Legetøj med handicap

Nej, se... den er lissom mig!

Den yndige dukke med lyst hår og lukke-øjne har benproteser. Barbie sidder i kørestol. Bamse har stok og førerhund. Geelsgårdskolen har fået nyt legetøj på hylderne. Legetøj med handicap

Af Anja Dybris, redaktionen@sl.dk
Foto: Vibeke Toft

For et halvt års tid siden blev Geelsgårdskolens medarbejdere præsenteret for legetøj med handicap. Samme dag stillede de legetøjet frem i et frikvarter for at se, hvad børnene syntes. Og de kastede sig over det.

-En pige med benproteser ser en af dukkerne, der også har protese. Hun stråler: ’Nej se, den er lissom mig’, fortæller Solveig Karlsdottir, ergoterapeut, og en af de ansvarlige for skolens Pædagogiske Servicecenter.

En anden pige selv med krykker styrer direkte mod bamsen med krykker, og en dreng med muskelsvind undersøger nøje, om kørestole og ambulancer nu er helt rigtige, også teknisk set. Om møtrikkerne er i orden og om ambulancen har husket at medbringe et sug.

På skolen har de ikke tidligere haft legetøj med handicap til børnene, men kolleger imellem har de flere gange talt om at udstyre det almindelige legetøj med hjælpemidler – krykker, korset og lignende, men det er alligevel aldrig blevet til noget særligt.

Da medarbejderne så legetøjet – og børnenes reaktion – var de ikke i tvivl om, at det måtte de bare have.

-Formålet med at vi har legetøj med handicap er, forklarer socialpædagog Helena Falkentoft, at børnene nu kan identificere sig med deres legetøj. Ligesom normalt fungerende børn kan.

Barnet kan se, erkende og genkende sin egen identitet som handicappet.

-Børnene her på skolen gør som andre børn. Bearbejder deres gode og dårlige oplevelser gennem legen - en dag på hospitalet, en operation, drillerier – nu med bamser og dukker, der har handicap som dem selv. Legetøjet kan hjælpe med til både at afdramatisere og bevidstgøre.

I kke bange for at det fastholder børnene
Geelsgårdskolens børn har mange forskellige handicap, og børnene skiller sig ud alle steder, de kommer. Når de er ude i byen eller til sport, bliver de kigget på, og det skal blandt andet socialpædagoger og ergoterapeuter hjælpe dem at lære at leve med.

-Jeg er ikke bange for, at vi med legetøjet fastholder eller uddyber børnenes identitet som handicappede, siger Solveig Karlsdottir – vi har jo alt muligt andet legetøj også.

Hun fortæller, at for de børn, som har været i en almindelig folkeskole med støtte i de mindste klasser, er det en lettelse at komme til Geelsgårdskolen og være sammen med ligestillede.

-Puha, endelig kan jeg være mig selv, illustrerer hun.

Og det samme sker med legetøjet.

Medarbejderne på Geelgårdskolen har kun få måneders erfaring med det særlige legetøj, men både Helena Falkentoft og Solveig Karlsdottir tror, at interessen fortsætter.

-I modsætning til hjemmelavet legetøj er det her af god kvalitet, lækkert og indbydende, og det betyder meget, mener Solveig Karlsdottir.

Om Stine Malte Stine Malte arbejder stadig som journalist på deltid på Instituttet for Blinde og Svagsynede, for det var ikke så let at starte ny forretning midt i en finanskrise. Hun skriver også blog om børn og handicap Nyeste emne er forældre, der protesterer mod BBC, fordi en ung børne-tv vært mangler en hånd. Et andet emne er journalisters og andres spørgsmål, om hvorvidt legetøj med handicap er ’skadeligt’, fordi det (muligvis) fastholder børn med handicap i handicapidentitet, eller fordi hjælpemidler ikke bør betragtes som legetøj. Læs mere på wwwlegetojmedhandicap.blogspot.com

 

Nogen bør gøre noget
For et år siden sagde Stine Malte farvel til sine kolleger på freelancejournalisternes elektroniske netværk. Nu skulle hun være forretningsindehaver og sælge legetøj med handicap.

Men hvorfor nu det?

Jo, Stine Malte havde i nogle år arbejdet som webredaktør på Handicapportalen, og én af hendes idéer var at skrive en oplysende artikel for forældre til børn med handicap om, hvad der fandtes af legetøj med handicap.

Det blev en kort artikel. Udover en playmobilfigur fra hospitalssættet og en skolebus med en figur i kørestol, var der ikke noget at få i Danmark.

-Det er et mærkeligt signal at sende til børn. At handicap bare er fuldstændigt fraværende i legetøjets verden. Vi har brandmænd, købmænd, politimænd, prinsesser og eventyrfigurer i legetøj, men handicap findes bare ikke, slut, siger Stine Malte. 

’Nogen bør gøre noget’, tænkte hun, og det endte med, at hun selv blev den ’nogen’, og hun importerer og handler nu med legetøj med handicap, først og fremmest fra USA og Storbritannien.

-Det er fedt for børn med handicap at kunne genkende deres egen situation – men også for ikke-handicappede børn at kunne stille spørgsmål. Brandmænd og prinsesser har vi, men en bamse med førerhund, det er nyt og spændende, beskriver hun.

Handicap er pinligt
-Legetøjet er både brobygger og dialogredskab, mener Stine Malte og forklarer.

-Det handler både om, at børn med handicap får legetøj, de kan spejle sig i, en dukke med proteser, en bamse med høreapparat, et helt hospital, og om at vi alle accepterer, at der er masser af måder, mennesker kan være på og se ud på.

-Først når det ikke kan lade sig gøre, bliver det unormalt. Og der er en temmelig stor del af befolkningen, der får kontakt med krykker, kørestole og høreapparater, fremhæver hun.

Stine Malte har oplevet, at når børn spørger om handicap, mens de står med deres forældre i bussen, så shhhh!

-Vi lærer børnene, at det taler vi ikke om. At det er pinligt. Men når vi bare leger eller går og snakker om legetøjet, og børnene kan spørge om alt muligt, så forsvinder det pinlige.

Og som en eftertanke:

-Det er meget sjovt. Der er faktisk mange voksne, der har berøringsangst overfor legetøjet med handicap.

Om Geelsgårdskolen Geelsgårdskolen er en helhedsskole med fritidstilbud. Der er tre forskellige spor, målrettet bestemte funktionsnedsættelser. Hvert spor er “en lille skole” i den store skole. Til hver elev er tilknyttet et tværfagligt team. Læs mere på www.geelsgaardskolen.dk