Kære politiker

Faglig fantasi er nøgleord i mit arbejde

Faglig fantasi er et nøgleord i mit arbejde! 7.51 møder jeg på Aktivitets- og samværstilbudet Linden som den første – ordner de daglige rutiner. To af mine øvrige kollegaer kommer, og vi mødes til lidt snak og modtagelse af brugerne.

Dagbog af Lena Charlotte Nielsen, Socialpædagog, Linden, Fredensborg, redaktionen@sl.dk
Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen

Denne morgen er der meget stille – første bruger ankommer først kl. 8.20. Vores brugergruppe er voksne med multiple funktionsnedsættelser, som har brug for hjælp til næsten alt i deres hverdag.

Kl. 8.30 kommer vores nyligt konstituerede afdelingsleder. Hun sætter sig, og flere kollegaer møder ind. Vores forstander kigger også forbi for at sige godmorgen.

En personale ankommer med en bruger til min gruppe. Hun har glemt at give morgen vitamin og kalk til brugeren, og spørger om jeg vil sørge for at give hende det senere. Jeg gør hende opmærksom på, at det er nødvendigt, at der står navn, cpr.nr. og indhold på selve bægeret, så jeg ved, hvis det er. Vi får ordnet det, og hun tager oplysningen til sig.

I den situation kunne jeg konstatere, at den nye viden fra det nylige medicinkursus endnu ikke er implementeret rundt i hele organisationen, hvilket er et problem. – det må vi lige huske at tage op på vores p-møde i aften.

Ved bordet får vi vendt forskellige emner, blandt andet at vi har fået indkaldt til ansættelsessamtale samtidig med at der skal afholdes pædagogisk plan-møde.

Må konstatere at det er en af de smuttere, der kan ske, når der er en ny på ledelsestaburetten, som ikke har samme overblik over kalenderen som den for rige. Vi må hjælpes ad i starten med at få det til at fungere, men jeg ønsker egentlig ikke at få flere opgaver pålagt, end dem jeg allerede er involveret i. Det kan i forvejen være svært at få tiden til at slå til.

Går ned i min gruppe kl. 8.45, en bruger ankommer med handicapbussen kort efter. Hun trænger straks til et bleskift. I det samme træder min kollega ind ad døren, så hun giver lige et nap.

Jeg skal have skrevet på praktikstedsbeskrivelsen i dag, da vi kun har to brugere i formiddag. Det kræver dog mange overvejelser at udfylde den ordentligt, hvilket vi også har diskuteret i praktikvejledergruppen. Vi synes, at der mangler ordentlig vejledning omkring dette.

Min kollega går en planlagt tur med en bruger, så jeg sidder i gruppen med mit skriveri.

Jeg sætter en bruger i gang med en aktivitet. Jeg finder  nogle redskaber frem, lifter hende ned på madrassen og sørger for at lægge hende godt til rette på maven på Vippien.

Her ligger hun, og jeg prøver at motivere hende til at bruge sine hænder aktivt ved at lægge nogle stykker daddel, som hun kan samle op. Det går rigtig godt i dag.

Jeg observerer hende ind imellem, alt imens jeg prøver at bevare koncentrationen omkring skriveriet. Det er ikke nemt, og jeg får den tanke, at jeg behøver nogle input fra mine kollegaer til at få udfyldt det sidste – endnu et punkt til p-mødet.

Klokken lidt over 10 kommer fyssen til min bruger, som ligger på Vippien. Jeg havde lige glemt, at det var i dag, han kom så tidligt! Så jeg må atter i gang med at lifte og give jakke på, da de skal ud at gå. Endnu en afbrydelse i mit skriveri.

De bliver sendt ud af døren, og jeg sætter mig atter. Mit fokus  er dog væk, så jeg gør lige nogle notater til min dagbog, og det går op for mig, hvor mange opgaver jeg allerede har været i gang med og klokken er kun 10.15., og dagen varer helt til kl.18!

Min kollega er tilbage. Hun går i køkkenet for at sætte mad over til vores møde i aften. En anden kollega stikker hovedet ind, og vi får en kort snak om APV’en. Min gruppekollega går lidt til og fra, og vi diskuterer
et spørgeskema, som hun har udarbejdet til neuroscreeningerne. Det skal afprøves i huset de nærmeste dage.

I mellemtiden er min bruger kommet tilbage fra tur. Det er ved at være hendes spisetid. Hun fortæller ofte tydeligt med lyde, når det er ved at være tid til spisning.

