Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø

Kvinder fik stress af kommunalreformen

Kommunesammenlægningerne og dermed skift af arbejdspladser ramte især de kvindelige ansatte. De fik stress og depressioner, viser en undersøgelse af stress­forskeren Bo Netterstrøm, Arbejdsmedicinsk Klinik ved Hillerød Sygehus

Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Da kommunalreformen blev indført den 1. januar 2007 måtte mange offentligt ansatte flytte til nye arbejdspladser og nye arbejdsopgaver. Og det er ikke gået upåvirket hen over mange ansatte. Især kvinder blev påvirket af omvæltningerne, fremgår det af en undersøgelse som stresseforsker  og overlæge Bo Netterstrøm ved Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Hospital har foretaget.

-Selv om ingen bliver fyret, men bare rykkes rundt, så er perioden hektisk og påvirker mange. De ansatte reagerer stærkt med stress, depression og højt sygefravær, siger Bo Netterstrøm til Dagens Medicin.

Arbejdsmedicinsk Klinik har undersøgt, hvilken effekt kommunesammenlægningerne har haft på de ansattes helbred,  velbefindende og arbejdsevne i udvalgte nordsjællandske kommuner. Medarbejderne besvarede spørgeskemaer, blev interviewet og fik taget blodprøve og blodtryk.

Det viste sig, at stress var en af konsekvenserne. Og det påvirker medarbejdernes fysiske tilstand. Blodtrykket var højere hos de personer, der oplevede at være stressede, end hos de ikke stressede.

-Usikkerheden over, hvad der skal ske i fremtiden, og  hvordan livet med et nyt job i en ny kommune vil gå, udløser stress og forhøjet blodtryk. Det samme gør følelsen af ‘dem og os’, som hersker i de kommuner, der bliver overtaget af en anden, større kommune, siger han.

-De tilflyttede føler sig anderledes, og manglende indflydelse på jobbet og fremtiden tærer på psyken. De personer, der selv deltager mere aktivt i fusionsprojektet, er ikke nær så bekymrede.

Den usikre fremtid udløste også depressive symptomer hos de kvindelige medarbejdere:

-Tendensen er, at kvinder, som bliver overflyttet til en anden kommune, får flere depressive symptomer. Hos mændene er der ingen forskel, siger Bo Netterstrøm, der er gang ved at lægge sidste hånd på den del af undersøgelsen, der handler om depression.

www.dagensmedicin.dk , den 11. september 2009.

Hvorfor er det os, der skal gøre det farlige arbejde, spørger gadeplansarbejder. Ekspert advarer socialpædagoger mod at opfatte vold som et arbejdsvilkår

Er der blevet flere eller færre voldstilfælde på de socialpædagogiske arbejdspladser? Der er der ingen, der ved, fordi statistikkerne siden 2003 ikke har vist det reelle antal

Selv om det var en del af hverdagen på opholdsstedet, at beboerne truede og tjattede til medarbejderne, kunne Rikke Hansen ikke vænne sig til at blive slået og sagde sin praktik op

Det er et klassisk dilemma, at socialpædagoger normaliserer volden, mener leder i socialpsykiatrien. Men de unge socialpædagoger tør godt sige fra over for vold fra brugerne, siger forbundets arbejdsskadekonsulent

Pædagogik og arbejdsmiljø er to sider af samme sag – og man kan ikke forbedre det ene uden også at tage hensyn til det andet, lyder konklusionen i ny undersøgelse, der også sætter tal på omfanget af konfliktepisoder

Når man som socialpædagog bliver hængt ud i medierne som uduelig eller direkte skadelig for de mennesker, man arbejder med, er der kun få muligheder for at forsvare sig – offentligt ansatte er dårligt beskyttede mod anklager, påpeger juraprofessor, mens ekspert i sociale medier advarer om, at de offentligt ansattes retssikkerhed kan være i fare

Det er et alvorligt arbejdsmiljøproblem, når offentligt ansatte bliver hængt ud i medierne, siger advokat, der råder ansatte til at undgå pressen

Medarbejdere i Guldborgsund Kommune bliver skildret i en bog af en far, der fik sin datter anbragt uden for hjemmet. ‘Det er hårdt at blive udstillet’, siger medarbejderne. Nu udarbejder kommunen en beredskabsplan, der skal støtte medarbejdere, der bliver udstillet i medierne

Personalet strutter af arbejdsglæde og faglig selvtillid i Team Ålunden i Grenå. Men sådan har det ikke altid været. De seneste ti år har lederen og et motive-ret personale i fællesskab sat en ny og bedre kurs, og i dag er de ikke blege for at kalde stedet for verdens bedste arbejdsplads

Se flere