Bogomtale
Om pædagogik og pædagogisk arbejde
Redigeret af Jens Nielsen, jni@sl.dk
Af Erik Hygum og Søren Gytz Olesen
Ja, som titlen antyder, er der her tale om en grundbog. Og mange af dette blads læsere vil sikkert føle sig overkvalificerede ved læsningen. For der er tale om en indføring i og et overblik over de vigtigste og vægtigste pædagogiske teorier og tilgange og de dominerende psykologiske, sociologiske og antropologiske teorier om menneskers udvikling, dannelse og læring. På den led er bogen en introduktion til for eksempel førsteårsstuderende på pædagoguddannelserne, der skal opdage, at det pædagogiske arbejde baserer sig på et solidt fundament af viden. Der er afsnit om både Rousseau, Ziehe, Piaget og Freud, og her er et særligt kapitel om socialpædagogik. Begynderbog? Ja, måske nok – måske en oplagt gave til din lokalpolitiker her op til kommunalvalget?
Udkommet på VIA Systime. 170 sider. 189 kroner.