Min kollega kommer tilbage i gruppen, og vi får en snak om mit dagbogsprojekt. Jeg synliggør for hende, hvilke opgaver vi allerede har stået med. Hun er meget overrasket.

Vi diskuterer forskellige emner – bl.a. epilepsi og CP, som vi er ved at læse om i forbindelse med implementering af neuropædagogik i huset.

En bruger, som skal spise hos os og være her i eftermiddag, ankommer. Hun kræver fuld opmærksomhed og stiller sig helt op i hovedet på mig. Jeg giver  hende et kram, og hun sætter sig i sin lænestol.

Praktikskriveriet er nu helt lagt til side, og jeg aftaler med min kollega, at jeg tager en ’forberedelsesdag’, så det kan laves færdigt uden alle de afbrydelser.

I dag er der kun to til spisning sammen med os. De kan selv spise, dog skal den ene opfordres til at smage. Det bliver kun ved smagsprøverne. Vi må tilbyde hende noget andet senere. Vores leder stikker hovedet ind med et tilbud om influenzavaccine. Hun siger, at det er frivilligt, om man vil have den, og at det ikke er ment som, at man ikke må være syg. Sådan kan nogen sikkert godt opfatte det.

Så er der lige et bleskift og efterfølgende skal brugeren følges hjem.

På Lindegården møder jeg afdelingslederen, med hvem jeg har en aftale om en screening af en beboer. Det er en gammel aftale, og nu må vi i gang. Så er vi lige inde over noget omkring en netværksgruppe for neuropædagoger, hendes nye lederuddannelse samt praktikstedsbeskrivelserne.

Kl. 13 er det pausetid. Vi sidder ude og nyder solskinnet, mange emner vendes – både private og faglige. Tænk hvad man kan nå på 29 minutter!

To yderligere brugere er ankommet. Jeg kan endnu en  gang konstatere, at den ene ikke er anbragt som foreskrevet i neuroscreeningen. Hvordan pokker skal jeg så kunne evaluere på, om det virker på hendes overreagerende nervesystem, når aftalen gang på gang ikke bliver overholdt.

Begge de ankomne brugere får deres aktivitetskasser. En bruger skal have sondemad, inden hun skal i sin aktivitet. Hun liftes derefter på gulvet, hvor hun skal ligge i ’det lille rum’.

Sanseintegrationsaktivitet på gulvet med bruger A., som vi kører et intensivt program med.

Vi konstaterer inden start, at vi har glemt at børste A., som vi ellers har aftalt at gøre flere gange i løbet af dagen. Det er bare ikke blevet en del af vores rutine endnu.

Aktiviteten giver os udfordringer, som vi snakker os frem til at løse. Vores faglige fantasi bliver sat på prøve. Det er fysisk krævende at være i aktiviteten både for A. men også for os som personale, og vi får sved på panden af at ro, kravle, børste, rulle, opfordre m.m.

Efterfølgende sidder jeg og noterer til dagbogen – vores kontormand stikker hovedet ind i gruppen med en gave til mig, fordi jeg ikke har været syg i sidste kvartal. Dejligt, at der sættes pris på det.

Brugerne bliver langsomt hentet. Oprydningen i gruppen klares.

Det er min tur til at lave referat fra p-mødet. Vi har en del punkter på dagsordenen. Kl. 18 er det slut.

Spørger lige min kollega, om hun vil hjælpe med at kigge på spørgeskemaet til ansættelsessamtalerne torsdag.

En helt almindelig dag fyldt med mangeartede opgaver er slut. Jeg har skullet være fleksibel, omstillingsparat, kunne møde alle mine brugere med hver deres forskellige behov, være nærværende, udfordrende, acceptere alt det, jeg ikke nåede, afbrydelser, faglige diskussioner, forholde mig til mange kollegaer i forskellige kontekster, tage initiativer, skrive referat
og være deltagende, acceptere at vores it-system ikke er up to date, videnssøgende, observere, dokumentere, evaluere osv…

Faglig fantasi er et nøgleord i mit arbejde. Der findes ingen lette løsninger og hver enkelt situation er unik, selv om den kan være nok så rutinepræget.

Aktivitets- og samværstilbuddet Linden i Fredensborg er en del af organisationen Lindegården bestående af paragraf 108 botilbud med 24 pladser, paragraf 104 dagtilbud med 18 pladser og fire paragraf 85 bofællesskaber.