Socialpædagogisk praksis

Tidsskriftet vera

Straf og/eller pædagogik?

Det seneste nummer af Tidsskriftet Vera sætter fokus på forholdet mellem straf og pædagogik – både historisk set og som det udspiller sig i praksis i arbejdet med unge kriminelle og dømte i botilbud

Af Jens Nielsen, jni@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Straf og pædagogik har gennem flere hundrede år været brugt parallelt, når man skulle opdrage børn til at blive ordentlige voksne, der kunne indgå i det bestående samfund som gode borgere. Men de to begreber og praksissers indbyrdes forhold har været yderst omskifteligt, og særligt har der tilbagevendende været tvist om pædagogikkens rolle i forhold til straffen.

Sådan er oplægget til det tema, der er bærende i det seneste nummer af tidsskriftet Vera, der netop er kommet på gaden.

Og det skete med en aktualisering af diskussionen, der kom fra en uventet kant: Stort set samtidig med udsendelsen af Vera nr. 48 drejede justitsminister Brian Mikkelsen rundt på en tallerken og nedtonede virkningen af hårdere straffe i arbejdet med bandekriminalitet og åbnede i stedet for de blødere virkemidler – læs: pædagogik.

Nu pensioneret docent Ellen Nørgaard åbner nummeret med en historisk perspektivering af det pædagogiske arbejde ’i krydsfeltet mellem opdragelse og dannelse’, og hun noterer sig, at alle – på både den pædagogisk og på den straf-orienterede side – så opdragelsen af barnet til en velfungerende voksen som målet. Men:

’Uenigheden lå indlejret i pædagogikken, i spørgsmål om hvad barnet indeholdt, hvilke midler der skulle anvendes i  opdragelsen, og hvilken selvstændighed barnet som voksen skulle blive i besiddelse af’, skriver hun.

I de to efterfølgende artikler skriver Inge M. Bryderup først om unge oplevelser af straf, behandling og socialpædagogisk støtte. Udgangspunktet er, at de kriminelle unge har den grundlæggende forestilling, at de er anderledes, og at de ikke har haft de samme betingelser som andre – og at de et går galt for dem, uanset hvad de gør.

I den sidste artikel i temaet beskriver Dorte From, der er pædagogisk konsulten på Sødisbakke i Mariager, hvordan socialpædagoger på botilbud for dømte udviklingshæmmede konstant skal forholde sig til og balancere mellem serviceloven og straffeloven – og hvordan de på den måde dagligt befinder i præcis det krydspres, som temaet beskriver: Hvordan den etiske sans og det pædagogiske relationsarbejde kommer under et voldsomt pres, når der samtidig er et krav om at udøve en decideret kontrolfunktion.

I øvrigt rummer denne udgave af Vera blandt andet også artikler om antallet af fattige børn i Danmark, om sprog som social praksis, om livshistorier som pædagogisk redskab og om tværprofessionelt samarbejde i forhold til børn.

Socialpædagogen 20
Læs mere om det aktuelle nummer og om

Målinger og diskussionen om effekt er kommet for at blive. Spørgsmålet er, hvem der skal definere, hvorfor, hvordan og hvad der skal dokumenteres. Og mit svar er: Det skal vi!

Unge med nedsat funktionsevne skal også kende deres rettigheder som unge og spillereglerne for dem som borgere. Der er meget, de kan klare selv, hvis de får lov. Og lov får de på STU-linjen på Lyngå, fortæller socialpædagog Benedicte Kristensen, der er ressourceperson på medborgerskabsforløbet

Rasmus Breindahl, 20 år, har lært nyt ved at deltage i et forløb om medborgerskab – han får dog brug for voksne guider i mange år endnu, mener Bjarne Nielsen, far til Rasmus

Diskussionen om Solhaven og den måde, man arbejder med de unge på, fortjener flere nuancer end to minutters tv kan byde på – for vel er der fælder i relationsarbejdet med de unge

Projektet Kvalikombo med deltagelse af botilbud i seks kommuner skal bringe mere kvalitet ind i det socialpædagogiske arbejde. Ideerne kommer fra de ansatte, og de skal munde ud i flere handlekompetencer for de ansatte og borgerne, der bor på institutionerne

Socialpædagoger skal have fokus på deres praksis, men også på det innovative og på fastholdelse af viden, mener projektlederen i Kvalikombo-projektet, der bliver fulgt tæt af forskere fra DPU

I 2005 etablerede Platangårdens Ungdomscenter ‘Bostøtteteamet’, som er et individuelt bostøttetilbud til de mest udsatte sindslidende. De gode resultater og brugernes egne vurderinger viser, at det er muligt at skabe et værdigt liv med en høj grad af selvforvaltning for selv de mest udsatte sindslidende

Vi skal ville mennesker. Vi skal gå efter en drøm om at skabe noget, der er større end os selv. Det gør vi gennem anerkendende og inkluderende fællesskaber, der gør, at 1 + 1 bliver til 3!

Se flere