Prik

Giver klageadgang øget retssikkerhed for børn?

Aftalen om Barnets reform vil satspuljepartierne styrke børns retsstilling, så der altid tages udgangspunkt i barnets tarv. Det skal blandt andet ske ved, at børn fra 12 årsalderen får mulighed for at klage over flere afgørelser end hidtil, at klagesystemet får bedre børnefaglig ekspertise samt via et centralt udviklingsinitiativ med at støtte børns muligheder for at få en bisidder.

Af Alice Sørensen, landsformand, FBU, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Det at blive inddraget og at blive hørt er vigtige rettigheder for både børn og forældre. at være med til at træffe beslutninger om eget liv har stor betydning. når ’det sociale system’ (kommunen) træffer beslutninger for børn og deres familier, skal der selvfølgelig være gode klagemuligheder, så børn og forældre ved en anden myndighed (Det sociale nævn eller ankestyrelsen) kan få prøvet kommunens ofte meget indgribende afgørelser.
I FBU lægger vi stor vægt på, at børn har indflydelse på eget liv og er derfor enige i, at børns mulighed for at klage over afgørelser bliver udvidet.

Det er imidlertid meget svært at se, at øget klageadgang i realiteten giver børn øget retssikkerhed. en klage i De sociale nævn tager ofte mellem 6 til 12 måneder – og endnu længere i de situationer, hvor kommunen ikke får videresendt klagen inden for tidsfristen.

Hvad kan et barn på 12 år bruge til at kunne klage over for eksempel beslutninger om samvær med forældre eller beslutninger om manglende bevilling til at kunne gå til en dyrere fritidsinte resse, hvis der går mellem et halvt og et helt år, før klagen er behandlet? Det er ’blår i øjnene’.

Det er nødvendigt, hvis børns klageadgang reelt skal sikre deres retsstilling, at der kommer realiteter bag. Det kan ske ved fastsættelse af tidsfrister for behandling af klager i børnesager ved de sociale nævn, uanset om klagen kommer fra barn, ung eller forældre, samt ved øgede økonomiske midler til at sikre hurtig og for børn forståelig sagsbehandling.

Det er svært for mange voksne at finde ud af at klage, benytte deres ret til partshøring, aktindsigt med videre samt at holde øje med for eksempel tidsfrister for at følge op på, om kommunen har genbehandlet og videresendt sagen.

Hvordan skal børn kunne det? Det forudsætter, at de mennesker, som på alle områder arbejder med udsatte og særligt anbragte børn og unge, reelt er indstillet på at hjælpe med, at barnet kan benytte sig af sine rettigheder og muligheder.

Vi forudser nye udfordringer og krav om stor faglighed for kommunens socialrådgivere og for det personale, der tager vare på vores børn i dagligdagen. De skal hjælpe børn med at klage, også selv om de ofte selv har bidraget til, at der er blevet truffet de beslutninger, som børnene ikke er tilfredse med.

Hvordan arbejder I allerede nu med børns retsstilling på din arbejdsplads? Hvordan snakker du med børn om afgørelser og rettigheder? Hvordan vil du hjælpe børn med at udfærdige deres klage?