Socialpolitik

Barnets Reform får en blandet modtagelse

Der er både ros og ris, når en række fagfolk skal vurdere Barnets Reform, der netop er blevet vedtaget på Christiansborg

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Det meste er godt. Men det kunne være meget bedre. Sådan lyder den korte version af en række fagfolks kommentarer til Barnets Reform.
–Uden en Børnetalsmand er Barnets Reform en narresut.

Det er konklusionen fra 16 forskellige organisationer, der spænder fra Ungdommens Røde Kors, Børns Vilkår og Amnesty International til Socialpædagogernes Landsforbund og en række andre faglige organisationer.

Organisationerne er gået sammen om at skrive en kommentar i Dagbladet Politiken, hvor de nok roser reformen for at indeholde en række konkrete og mærkbare forbedringer for børn og unge – men samtidig riser den for ikke
at løse ‘det helt grundlæggende problem: At vi i Danmark mangler et ordentligt rådgivnings- og klagesystem for børn og unge.’

Selv om Barnets Reform på papiret vil styrke børns rettigheder, mener medunderskriverne fra de 16 organisationer nemlig slet ikke, at det rækker. I stedet foreslår de, at der oprettes en Børnetalsmand.
–En Børnetalsmand skal sikre børn og unge rettigheder i alle de mange sager, hvor deres ret til det offentliges beskyttelse ikke er tilgodeset. Børnetalsmanden skal derfor give alle børn et sted at henvende sig, når de ikke føler sig hørt, og institutionen skal give uvildig rådgivning til børn og unge om deres rettigheder og klagemuligheder. Børnetalsmanden skal  også kunne videreformidle sager til de relevante klageinstanser, står der i kommentaren, der er bragt søndag den 18. oktober.

Skridtet er for kort
Socialpædagogernes formand, Kirsten Nissen, mener også, at aftalen på flere områder er et skridt i den rigtige retning – men at skridtet er alt, alt for kort.
–For det første synes vi, aftalen mangler den vilje til at ændre grundlæggende på finansieringen, der kan sikre, at intentionerne i reformen kan føres ud i virkeligheden. Finansieringen skal ændres, så vi sikrer, at det er fagligheden,  der står over økonomien. For det andet skal familieplejere sikres ordentlige ansættelsesforhold i kommunerne. For det kan ikke nytte, at man vil fokusere så stærkt på familiepleje i viften af anbringelsesmuligheder, uden at der følger en sikring af plejefamiliernes situation med. Og for det tredje ser vi i aftalen også langt efter en nødvendig prioritering af efterværn. Jeg synes, det er flovt at se, at man ikke kan se nødvendigheden af at følge indsatsen helt til dørs, siger hun.

Formanden for Socialpædagogernes faglige netværk for familieplejere, Lilli Bach Andersen, er også lidt skuffet over reformen.
–Måske har jeg været naiv, men jeg havde håbet, at der med Barnets Reform ville ske en reel forandring. At nu skulle familieplejere have supervision, eller nu skulle familieplejere ansættes i kommunerne, men det er stadig  noget med, at kommunerne kan give supervision og at kommunerne kan ansætte familieplejere – og det har de sådan set hele tiden kunnet, siger hun.

Mangler præciseringer
Som udgangspunkt synes Lilli Bach Andersen, at det er positivt, at Barnets Reform åbner op for ansættelsen af såkaldte kommunale familieplejere, der skal have supervision, efteruddannelse og ‘klarhed over deres ansættelsesforhold.’
–Jeg synes bare, det er alt for flydende. Der står, at kommunale familieplejere skal have supervision, men hvilken supervision? Vi vil have fagspecifik supervision af uddannede fagpersoner. Bliver det ikke præciseret, vil kommunerne fortsætte praksis med at lade familieplejekonsulenter og familiebehandlere forestå supervisionen, og da de også er  arbejdsgivere og ikke nødvendigvis børnefaglige eksperter, er det ikke altid nok. Det er heller ikke præciseret, hvornår man
er en kommunal familieplejer? Vi familieplejere har jo altid selv skullet forhandle os frem til ting overfor kommunen, og det skal vi så fortsat. Hvis intentionerne med Barnets Reform skal føres ud i livet, skal indholdet præciseres – med tydelige krav til kommunerne, siger hun.

