Kommunalvalg

Nordjylland: Minus 5 procent

Protesterne hjalp i Aalborg, men det generelle billede er, at kommunerne i Nordjylland skærer dybt på det særlige sociale område – og det kommer de handicappede i for eksempel Mariagerfjord til at mærke

Af Jens Nielsen, jni@sl.dk
Foto: Ajs Nielsen

Toppen af Danmark – sådan markedsfører Nordjylland sig over for turister. Men der er koldt på toppen – i hvert fald hvis man er handicappet borger i de nordjyske kommuner. De nordjyske kommuner er nemlig samlet set dem, der vil spare allermest på det særlige sociale område.

Det viser en opgørelse, Socialpædagogerne har lavet. Forud for de budgetforhandlinger, der i skrivende stund primo oktober foregår for fuld damp, har kommunerne i de fem regioner indgået aftaler om størrelsen på besparelserne på de sociale institutioner og andre tilbud til handicappede. Og det er en gennemgang af disse aftaler, der viser, at kommunerne i Region Nordjylland har en trist, men soleklar førsteplads.

Region Hovedstaden vil spare 1 procent på området, Syddanmark og Sjælland 2 procent, mens Region Midtjylland ikke har vedtaget en præcis procentramme. Men Region Nordjyllands kommuner lægger op til besparelser på 5 procent på handicap-området næste år – og det ryster kredsformand Peter Kristensen.
–Jeg savner virkelig en saglig begrundelse for, at de handicappede i Nordjylland skal spare så utroligt meget, siger han.

Aftalen om besparelserne blev truffet i det såkaldte Kommunekontaktråd, og den gælder de sociale tilbud, der er omfattet af rammeaftalerne mellem regionens kommuner. Det er
de tilbud, hvor kommunerne køber tilbud af hinanden – og det vil i de fleste tilfælde sige de tilbud, der tidligere hørte under amterne.
–De fem procent må være et helt tilfældigt tal, som borgmestrene er blevet enige om. Jeg tror ikke, at de nordjyske borgmestre har nogen som helst ide om, hvilke konsekvenser besparelserne har for de handicappede, siger Peter Kristensen.

Sejre og nederlag
Som beskrevet i sidste nummer af Socialpædagogen førte spareplanerne til protester flere steder i Nordjylland – og billedet var specielt grelt i nogle kommuner. Det gjaldt for eksempel Aalborg,  men her er en væsentlig del af besparelserne taget af bordet.

De 1,7 millioner, der skulle være hentet som en generel besparelse på udsatte-området er taget af bordet, og forsorgshjemmene friholdes også for den 2 procent-besparelse, der var lagt op til. Og ikke mindst udgår en generel 2 procentbesparelse på dag- og døginstitutionerne. I alt er besparelser for 4 millioner opgivet.

Kommunen har fortsat planer om at spare penge på anbringelsesområdet og har søsat en række nye ordninger, der blandt andet skal føre til at flere børn anbringes i plejefamilier.

I Mariagerfjord – en af de andre kommuner, der blev omtalt i sidste nummer af Socialpædagogen – endte det ikke så positivt, som i Aalborg.

Ud af de i alt 27 millioner kroner, som kommunen sparer i  2010, hentes de 4 millioner, altså cirka 15 procent, på specialområdet. Som tidligere beskrevet i Socialpædagogen kan helt konkret betyde, at der på det helt nye tilbud for multihandicappede Kirketoften fremover kun vil være én nattevagt til 28 svært udviklingshæmmede beboere.

Over for Randers Amtsavis siger borgmester H.C. Maarup (S), at han ikke frygter konsekvenserne.
– Det er absolut ikke min livret, men vi har ikke måtte forhøje skatten, og borgere, der har fået skattelettelser, må nu vænne sig til, at de må bruge penge på noget af det, de hidtil har fået finansieret via kommunale midler, siger han.

Hvor mange af kommunens handicappede, der har fået de pågældende skattelettelser, oplyser borgmesteren ikke noget om.

Gad vide, om politikerne er klar over konsekvenserne af hjemtagning, spørger Verne Pedersen fra Socialpædagogerne Østjylland i sag fra Norddjurs Kommune

Jeg kunne ønske mig, at kommunerne indså, at opgaven er en del af deres kerneopgave på lige fod med børnehaver, skoler og ældreomsorg

KL’s Børnetopmøde havde i høj grad fokus på økonomien og på stram styring af det specialiserede område – forstemmende, mener Socialpædagogernes formand

Kommunerne anbringer stadig færre helt små børn på døgninstitutionerne, viser ny undersøgelse fra Socialpædagogerne – trist, for småbørnsdøgninstitutionerne har alle redskaber til at sikre barnet den efter omstændighederne bedste start, siger forbundsnæstformand Benny Andersen

27 socialpædagoger beriger nu 20 kommuner med deres faglighed, viden og sociale engagement. det er da værd at glæde sig over

Jeg arbejder som socialpædagog i KFUK’s sociale arbejde Reden i Århus. Reden er et døgnåbent værested for kvinder i en svær livssituation, oftest med misbrug og prostitutionsproblematikker.

Så blev det mandag med et brag. Efter en rolig weekend med lidt Asti, gode veninder og en meeeget afslappende søndag, viste mandag sig at blive noget ganske andet.

Det er dagen derpå – dagen efter at vi i samlet flok har fået at vide, at vi på Aktivitetscentret skal spare seks procent – tre procent fra i år og tre procent fra næste år.

På mit arbejde snakker vi tit om, hvor meget pædagogisk arbejde vi får lavet i dagligdagen, samt hvor meget vi får snakket og reflekteret over os selv og hinanden. Da jeg så opfordringen i Socialpædagogen til at skrive dagbog for en dag, bestemte jeg mig for at fortalte ikke mine kollegaer noget, hvis det nu ville prøve det. Jeg havde på forhånd valgt datoen, jeg påvirke vores ‘snak’ og arbejde i løbet af arbejdsdagen. Efterfølgende kan jeg se, at det vist er en meget typisk dag på min arbejdsplads – og egentlig er jeg meget godt tilfreds. Vi reflekterer, over os selv – for at udvikle os selv og hinanden, forhåbentlig til gavn for beboerne.

Se flere