Socialpolitik

Socialpolitik

KL instruerer i at spare på udsatte børn

Formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin, instruerer alle landets borgmestre i at spare på udsatte børn

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Med ‘otte gyldne råd’ opfordrer formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin, kommunerne til at tænke i billige løsninger.

Et forslag er, at sagsbehandlere skal placere flere udsatte børn hos familie og venner end hos dyre professionelle. Et andet at en sagsbehandler aldrig bør træffe ekstra dyre beslutninger på egen hånd.

Men det kan friste kommunerne til at overtræde service-loven, siger Simon Thorbek, der er socialfaglig jurist og lektor i socialret ved Den Sociale Højskole.
–Notatet understøtter, at økonomien skal være den afgørende faktor for kommunen, når der træffes foranstaltninger, og  sådan må det ifølge loven ikke være, siger han til Politiken.

Han hæfter sig især ved, at Erik Fabrin i notatet fremhæver, ‘at det optimale tilbud findes inden for de udstukne økonomiske rammer.’
–Den passage lægger direkte op til, at kommunerne ikke skal vælge, hvad der er fagligt bedst for barnet, og det er ulovligt.

Juridisk adjunkt ved Københavns Universitet, Stine Jørgensen, finder det også risikabelt, at man i notatet ikke orienterer kommunerne om deres juridiske ansvar.
–Notatet omhandler kun besparelser. Der står ikke noget om, at kommunerne har en juridisk forpligtelse til at beskytte det enkelte barn, siger hun til Politiken.

Erik Fabrin afviser, at han opfordrer til at lade økonomi gå foran det enkelte barns tarv.
–Det er klart, at barnets tarv går forud for alt. Men det ændre ikke ved, at forvaltningen over to, tre, fire år er forpligtet til at bruge alle sine kræfter på at ovreholde de budgetter, der er truffet beslutning om, siger han til Politiken.

Det handler helt banalt om at sætte rigtigt og tidligt ind. Det virker så ligetil, men der er desværre mange ting, der tyder på, at opgaven ikke er helt så let at løfte alligevel

Socialministeren på vej med nye refusionsregler på de dyre anbringelser af børn og unge. Socialpædagogernes formand er glad for initiativet

Antallet af ældre udviklingshæmmede borgere er steget de seneste år. Desværre mangler det socialpædagogiske personale viden om alderdom, viser rapport

Der er alt for få redskaber til at kunne dokumentere effekten af indsatsen over for anbragte unge, viser undersøgelse fra SFI

Jeg ser frem mod 2012 og glæder mig til sammen med medlemmer, kolleger og tillidsrepræsentanter at bruge vores socialpædagogiske faglighed til at holde socialpolitikken på sporet

39 grønlandske unge var i oktober samlet i en uge til NAKUUSA Youth Forum for at diskutere deres rettigheder og vilkår

Se flere