Kommunalvalg

Sig mig hvad laver du - og jeg siger måske, hvad du stemmer

Erhvervet betyder mindre og mindre, når danskerne står i stemmeboksen – men for socialpædagoger er der stadig en tydelig, rød tendens

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Jeg vil godt væde på, hvad du stemmer til kommunalvalget på tirsdag. Men jeg tør kun satse en øl på det lokale værtshus. Mine sparepenge vil jeg ikke spille ind.

Det er stadig muligt at sige noget om sand­synligheden for, hvad personer med bestemte erhverv – som for eksempel socialpædagoger – stemmer. Men det er langt sværere at ramme plet i dag end tidligere.
–For 30 år siden kunne jeg firkantet sagt sige: Du er arbejder, du stemmer socialdemokratisk. Sådan er det ikke længere, siger Kasper Møller Hansen, der er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i valg.

Frem til det berømte jordskredsvalg i 1973, var der en ret tydelig sammenhæng mellem titlen på lønsedlen og krydset på stemmesedlen.

Groft sagt stemte landmænd på Venstre, virksomhedsejere på Det Konservative Folkeparti og faglærte og ufaglærte arbejdere på Socialdemokratiet. Sådan er det ikke mere.
–Der er ikke længere den samme automatik mellem erhverv, uddannelse og politik. Stemmeafgivelserne er blevet langt mere uforudsigelige, fastslår Kasper Møller Hansen.

En af årsagerne er, at personlige, individuelle præferencer betyder langt mere nu end tidligere.
–For eksempel handler politik i højere grad om personer – og det er meget andet end dit job, der afgør, om du kan lide et bestemt menneske eller ej, siger Kasper Møller Hansen.

Socialpædagoger er mere forudsigelige
På Aarhus Universitet er lektor Rune Stubager med i forskningsprojektet ‘Politisk holdningsdannelse: Hvem mener hvad, hvornår og hvorfor.’

På baggrund af store spørgeskemaundersøgelser kan også han konkludere, at erhvervet betyder mindre, når man står i stemmeboksen.
–Men den tendens er ikke så tydelig for social­pædagoger, som for andre grupper, siger han.

Hvis du vil gætte den politiske farve hos en tømrer eller smed, kan du lige så godt slå plat og krone.
–Gruppen af faglærte og ufaglærte stemmer i lige så høj grad på VKO som på oppositionspartierne, og sådan var det slet ikke for 30 år siden, siger han.

Når det derimod gælder socialpædagoger, er det noget nemmere at gætte rigtigt.
–Vi har ikke undersøgelser, der går så meget i detaljen som til at sige, hvad lige præcis social­pædagoger stemmer, men vi har undersøgelser, der viser, at folk med en mellemlang videregående uddannelse, som er offentligt ansat i omsorgssektoren –ja, de ligger som regel temmelig langt til venstre og stemmer typisk på SF eller Socialdemokratiet, siger han.

Derfor er Rune Stubager også hurtig med et bud på, hvilke partier medlemmer af Socialpædagogernes Landsforbund stiller op for:
–Der er nok nærmest ingen, der stiller op for Dansk Folkeparti, og kun nogle få, der stiller op for Venstre og Konservative, gætter han.

Rødt flertal
Dét er godt gættet.
29. oktober havde Socialpædagogernes Lands­forbund registreret, at 62 medlemmer stillede op til kommunalvalget.

Heraf var der ingen fra Dansk Folkeparti, og kun en fra Det Konservative Folkeparti og en fra Venstre.

Resten stiller enten op for Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne eller lokale borgerlister.
–Billedet er næppe helt så entydigt, hvis vi ser på, hvad alle socialpædagoger stemmer, men jeg tror roligt, man kan sige, at vi ville få et regeringsskifte, hvis Socialpædagogernes medlemmer skulle bestemme, siger Rune Stubager.

Det mener han dog i højere grad skyldes uddannelsen end arbejdet.

