Kommentar
Barnets reform 1.akt
Intentionerne er ikke blevet fulgt op af reel vilje, når det handler om at få finansieringen til at hænge sammen
Af Benny Andersen, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann
Så faldt Barnets Reform på plads. I næsten halvandet år har arbejdet med reformen fyldt meget – også her i huset, hvor vi har fulgt det tæt. Derfor havde vi også en del forventninger til indholdet af reformen. For intentionerne om at sætte barnets tarv øverst, sikre dets rettigheder og skærpe omgivelsernes forpligtelser til at råbe op, når et barn mistrives, synes vi er rigtige.
Overordnet synes vi da også, at aftalen indeholder en række gode præciseringer i forbindelse med indsatsen over for udsatte børn og unge. Men intentionerne er ikke blevet fulgt op af reel vilje, når det handler om at få finansieringen til at hænge sammen. De udsatte børn skal stadig konkurrere om ressourcerne med børnehaverne, skolerne og så videre. Det, synes jeg, er uanstændigt, for vi ved, at den konkurrence betyder lovstridige afgørelser, hvor det ikke er fagligheden, men økonomien, der afgør, hvilket tilbud der gives.
Undervejs i arbejdet med reformen er vi blevet hørt og har fået sat vores solide aftryk. Ligesom vi løbende har blandet os i den debat, reformarbejdet har medført. I en efterfølgende radiodebat med Karen Ellemann fik jeg mulighed for at pege på et af de steder, hvor jeg synes, reformen burde have været mere vidtgående: Det ville have klædt regeringen at sætte handling bag ordene, når man nu vil fokusere mere på familiepleje. Det giver ikke mening, at regeringen ikke vil tage det fulde ansvar og sikre ordentlige arbejdsforhold for familieplejerne med kommunal ansættelse.
Men vi hilser den mulighed for kommunale familieplejere, der ligger i reformen, velkommen, ligesom jeg er glad for, at vores krav om øget adgang til supervision og uddannelse er blevet hørt. Vi vil nu invitere KL til et samarbejde om de muligheder, der ligger i den nye aftale – sådan at vi sammen kan punktere myten om, at der er en modsætning imellem ansættelsen af familieplejere og deres engagement og hjerteblod. Den invitation håber jeg, KL tager imod.
Vi har arbejdet hårdt for, at der ikke via Barnets Reform skulle ske en dæmonisering af døgninstitutionerne, så det kom til at hedde sig, at de ikke kan skabe tilknytning, ro og stabilitet for børnene. Danske døgninstitutioner er netop kendetegnet ved deres relationsarbejde. Det viser den europæiske forskning også. Så jeg er glad for, at det understreges i Barnets Reform, at der skal findes det fagligt bedste tilbud til det enkelte barn. Vi vil nøje følge, at reformen ikke bruges til skjulte besparelser ved at vælge billige, men fagligt forkerte løsninger.
Jeg er glad for, at Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre alle har tilkendegivet, at dette kunne var 1. akt, og at der vil ske betydelige ændringer med en ny regering – blandt andet i forhold til finansiering af området og forholdene for familieplejerne.