Socialpolitik

Kommunerne mangler penge til handicappede

Kommuner med mange handicappede har svært ved at få enderne til at nå sammen. Voksenhandicapområdet er dyrere og mere indviklet end forventet, viser undersøgelse fra Socialpædagogernes Landsforbund

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Din løn er halveret til en femmer i timen. Sådan lød budskabet for nylig til udviklingshæmmede, hjerneskadede og andre handicappede på et beskyttet værksted i Vordingborg.

Historien er et af de meget konkrete eksempler på, at en del kommuner sparer på deres handicappede borgere.

Nu har Socialpædagogernes Landsforbund dykket ned i baggrunden.

Hvad er konsekvensen af, at kommunerne ved indgangen til 2007 overtog amternes ansvar for det særlige sociale område?

Dét spørgsmål har Socialpædagogernes Landsforbund forsøgt at besvare gennem en interviewundersøgelse med fagchefer i 13 kommuner,†der objektivt set har de største udfordringer på det specialiserede område – blandt andet fordi de har flere handicappede borgere end gennemsnitskommunen.

Undersøgelsen viser, at der er store problemer.

D yrt og komplekst
For det første har kommunerne svært ved at få pengene til at slå til.

I interviewene giver 10 af de 13 adspurgte direkte udtryk for, at de føler sig klemt efter kommunalreformen.

-De budgetter vi har, kan simpelthen ikke holde til det klientel vi har, siger eksempelvis Jette Nørrekær, der er leder af socialforvaltningens stab i Holbæk.

For det andet har opgaven vist sig at være mere kompliceret end forventet.

Simpelthen fordi borgere med forskellige handicaps kan have vidt forskellige behov, der kun kan imødekommes med en høj grad af specialisering – en specialisering, der er sværere at rumme i en kommune, der jo er mindre end et amt.

Jette Nørrekær fra Holbæk udtrykker problemet sådan:

-Tankegangen har været,

at vi selv skal kunne tilbyde en institutionstype næsten uanset hvad, og der vil jeg være så grov at sige, at det er ud fra uvidenhed, man siger det. Der tror jeg simpelthen ikke, at nogen kommuner, kommunalbestyrelser, direktioner eller socialcentre har været klædt på til at vide, hvad man sagde – man havde ikke en ide om hvilken vifte af tilbud, man så skulle have, siger hun i undersøgelsen.

K øb og salg
Når kommunerne ikke selv har alle specialtilbud til deres borgere, køber de i stedet pladser i andre kommuner, og undersøgelsen viser, at det kan gøre det svært at styre økonomien.

Fungerende teamleder for voksen-specialenheden i Kalundborg Kommune, Jonna Andersen, siger eksempelvis:

-Vi har også oplevet her, at udgifter til andre kommuner er eksploderet. Omkring halvdelen af vores budget bliver styret af andre kommuner, det vil sige, at det er noget, vi slet ikke har indflydelse på. I vores budgetopfølgning for september havde vi en forventning om, at vi havde (…) en udgift til andre kommuner på godt 20 millioner kroner, og vi havnede altså på 47!

Socialchef Finn Boye fra Svendborg mener også, at det medfører en særlig problemstilling at være køberkommune.

-Det betyder, at vi sådan set bare kan sidde og kigge på, hvad man finder på. Udgifterne stiger voldsomt, det kan være udgiftsstigninger på 5-, 6- og 700.000 kroner pr. borger, som andre kommuner bestemmer over, og det er skidt, når man er køberkommune.

Besparelser som konsekvens
En del kommuner foretrækker derfor, at oprette deres egne tilbud i stedet for at købe de dyre specialpladser – også selv om det ikke altid er det bedste tilbud til borgerene.

Socialchef Margit Tang Møller fra Norddjurs Kommune erkender eksempelvis:

-Vi arbejder intenst med at hjemtage borgere fra de dyreste tilbud, og det er faktisk sådan, at vi kigger på det i forbindelse med vores visitation - dér spiller økonomien ind, og det er da også noget sørgeligt noget.

Hun siger også, at hun godt kan frygte at ”fagligheden går fløjten.”

Det bør den ikke, vurdere Socialpædagogernes formand, Kirsten Nissen.

Først og fremmest mener hun, at kommunerne skal have flere midler til det særlige sociale område.

-Det er vigtigt, at kommunerne får en tilstrækkelig finansiering til at opretholde et ordentligt serviceniveau og en anstændig kvalitet i tilbuddene. Det kan jo ikke nytte noget, at kommunerne hvert år skal stå med hatten i hånden og få lappet hullerne, siger hun.

Helt konkret mener hun, at refusionsordningen bør genoprettes til det niveau, den startede på i 2007. Refusionsordningen indebærer, at kommunerne kompenseres økonomisk for dyre enkeltsager – men den ordning er ved at blive trappet ned, så den næste år kun giver kommunerne en indtægt på 25 procent af det beløb, de fik i 2007.

-Samtidig synes jeg også det er vigtigt, at kommunerne bliver bedre til at samarbejde og trække på hinandens specialer, i stedet for, at alle forsøger at klare sig selv med dårlige løsninger, og at de accepterer, at nogle specialiserede tilbud nødvendigvis må etableres eller opretholdes i samarbejde mellem flere kommuner og regionerne, påpeger Kirsten Nissen.

De 13 kommuner Slagelse Esbjerg Holbæk Lolland Brøndby Svendborg Gladsaxe Kalundborg Bornholm Odsherred  Faxe Morsø Norddjurs