Debat

Arbejdssky - livsnyder

Susan Hornemann og Torben Østergaard , redaktionen@sl.dk

Hvorfor kan vores snart 40-årige, udviklingshæmmede, førtidspensionerede, stædige, livsnydende, dovne, arbejdssky, søde og rare hyggefætter af en søn, ikke få lov til at få en lille selvstændig lejlighed i et bofællesskab for udviklingshæmmede?

Han er ikke som de fleste andre. Men trygheden ved at bo tæt på ligesindede betyder meget for ham.

Gennem sit voksenliv har han boet i to bofællesskaber, men har skullet rejse derfra, fordi han ikke ville arbejde eller beskæftige sig med fritidstilbud.

Desuden har han prøvet at bo alene i almindeligt byggeri et par gange, men følte sig ensom og utryg. Så fandt han en kæreste og flyttede hen til hende og boede der i flere år. Desværre ville hun ikke lade ham besøge kammeraterne uden at det gav problemer. Så flyttede han til et nyt bofællesskab med inten-sionen om at arbejde der. Men ak! Langsomt droppede han ud af arbejdsopgaverne, så nu skal han igen flytte.

Men hvorhen?

Alt er forsøgt, både fra vores og pædagogernes side, men han vil være den fri fugl, som ingen kan stække.

Han klarer de fleste ting selv, for eksempel daglig økonomi, personlig pleje, holder hjemmet fint, kører knallert, har gode kammerater og er god til at arrangere ture med dem. Har været på flere kurser som interesserer ham, men vil selv bestemme hvor og hvornår. Har en god almenviden, erhvervet efter egen interesse.

Han kan sidde i naturen i timevis og nyde livet, og vi har aldrig hørt ham sige, at han keder sig. Han mener ikke han skal arbejde når han får pension – det skal de ‘normale’ med pension heller ikke, siger han.

Med dette brev ønsker vi at skabe debat om muligheden for dispensation til at bo i bofællesskab og samtidig beholde sin frihed til at være den man er.

Forældrene til en ‘helt sin egen’-udviklingshæmmet.