Forbund og a-kasse

Generalforsamling Bornholm

Krisen kradser også på Bornholm

Kommunalvalget kan måske give fingerpeg om, at en ny regering kan være på vej, sagde formand Niels Jørgensen på generalforsamlingen

Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

At den borgerlige regering nu har siddet ved magten i snart 9 år kan også

mærkes på Bornholm. Det fast­ slog kredsformand Niels Jørgensen, da han aflagde beretning på generalforsamlingen den 30. oktober.
–Regeringen har forringet vilkårene for den offentlig velfærd, og det kan synes helt uforståeligt, at den har kunnet overleve indtil nu. Men det kan jo være, fordi mange oplever at få lidt skattelettelser og at skattestoppet giver lidt flere penge til eget forbrug.
–Og det er jo lige netop det der gør, at den offentlige velfærd må holde for i og med kommunernes økonomi er blevet mere og mere anstrengt. Det store løfte om en kvalitetsreform synes fuldstændig at smuldre ud uden mærkbare resultater, sagde Niels Jørgensen.

Han fandt dog også tegn på, at det snart skal stoppe, fordi der protesteres over forholdene på alle de borgernære service­ydelser:
–Og det er ikke blot kommunerne og organisationerne, der gør det, men også medarbejderne og de borgere, det berører, er i oprør. Nu får vi se  om kommunalvalget giver et resultat, der kan antyde, hvad der kommer til at ske næste gang, der er folketingsvalg. Jeg vil tro, at de partier, som ønsker at velfærdsstaten skal udvikle sig på solidariske vilkår, vil vinde fremgang, sagde Niels Jørgensen.

Hvad angår de lokale forhold på Bornholm tyvstartede man jo kommunalreformen allerede i 2003, da de daværende fem kommuner blev slået sammen til Bornholms Regionskommune.

Og efter Niels Jørgensens opfattelse havde man gode intentioner med en styreform, der ville give central styre­form, decentral ledelse og den såkaldte virksomhedsmodel, der skulle give gode muligheder for selvforvaltning – også på det økonomiske område.

Men igen greb de økonomiske vilkår ind, og regionskommunen måtte indgå en økonomisk aftale med regeringen, hvor den godt nok fik nogle tilskud, men samtidig bandt sig til at reducere administrationen med to procent årligt, at  overholde budgetterne og holde skatteprocenten lokalt.
–Det betyder i de næste budgetår, at vi oplever indgreb i virksomhedernes økonomi med bunden opsparing, omstillingsbidrag, direkte overførsel af overskud fra én virksomhed til en anden. Det var ting, som vi mente at skulle være fri for, og som visse politikere da også undskyldte, sagde Niels Jørgensen.

Valg
Generalforsamlingen besluttede, at bestyrelsen skal bestå af fem personer, samt at formanden er frikøbt.

Niels Jørgensen blev genvalgt som formand og hovedbestyrelsesmedlem. Den øvrige bestyrelse består af: Michael Tysk-Andersen, kredskasserer, Gerda Møller, Rie Dich og Morten Hansen. Jens Westh blev suppleant. Se valgresultater og læs mere om generalforsamlingen kredsens hjemmeside på www.sl.dk/bornholm

‘Det har længe undret mig, at fastansatte og faglige organisationer som Socialpædagogerne accepterer ‘ansættelse’ i løntilskud. Ta’ dog og vågn op’, lyder et af flere kritiske indlæg i Socialpædagogens Facebookgruppe. Forbundet fastholder, at løntilskud kan være et gode

Da Thomas Christensen kom i job med løntilskud, var han både kisteglad og betænkelig, fordi det var et regulært job, og selv fik han kun understøttelse. Men det endte godt

Løntilskudsjob og virksomhedspraktik kan hjælpe arbejdsløse kollegaer på vej. Men ordningerne må ikke misbruges til at tage fastansattes job – et dilemma, der kan løses, lyder det fra Socialpædagogerne

Socialpædagogerne skal spare, og det betyder blandt andet 24 i stedet for 26 udgaver af Socialpædagogen om året

f:nyt - Især ufaglærte står for skud, når tusindvis af ledige risikerer at miste deres dagpenge næste år. Det viser en ny prognose fra a-kasserne. Både fagbevægelsen og regeringens støtteparti, Enhedslisten, lægger pres på regeringen for at gribe ind

Hvis alle trækker mod discountforbundene, hvem skal så varetage socialpædagogernes interesser?

Medarbejderne i Familieplejen Bornholm har ventet i tre år på, at Socialpædagogerne og Dansk Erhverv bliver enige om en overenskomst – og de håber, at Socialpædagogerne vinder. Hvis ikke, kan de vinke farvel til en solidarisk lønpolitik

Reden ønsker en anden overenskomst, men Århus Kommune vil ikke være med til at forringe forholdene for medarbejderne

Se flere