Børn og unge

SFI-undersøgelse

Børn fra etniske minoriteter har mindre kontakt med voksne

Børn med anden etnisk baggrund end dansk har et meget anderledes hverdagsliv end etnisk danske børn. Det kan være med til at forklare, hvorfor mange af disse børn senere klarer sig dårligere i forhold til uddannelse og arbejde

Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Selv om børn af anden etnisk baggrund end dansk kommer fra større familier, hvor både mor, far og andre voksne er en del af hverdagen, har de ikke nær så meget kontakt til voksne, som de etnisk danske børn på samme alder har.

Det kan være en af grundene til, at disse børn senere har sværere ved at klare en uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet. Det fremgår af en undersøgelse som SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har foretaget af hverdagslivet for 11-årige med anden etnisk baggrund end dansk.

Disse børn lever typisk i store familier, hvor der er få økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer samtidig med, at de har mange pligter i hjemmet.

Når disse børn mødes med deres kammerater foregår det ikke så ofte hjemme hos hinanden, som når etniske danske børn mødes. Børnene med anden etnisk baggrund går desuden til langt færre organiserede fritidsaktiviteter som for eksempel spejder, gymnastik og sport end børn med dansk baggrund.

Indtrykket er, at de 11-årige, der lever i familier med anden etnisk baggrund, har et større ansvar for deres eget liv og mere selvbestemmelse på en række områder sammenlignet med børn fra etnisk danske familier.

-Medbestemmelse kan være en god ting afhængigt af situationen. Det er måske ikke så godt, at de 11-årige børn med anden etnisk baggrund end dansk i højere grad selv må bestemme, hvor meget tid de bruger på lektier og hvornår de skal i seng, siger leder af SFI Campbell Mette Deding, der står bag undersøgelsen.

S amvær på gaden
Undersøgelsen viser, at så godt som alle børn har mindst én god ven. Men børn med anden etnisk baggrund er markant mindre sammen med venner og kammerater enten hjemme hos sig selv eller hjemme hos kammeraterne sammenlignet med børn af etnisk dansk baggrund.

Det betyder ikke, at børnene nødvendigvis er mindre sammen med venner, men at samværet foregår andre steder, for eksempel i gården eller på gaden.

Der er som nævnt også stor forskel på de grupper af børns organiserede fritidsliv. Børn af anden etnisk baggrund end dansk går i markant mindre grad til organiserede fritidsaktiviteter – og dette gælder i særlig grad pigerne. Endvidere er der nogen forskel på, hvilke typer fritidsaktiviteter de to grupper børn går til.

Selv om børnene ikke går til organiserede fritidsaktiviteter, kan de selvfølgelig godt gå til uorganiserede fritidsaktiviteter, for eksempel sport. Det er dog ifølge undersøgelsen slående, at både samvær med venner og fritidsaktiviteter for mange børn med anden etnisk baggrund end danskforegår uden samme grad af mulig voksenkontakt end for børn med etnisk dansk baggrund.

Mette Deding & Martin Olsson: Hverdagsliv for 11-årige med anden etnisk baggrund end dansl. Resultat fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 105 sider.
Kr. 100,- inkl. moms.
Gratis download: www.sfi.dk

Socialpædagogiske døgntilbud oplever et fald i indskrivningerne til STU-forløb. De frygter, at de unge ikke får de mest optimale tilbud, når flere og flere kommuner som fx Frederikshavn opretter deres egne STU-tilbud som dag- og ikke døgntilbud

Jørn Thranes datter, 18-årige Christina, er hjerneskadet og på niveau med en elev i 5. klasse. Og der skulle en klage til, før Sønderborg Kommune ville betale, for at hun kunne komme i det rigtige tilbud – uden for kommunen

Fremtidslinjen tilbyder en STU til unge i Køge Kommune. Leder Morten Ellehauge ser mange fordele ved, at tilbuddet er lokalt forankret: mindre transporttid, et lokalt netværk og samarbejde med lokale virksomheder skal give job til de unge efter STU’en

Foreningen Ligeværd mener ikke, at kommunerne magter opgaven med at lave STU-tilbud, hvor der tages hensyn til de individuelle behov hos en meget sammensat målgruppe. Derfor mener foreningen, at STU’en burde høre under staten – KL og uddannelsesvejlederne afviser kritikken

Kommunerne skal ikke føre tilsyn med sig selv, siger Socialministeren, der vil lave nye retningslinjer for kontrol med institutioner og opholdssteder for anbragte børn og unge. Et godt initiativ, mener Socialpædagogernes formand

Ankestyrelsen har kulegravet ti af de værste sager med massivt omsorgssvigt af børn og unge og fundet en række fællestræk – for eksempel manglende opfølgning ved underretninger og manglende fokus på søskende

Kommunerne lever langt fra op til deres ansvar for at registrere magtanvendelser overfor anbragte børn. Det viser en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået hos en lang række kommuner

Næsten halvdelen af dem, der tager sig af anbragte børn og unge på private opholdssteder, er ikke uddannede pædagoger. Kommunerne bør sikre den nødvendige faglighed, mener Socialpædagogerne

Unge med nedsat funktionsevne skal også kende deres rettigheder som unge og spillereglerne for dem som borgere. Der er meget, de kan klare selv, hvis de får lov. Og lov får de på STU-linjen på Lyngå, fortæller socialpædagog Benedicte Kristensen, der er ressourceperson på medborgerskabsforløbet

Se flere