Socialpædagogisk praksis

Facebook

Debat om etisk dilemma

I sidste nummer præsenterede Socialpædagogen læserne for et etisk dilemma om bosteds-beboeren Morten, der gerne ville ledsages til en nazi-demonstration. Dilemmaet har skabt debat på Facebook

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Har en udviklingshæmmet bruger ret til sine egne holdninger, eller skal vi tromle vores hen over ham?

Sådan opsummerer en af deltagerne i Fagbladet Socialpædagogens Facebook-gruppe, Torben Thomsen, den debat, der er blomstret op, siden vi i sidste nummer offentliggjorde dilemmaet om bosteds-beboeren Morten, der gerne ville ledsages til en demonstration arrangeret af det danske nazist-parti.

Dilemmaet er hentet i etikspillet Inklusia (www.inklusia.dk) og lyder sådan:

Morten bor på det bosted, hvor du arbejder.

Gennem lang tid har I forsøgt at motivere Morten til at komme lidt ud og deltage i nogle aktiviteter - indtil videre uden held.

Morten har nu besluttet sig for, at han gerne vil til demonstration.

Men Morten er ikke tryg ved at tage af sted alene, og han vil derfor gerne følges af en medarbejder.

Demonstrationen er arrangeret af det danske nazistpart og er til fordel for nazismen.

I løbet af de første fire dage, kom der i alt 17 indlæg, hvor Facebook-brugere skrev, hvordan de ville håndtere dilemmaet  – og der er bestemt ikke enighed. Nogle mener, at Mortens ret til selvbestemmelse går foran pædagogens holdninger – andre at ingen kan tvinge en pædagog til en demonstration, der går stik imod hans eller hendes egne værdier.

For og imod
Winnie Kuus vil kun undlade at deltage i demonstrationen, hvis det kan være farligt. Ellers vil hun tage med:

-Morten skal da have lov til så vidt det overhovedet er muligt at kunne drage sine egne erfaringer og ikke hans pædagogs. Og ja, selvfølgelig vil jeg da sørge for at sætte Morten så meget som muligt ind i, hvad det er for en demonstration, skriver hun.

Birgitte Karlsson vil som udgangspunkt sige nej til nazidemonstrationen og foreslå en anden demonstration, de kan gå  til sammen. Men hvis dilemmaet sættes på spidsen, mener hun, at brugeren skal have det sidste ord:

-Som god socialarbejder vil jeg vise forskellige muligheder og lade brugeren selv bestemme, konkluderer hun.

Joye Spiegelhauer er derimod ikke i tvivl om, at hun aldrig ville ledsage Morten.

-Jeg vil helt klart sige nej og forklare ham, at det går imod alt, hvad jeg står for og tror på. Og så vil jeg tage en snak med ham om Nazi-Tysklands syn på og behandling af udviklingshæmmede i 30´erne og 40´erne. Jeg mener, at vi som pædagoger har pligt til at være ærlige overfor borgerne, og det ville jeg ikke være, hvis jeg gik imod alt, hvad jeg står for, og gik med ham.

Anette Maigaard Wirenfeldt ser et dilemma mellem på den ene side at tilgodese Mortens eget initiativ til at komme ud  af huset, og på den anden side også respektere egne, personlige værdier.

-Jeg ville vælge ikke at tage med til demonstrationen, da jeg alene med min tilstedeværelse ville sympatisere med demonstrationen. Dette vil jeg gøre klart for Morten, men samtidig vil jeg anerkende hans eget initiativ jeg vil tilbyde at køre ham derhen og samtidig forklare, hvorfor jeg ikke selv ønsker at være til stede, skriver hun.

A ndre dilemmaer
Nogle af debattørerne mener, at dilemmaet er lidt for outreret:

-Mit virkelige dilemma ville være, hvis Morten ville til en demo for Dansk Folkeparti, skriver René Andersen – og tilføjer:

-Men hvad fa’en, jeg kan jo altid stille op i en t-shirt fra Enhedslisten.

Torben Thomsen fortæller, at han kender en udviklingshæmmet, der er ‘rocker’ med bandana, læderjakke og det hele.

-Uskadelig.. men tændt på udseendet / sit image – Skal han indføres i rockerkriminaliteten, lovgivningen om kriminelle bander, bandekrigen m.m.? Eller blot tales med om, hvordan andre oplever ham, når han ‘klæder sig ud’?

-Mit personlige bud er, at vi bør tilbyde vejledning, men ikke tvinge den ned i halsen på brugerne. Og så må vi gå foran og tage afstand, når først vi har anerkendt det synspunkt, som brugerne nu engang har!, skriver Torben Thomsen

Læs hele debatten i Fagbladet Socialpædagogens Facebookgruppe, som du nder via www.socialpaedagogen.dk – du er også meget velkommen til at selv at deltage i diskussionen.

 

Hvorfor er det os, der skal gøre det farlige arbejde, spørger gadeplansarbejder. Ekspert advarer socialpædagoger mod at opfatte vold som et arbejdsvilkår

Er der blevet flere eller færre voldstilfælde på de socialpædagogiske arbejdspladser? Der er der ingen, der ved, fordi statistikkerne siden 2003 ikke har vist det reelle antal

Selv om det var en del af hverdagen på opholdsstedet, at beboerne truede og tjattede til medarbejderne, kunne Rikke Hansen ikke vænne sig til at blive slået og sagde sin praktik op

Det er et klassisk dilemma, at socialpædagoger normaliserer volden, mener leder i socialpsykiatrien. Men de unge socialpædagoger tør godt sige fra over for vold fra brugerne, siger forbundets arbejdsskadekonsulent

Socialpædagoger har svært ved at bringe dokumentation ud over deres egen institutionsgrænse, men der mangler også en fælles definition af begrebet, viser ph.d.-afhandling

Målinger og diskussionen om effekt er kommet for at blive. Spørgsmålet er, hvem der skal definere, hvorfor, hvordan og hvad der skal dokumenteres. Og mit svar er: Det skal vi!

Unge med nedsat funktionsevne skal også kende deres rettigheder som unge og spillereglerne for dem som borgere. Der er meget, de kan klare selv, hvis de får lov. Og lov får de på STU-linjen på Lyngå, fortæller socialpædagog Benedicte Kristensen, der er ressourceperson på medborgerskabsforløbet

Rasmus Breindahl, 20 år, har lært nyt ved at deltage i et forløb om medborgerskab – han får dog brug for voksne guider i mange år endnu, mener Bjarne Nielsen, far til Rasmus

Et bofællesskab og et aflastningstilbud i Ballerup Kommune hjalp KL og KTO med at udvikle det nye værktøj ‘Vejviser til kvalitet og trivsel’. Nu er de i gang med en proces, hvor de får bedre styr på personalemøderne og den vigtige overlevering i forbindelse med tjenesteskift blandt personalet

Se flere