Prik

Kan politiske initiativer få ungdomskriminaliteten til at stige

I følge Danmarks statistik er der i perioden fra 1990 til 2004 sket en firedobling i antallet af afgørelser til ubetinget frihedsstraf for de 15-17-årige.

Af Inge M. Bryderup, lektor, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Der er ligeledes sket en markant stigning i antallet af voldsdomme blandt de 15-17-årige. i 2004 idømte de danske domstole 985 fængselsstraffe (betingede såvel som ubetingede) for voldsforbrydelser til unge mellem 15 og 17 år, hvilket var en stigning på 56 procent på tre år. samme udvikling kan aflæses i antallet af domme til ungdomssanktion, hvor der er sket en stigning fra 77 til 104 i perioden 2001 til 2007.

Hvorvidt der er tale om egentlige ændringer i de unges adfærd i de senere år, er det mere vanskeligt at afgøre, da antallet af domme formodentlig i lige så høj grad afspejler de ændringer i lovgivningen, som er foregået i denne periode.

Folketinget vedtog to ’voldspakker’ i løbet af 1990’erne. indsatsen blev, i særdeleshed i forhold til voldskriminalitet, præget af hårdere straffe, sanktioner og konsekvens.
i 1994 vedtog Folketinget den såkaldte Voldspakke i, hvor der blev peget på et behov for en forstærket og offensiv indsats mod vold.
i 1997 vedtog Folketinget flere lovgivningsændringer på området under den såkaldte Voldspakke ii. Formålet med lovforslaget var ’at fortsætte og intensivere kampen mod volden med hovedvægten på en bred social indsats, som skal forebygge, at unge udvikler sig til voldsmænd’. Lovændringerne indebar en skærpelse af straffen for de groveste tilfælde af vold og for besiddelse af ulovlige knive og slagvåben.
i 1999 indgik regeringen en flerårig økonomisk aftale med en række partier om styrkelse af politi indsatsen i nærområder og over for særlige kriminalitetsproblemer i storbyerne samt et intensiveret ssp-samarbejde.
i 2001 besluttede Folketinget at indføre en faseinddelt ungdomssanktion, der er en strafferetslig indsats over for unge i alderen 15-17 år, der har begået kriminalitet af mere alvorlig karakter.
i 2004 vedtog Folketinget en ændring af våbenloven, der medførte forbud mod at bære kniv eller dolk på offentligt sted.

Ændringen af våbenloven blev suppleret af en ændring af politiloven, der åbnede mulighed for at etablere midlertidige visitationszoner, hvor politiet (om nødvendigt med magt) kan visitere personer for at kontrollere, om de bærer våben, der er omfattet af forbuddet.
i finansloven for 2004 blev der under overskriften ’Hård kurs over for unge kriminelle’ afsat 65 mio. kr. til etablering af flere sikrede pladser og 35 mio. kr. til drift af disse, hvor hensigten var at styrke kampen mod ungdomskriminalitet. 

Det kan således konstateres, at adskillige forhold er skærpet, og at der varsles konsekvens på en række områder: øget politiindsats, hurtig og konsekvent indsats, skærpelse af straf, fængsel, behandling i lukket og åbent regi mv.

Kan sådanne politiske initiativer få ungdomskriminaliteten til at stige? Døm selv!