Socialpolitisk

Kommunerne drejer på knapperne

Landets kommuner har besvær med at styre økonomien på det specialiserede område, og hjemtagning og selvforsyning er blandt de redskaber, der tages i brug, viser undersøgelse blandt socialcheferne – Socialpædagogernes formand er stærkt bekymret over den tiltagende økonomitænkning på området

Af Jens Nielsen, jni@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Der har været en række eksempler den seneste tid – her op til kommunalvalget: Opholdssteder, der ikke længere får anvist børn, fordi kommunerne sender børnene i egne tilbud. Specialundervisningstilbud, der lukker eller må fyre af samme grund, som det er sket på flere af landets kommunikationscentre. Og så en række enkeltsager, hvor børn og unge hjemtages fra tidligere tilbud til kommunens eget tilbud, og hvor det har været svært at se den socialfaglige begrundelse for at flytte børnene.

Mens det er en kendt sag, at kommunerne tæller på knapper, fordi pengene er få, og budget­terne hænger dårligt sammen, så tyder meget på, at man på forvaltningerne i stigende grad nu også drejer på knapper – nemlig de knapper, som kan dæmpe omkostningerne på for eksempel det specielle sociale område gennem for eksempel hjemtagelse til egne tilbud.

I en undersøgelse, Socialpædagogerne har foretaget i september 2009 blandt socialchefer og  -direktører i kommunerne, siger et stort flertal på 85 procent da også, at udgifterne til borgere i tilbud uden for egen kommune er stigende, og at tre ud af fire medgiver, at de kun i mindre eller ringe grad kan gennemskue eller forudse disse udgifter.

I en sådan situation kan kommunerne prøve at få styr på udgifterne ved at hjemtage borgere og ved selv at lave tilbud, hvor man så at sige selv sætter prisen. Og det er også en tydelig tendens, viser svarene i undersøgelsen:

67 procent af socialcheferne ser i høj eller nogen grad en øget hjemtagning i deres kommune, mens 75 procent bekræfter, at kommunerne satser på øget selvforsyning.

Samtidig mener 74 procent da også, at det ikke bare er nødvendigt, men også muligt at styre udgifterne på det specialiserede sociale område.

Og her er hjemtagning og selvforsyning formodentlig en af de knapper, der bliver drejet på.

Om undersøgelsen Undersøgelsen er lavet som et elektronisk spørgeskema med 21 spørgsmål med mulighed for kommentarer til nogle af dem. Skemaet er sendt til 138 udvalgte socialdirektører og –chefer, der har myndighedsansvaret for det specialiserede sociale område i kommunen. Alle medvirkende er garanteret anonymitet, og hele skemaet blev udfyldt af 58 af de udvalgte. Det giver en svarprocent på 42, mens svarene dækker 47 procent af de danske kommuner.

Presset på økonomien
At det er nødvendigt at dreje på knapperne blev tydeligt, da Socialpædagogernes analyseafdeling tidligere på året lavede en anden undersøgelse blandt de 13 kommuner i landet, der har mere end 10 procent flere voksne handicappede end gennemsnittet.

Her sagde social- og omsorgscheferne, at det specialiserede område, kommunerne overtog fra de nedlagte amter, har været både dyrere og mere arbejdskrævende end forventet.

Flere af fagcheferne medgav, at de simpelthen ikke havde været klar over, hvad de gik ind til, og at området desuden er blevet en stor belastning for kommunernes økonomi.

Som i den nye undersøgelse gav mange udtryk for, at især omkostningerne til køb af pladser hos andre kommuner i disse år stiger markant og er svære at styre.

På den led bekræfter de to undersøgelser hinanden.

For at imødegå de problemer, kommunerne har med at få tingene til at hænge sammen, og for at undgå ‘økonomitænkning’, hvor det bliver økonomi og ikke socialfaglige vurderinger, der bliver afgørende, har Socialpædagogerne i flere omgang foreslået, at der bliver indført budget­garanti på det specialiserede sociale område. Det ville betyde, at kommunerne samlet set ville blive kompenseret for budgetoverskridelserne i det efterfølgende års bloktilskud.

Den ide bakker et lille flertal på 53 procent af socialcheferne op i den nye undersøgelse.

En anden måde at kompensere kommunerne er en direkte refusion af udgifterne i særligt dyre enkeltsager. Men i perioden fra 2007 til 2010 nedtrappes refusionen for disse enkeltsager, og det mener 51 procent vil få stor eller meget stor betydning for finansieringen af området. Og samtidig mener et tilsvarende flertal på 55 procent, at refusionsordningen skal udbygges, så den indgår som en større del af den samlede finansiering af området.

