Kære politiker

På et tidspunkt går han hen bag ved min stol og slår mig oven i hovedet

Jeg arbejder, som vikar, på en institution, hvor 30 udviklingshæmmede mennesker har deres hjem. Institutionen er delt op i fem enheder – jeg arbejder i den enhed, hvor borgerne på det tidligste udviklingstrin bor. Der bor fem borgere i alderen 37 – 57 år (fysisk alder), men kognitivt fungerer de som babyer under et år.

Dagbog af Lis Abildgaard, Brønderslev, redaktionen@sl.dk
Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen

De skal have hjælp til alle daglige gøremål, og de fleste er urenlige – det vil sige, at de skal have skiftet ble, at de skal have støtte til at spise og så videre.

I dag var vi tre på arbejde: En uuddannet vikar (15-21.45), en uuddannet vikar (14-19) og mig, som blev pædagog i 1988 (15-23).

Der er mange praktiske ting, som skal ordnes: Der skal pakkes tasker ud, der skal smøres madpakker og pakkes tasker til i morgen, der skal kontrolleres  købmandsvarer, som bliver bragt pr. bud, der skal lægges vasketøj på plads (er vasket af vaskedame på centralt vaskeri i huset), der skal laves aftensmad og ryddes op efter den; samtidig er der også flere pædagogiske opgaver, der skal tages vare på: En borger skal have fodbad, fordi hun skal lære, at det ikke er farligt at blive rørt på fødderne – målet er at få lov at klippe hendes tånegle. En borger skal støttes i at gå på toilettet, så hun bliver fulgt derud. To borgere  skal have fleet. En borger har afføring i bleen et par gange og må skiftes og bades. En af borgerne skal have kontakt-ø (alenetid med en personale) Og så skal flere af borgerne have medicin flere gange i løbet af vagten.

Klokken er kun ca. 15.10, da den første konflikt opstår; en af de mandlig borgere skubber og slår til en af de kvindelige borgere, som bliver forskrækket og begynder på selvskadende adfærd. De to skal holdes adskilt,  og den forurettede skal trøstes/ dæmpes/afledes, så hun holder op med at bide sig i fingrene.

Da gemytterne er faldet til ro, går den personale, som så optrinnet, ind for at skrive om observationerne.

Så er vi to tilbage. Jeg smører madpakker, tømmer og pakker tasker, og den anden laver aftensmad, samtidig med, at
vi har et øje på hver finger, så ingen bliver slået eller krænket. Mens der laves aftensmad, skifter jeg to beboere og giver én kvinde fodbad. Snakker og leger med de andre borgere og finder medicin til dem, der skal have medicin sammen med aftensmaden.

Det er blevet spisetid, og vi hjælper alle tre med at øse mad  op, skære i stykker og mader dem, der har brug for det, og støtter dem, der har brug for det, og sørger for, at de, der skal have medicin, får det. Klokken er nu ca. 18.15, og vi skal have afviklet vores pauser, inden klokken 19-vagten går hjem. Det når vi så ikke helt i aften. Jeg rydder op efter aftensmaden, mens den ene af mine kolleger går til pause, og den anden har kontakt-ø med den beboer, som slog tidligere i dag. Det bliver min tur til at holde pause kl. 18.50, hvor jeg også får tid til at spise min madpakke.

Tilbage igen 19.20, hvor vi så er to på vagt. En beboer skal have sin aftenmedicin – det får hun af mig. Skal derefter i seng. Jeg følger hende ind i lejlighe den for at hjælpe hende i nattøj – hun har haft afføring i bleen og må derfor bades, inden hun får nattøj på. Det er jeg færdig med kl. ca. 20.20. En anden beboer skal have sin natmad og medicin – det giver jeg hende, hvorefter hun går på badeværelset og tager alt tøjet af for at vise, at hun er klar til at komme i seng. Jeg giver hende nattøj på og putter hende.

Kl. 20.45 kommer endnu en beboer og siger, at hun gerne vil i seng. Der en del ritualer, hun skal have udført, før det kan lade sig gøre – det tager tid, men efter at hun har været oppe et par gange, lykkes det at få hende til at blive i sengen.

Min kollega skal nu til at hjem og går ind for at skrive  kardex og jeg er alene tilbage fra kl. ca. 21.25.

Jeg er sammen med den beboer, som slog/skubbede tidligere i dag. Han går noget rastløs omkring, men virker ikke utilfreds. På et tidspunkt går han hen bag ved min stol og slår mig oven i hovedet. Jeg bliver selvfølgelig noget forskrækket. Jeg hjælper ham i seng efter aftentoilette kl. 22.15.

Så er det tid at rydde de sidste ting op i fællesrummet, gå ud med affaldsposer m.v.

Jeg skal også have skrevet en anmeldelse af voldsepisoden mod mig selv, have afleveret nøgle og telefon og give gruppen videre til nattevagten. Fri kl. 23 og hjemme kl. 23.30.

Jeg arbejder som socialpædagog i KFUK’s sociale arbejde Reden i Århus. Reden er et døgnåbent værested for kvinder i en svær livssituation, oftest med misbrug og prostitutionsproblematikker.

Så blev det mandag med et brag. Efter en rolig weekend med lidt Asti, gode veninder og en meeeget afslappende søndag, viste mandag sig at blive noget ganske andet.

Det er dagen derpå – dagen efter at vi i samlet flok har fået at vide, at vi på Aktivitetscentret skal spare seks procent – tre procent fra i år og tre procent fra næste år.

På mit arbejde snakker vi tit om, hvor meget pædagogisk arbejde vi får lavet i dagligdagen, samt hvor meget vi får snakket og reflekteret over os selv og hinanden. Da jeg så opfordringen i Socialpædagogen til at skrive dagbog for en dag, bestemte jeg mig for at fortalte ikke mine kollegaer noget, hvis det nu ville prøve det. Jeg havde på forhånd valgt datoen, jeg påvirke vores ‘snak’ og arbejde i løbet af arbejdsdagen. Efterfølgende kan jeg se, at det vist er en meget typisk dag på min arbejdsplads – og egentlig er jeg meget godt tilfreds. Vi reflekterer, over os selv – for at udvikle os selv og hinanden, forhåbentlig til gavn for beboerne.

Klokken er 5.30, og mit vækkeur ringer. Jeg står op, lister ud på badeværelset og gør mig klar til en ny dag som plejemor.

Jeg er så heldig at arbejde i et paragraf 108-tilbud. Det har jeg gjort i 10 år og glæder mig stadig til at møde på arbejde. I den bolig, hvor jeg arbejder, er jeg så heldig, at borgerne næsten lige er flyttet i nye fine lejligheder. Hver borger, fem med vidt forskellige handicaps, har deres egen, dejlige lejlighed.

Min dag starter med en løbetur, hvor tankerne blandt andet beskæftiger sig med dagens program. Ved siden af mit faste arbejde, på en døgninstitution, er jeg hjemmevejleder for to klienter, og den ene skal vi holde handleplansmøde for her til formiddag.

Faglig fantasi er et nøgleord i mit arbejde! 7.51 møder jeg på Aktivitets- og samværstilbudet Linden som den første – ordner de daglige rutiner. To af mine øvrige kollegaer kommer, og vi mødes til lidt snak og modtagelse af brugerne.

Jeg starter min dag, som altid, på kontoret. Klokken er syv morgen, og en kollega har allerede tændt for kaffemaskinen i køkkenet, sat brød i ovnen og dækket morgenbord til 16. De fleste morgener kommer der dog ikke så mange og spiser morgenmad, men det betyder jo ikke, at man ikke skal forsøge.

Se flere