Udviklingshæmmede

Baby-drømme brister med simulator

Svendborg Kommune har evalueret et kursus for ressourcesvage og sårbare unge, som ønsker sig et barn.

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Åh, jeg ville blive glad, hvis jeg fandt ud af, at jeg var gravid og skulle have et barn om otte-ni måneder.

Sådan følte seks unge, udviklingshæmmede kvinder, da de begyndte på et afklaringskursus med hovedformålet: Skal jeg vælge børn til eller fra?

Da kurset var slut, havde alle seks besluttet at udskyde projektet - til de følte sig mere parate og modne.

Kurset, der varer tre uger, er nu blevet evalueret i hæftet “Baby - skal skal ikke?”, der nøje beskriver kursets indhold og henholdsvis deltagerne og undervisernes oplevelse af forløbet.

Et vigtigt element i kurset er en computerstyret dukke, som de unge får med hjem for at passe som om, den var en lille baby.

Babysimulatoren er programmeret til at græde, indtil den får opfyldt et bestemt behov - for eksempel spise, bøvse, vugge, bleskift. Jo længere tid, der går, inden behovet opfyldes, jo højere og mere indtrængende bliver gråden, der er optaget fra rigtige babyer. “Forældrene” har to minutter til at opfylde behovet, ellers registrerer dukkens indbyggede computerchip det som et behov, der ikke er blevet opfyldt. Bagefter er det derfor muligt at aflæse, hvor gode “forældrene” har været til at passe dukken. Og tale med forældrene om det.

I løbet af kurset bad fem af de seks kvinder om at få slukket for dukken - det viste sige simpelt hen at være langt hårdere at opfylde et lille barns behov end, de på forhånd havde troet.

Afdelingschefen for Børn og Unge med særlige behov i Svendborg Kommune understreger dog, at kurset ikke skal bruges til at afskrække de unge fra at få børn.

-Det er vigtigt at understrege, at målet med kurset ikke er at skræmme de unge fra at få børn. Derfor har teamet bag kurset udviklet et sæt etiske spilleregler. De skal sikre, at kurset og anvendelsen af babysimulatorer ikke bruges af f.eks. myndighedspersoner til at teste og dokumentere manglende forældre-evne, men kun til at øge beslutningsgrundlag hos unge eller andre, der overvejer at få et barn, siger han.