Betalings- og handlekommune?
I den nye undersøgelse bliver socialcheferne endelig også spurgt om deres holdning til et kommende lovforslag, der fra 2010 vil gøre betalingskommunen til handlekommunen. Det kan, vurderer hele 91 procent af de adspurgte socialchefer, få stor eller meget stor betydning for kommunernes ageren – og for borgernes hverdag.

Som det er nu, kan kommune X, som beta­lingskommune, visitere en borger til et tilbud i kommune Y. Men når borgeren så er flyttet ind, er det kommune Y, der er handlekommune, og som derfor beslutter, hvilke nye – og eventuelt omkostningstunge – tiltag, der skal tages ud fra pædagogiske og socialfaglige vurderinger. Kommunen har så at sige fraskrevet sig den socialfaglige råderet og overgivet den til kommune Y, der sender regningen til kommune X. 

Vedtages det forslag, der er på vej, så vil kommune X fastholde sin rolle som handlekommune. Det betyder i praksis, at det er kommune X, der skal træffe alle afgørelser om eventuelle nye tiltag, selvom det altså er kommune Y, der har det social­faglige ansvar for det tilbud, borgeren er i.

Helt konkret kan det altså betyde, at borger A og borger B kan bo side om side på et botilbud, men have helt forskellige støtte- og aktivitetsmuligheder, fordi de er afhængige af vurderingerne i hver deres kommune, og ikke som nu af de vurderinger, der bliver lavet på stedet ud fra de socialfaglige, pædagogiske og økonomiske rammer, der er.

Både godt og skidt
Forslaget er en konsekvens af den økonomiaf­tale for 2010, som regeringen og Kommunernes Landsforening indgik før sommerferien.

Her mener hele 91 procent af de adspurgte socialchefer, at det vil få stor eller meget stor betydning for kommunernes ageren.

Men når socialcheferne derefter bliver spurgt, hvilke konsekvenser, det vil få, er der grundlæggende tre opfattelser:

Nogle mener, at det vil give bedre muligheder for at styre økonomien – hvilket er et stort ønske i kommunerne.
–Positivt er du mere på banen I forhold til borgerens plan, og kan derved hurtigere forholde dig til økonomien, bemærker en.

Andre er bekymrede for at få mere administration:
–Regler på dette område vil medføre håbløst bureaukrati og bryde med nærhedstanken, mener en.

Og endelig er nogle bekymrede på borgernes vegne. To af de adspurgte formulerer det således:
–Det imødekommer behov for økonomisty­ring, men er bekymrende for borgerens retssikkerhed og frie valg af bolig.
–Brugerne bliver kastebolde.

Der vil med andre ord – set fra et forvaltningssynspunkt – være både positive og negative konsekvenser af en ændring, der gør, at betalingskommuner også bliver handlekommuner.

Jeg synes det er direkte pinligt, med alle de krumspring, kommunerne gør for at billiggøre servicen for de handicappede borgere Kirsten Nissen, forbundsformand

Bekymret forbundsformand
Spørgsmålet er så, hvilke knapper kommunerne vælger at dreje på, når økonomien på det specialiserede sociale område skal tøjles.

Hos Socialpædagogerne er forbundsformand Kirsten Nissen slet ikke tryg ved  udviklingen:
–Det er meget bekymrende med den økonomitænkning, vi oplever på det her område. Det handler om mennesker, der har behov for hjælp og støtte, og det er rent faktisk indskrevet i loven. Så jeg synes det er direkte pinligt, med alle de krumspring, kommunerne gør for at billiggøre servicen for de handicappede borgere, siger Kirsten Nissen i en kommentar til undersøgelsen.

Hun frygter, at de handicappede bliver de store tabere i det spil, der kører mellem kommunerne.
–Det er forfærdeligt, at vores handicappede borgere skal komme i klemme i den mistillid, der er blevet resultatet af markedsgørelsen mellem kommunerne. De mistror hele tiden hinanden for at snyde. Det antager efterhånden helt groteske former. Og det må de handicappede borgere så bøde for. Jeg synes det er helt tydeligt, at kommunerne udelukkende tænker på økonomi, når de taler om det særlige sociale område. Til gengæld har jeg meget svært ved at se de mennesker, det jo handler om, konstaterer Kirsten Nissen.