Når Rune Stubager og andre samfundsforskere beskriver venstre og højre i politik, bruger de to dimensioner: Den økonomiske og den værdipolitiske. Den økonomiske dimension handler som navnet siger om penge og om fordelingen mellem rige og fattige, mens den værdipolitiske dimension handler om holdninger til for eksempel indvandring, retspolitik, miljø og ulandsbistand.

Og når det gælder værdipolitik, kan Rune Stubager se en tydelig sammenhæng mellem uddannelse og holdning.
–De kræfter, der trækker arbejdere væk fra de venstreorienterede partier, handler typisk om, at mange lavtuddannede er mere skeptiske overfor indvandrere end folk med længere uddannelser. Skåret helt ind til benet drejer det sig om, hvorvidt man har en studentereksamen eller ej. En studentereksamen trækker mod venstre på den værdipolitiske akse. Derudover er der nogle bestemte uddannelser, der, uden at jeg kan forklare hvorfor, trækker yderligere mod venstre – og det er blandt andet universiteter og seminarier, siger han.

Tæt på andre mennesker
En af dem, der både er aktive i Socialpædagogernes Landsforbund og i politik, er Marie Sonne. Hun er næstformand hos Socialpædagogerne og stiller nu også op for SF i Faxe Kommune.
–Det socialpædagogiske miljø har altid været venstreorienteret. Altid. Og tidligere var det
nok endnu mere synligt, siger hun – og mindes  seminarietiden i begyndelsen af 1980´erne, hvor de studerende flere gange lavede demonstrationer i Næstved By – med bannere, slogans, musik og hjemmefarvede t-shirts.

I Marie Sonnes øjne er det helt naturligt at blive venstreorienteret, når man har et relations­funderet arbejde.
–Du kommer helt tæt på for eksempel et handicappet menneske og dets behov, og så er det naturligt at blive indigneret på vegne af det menneske. Og selv om alle partier nok selv vil sige til dig, at de vil tage hånd om de allersvageste, vil jeg nok mene, at den venstreorienterede blok i større grad går ind og ser på det ikke-materielle. Mange social­pædagoger har for eksempel også meget svært ved at sympatisere med forslag om fodlænker til unge, fordi vi netop er uddannet til at se på det hele menneske og for eksempel finde årsagerne til at en ung kommer ud i kriminalitet, siger hun.

Gitte Carlsberg er også socialpædagog og politisk aktiv, men hun stiller op for Det Konservative Folkeparti i Næstved. En mærkesag er, at der skal være mere tid til de borgere, der har behov for hjælp – noget hun vil opnå ved at fjerne nogle af kravene til dokumentation.
–Jeg mener bestemt ikke, at man behøver være venstreorienteret, fordi man gerne vil gøre noget for de svage i samfundet. Det er kernen i konservativ politik, at de stærke skal hjælpe de svage, siger hun.

Til daglig arbejder Gitte Carlsberg som pædagogisk leder på Bo og Naboskab Suså-Holmegaard, og hun er helt enig med Marie Sonne i, at det socialpædagogiske miljø alle dage har været meget venstreorienteret.
–Da jeg begyndte på seminariet i 1978 blev jeg kaldt ‘Garbadinen’, fordi jeg skilte mig ud med garbadinebukser. Udseendemæssigt rettede jeg mig hurtigt ind efter mine klassekammeraters normer, så jeg selv begyndte selv at gå i cowboybukser – og måske er en del af forklaringen på den venstreorienterede kultur i pædagogkredse, at man retter sig lidt ind efter hinanden, siger hun.

Garbadinebukser eller ej.

Til kommunalvalg er det endnu sværere at gætte, hvad folk stemmer end til folketingsvalg.

Her er det ofte enkeltsager, der afgør udfaldet, fortæller Kasper Møller Hansen:
–Hvis man for eksempel bor i et område, hvor skolen skal nedlægges, vil mange være tilbøjelige til glemme alt om ideologi. Så vil de bare kæmpe for, at skolen bevares.