På plussiden tæller dog, at der med Barnets Reform er kommet fokus på familieplejerne og det arbejde, Lilli Bach Andersen og kollegaerne udfører.
–Så jeg ser det bare som første skridt, siger hun.

Psykolog Inger Thormann fra Skodsborg Observations og behandlingshjem er omvendt bekymret for, at der med reformen bliver fokuseret for meget på familiepleje – og for lidt på døgninstitutionerne.
–Politikere og embedsmænd må forstå, at vi ikke kan undvære døgninstitutionerne. Det er nemlig ikke altid, at det er bedst for et barn at blive anbragt i plejefamilie. Nogle børn viser så alvorlige problemstillinger, at selv erfarne plejeforældre må give op. (…) Vi må som samfund sikre os, at vi bliver ved med at opretholde et beredskab,
der kan imødekomme disse specielt udsatte børns behov for en omsorg, der indbefatter en tværfaglig ekspertise, skriver hun i Synspunktet i nærværende blad (læs mere på side 32).

Indholdet af Barnets Reform Barnets Reform er netop blevet vedtaget af alle partierne bag satspuljen, hvilket i praksis vil sige alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten. Reformen omhandler det lille mindretal af danske børn, der ikke får tilstrækkelig omsorg og støtte af deres forældre – og i værste fald udsættes for overgreb. I aftalen om Barnets Reform slås det indledningsvist fast, at ‘det er en central samfundsopgave at støtte disse børn og deres familier, så børnene på trods af vanskeligheder og svære vilkår kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. At nå dette mål forudsætter, at rammerne for indsatsen er optimale.’ Aftalen indeholder tre temaer: 1)  Nærhed og omsorg Familieplejeområdet skal styrkes. Der skal oprettes en ny type plejefamilier, ‘kommunale familieplejere’, der skal have øget uddannelse og supervision samt klarhed over ansættelsesvilkårene. 2)  Styrkelse af børns rettigheder og den tidlige indsats Udsatte børns rettigheder skal styrkes – derfor skal den børnefaglige ekspertise styrkes i klageinstanserne og børn- og unge-udvalgene, ligesom Ankestyrelsens muligheder for at tage sager op af egen drift skal styrkes. Der sættes midler af til at udvikle og udvide bisidderordninger ved anbringelser. Der skal på flere områder arbejdes for en tidlig indsats, så det i højere grad sikres, at kommunerne tidligt får øje på og hjælper de børn, der har problemer. Blandt andet skal der gives mulighed for, at myndigheder kan udveksle oplysninger om udsatte børn som led i det forebyggende arbejde, underretningspligten skal præciseres, og der skal gøres en særlig indsats overfor sårbare unge mødre. Forældre til udsatte børn skal i højere grad støttes – for eksempel gennem familiebehandling eller forældrekurser. 3)  Kvalitet i indsatsen Indsatsen overfor udsatte børn og unge skal forbedres ved hjælp af flere forskellige metoder, for eksempel mere forskning, mere efteruddannelse, bedre videndeling og mere tilsyn med anbringelsesstederne. Lovgivningen om efterværn skal revideres, så der blandt andet bliver krav om, at der i handleplaner for unge på 16 år eller derover skal være et særskilt fokus på den unges overgang til voksenlivet, herunder uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Unge, der har været anbragt uden samtykke, får ret til en kontaktperson. Barnets reform kommer cirka til at koste 928 millioner kroner i perioden 2010 til 2013. Den samlede reform skal evalueres efter to år – nogle af de enkelte tiltag skal evalueres tidligere, for eksempel forsøget med kommunale familieplejere.   Læs hele aftalen om Barnets Reform på www.ism.dk