Socialpædagogisk praksis

Ny håndbog

Hvad loven siger om arbejdet med kriminelle udviklingshæmmede

Ny håndbog samler for første gang straffelovens og servicelovens regler for sigtede og domfældte udviklingshæmmede

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Må man gribe ind, hvis den domfældte forlader sin bolig? Må man låse dørene for den domfældte? Må man foretage besøgs- og brevkontrol?

Sådan lyder nogle af de spørgs mål, der kan opstå i  arbejdet med udviklingshæmmede, der er sigtet eller dømt for kriminalitet.

Svarene gives i bogen ‘Sigtede og domfældte udviklingshæmmede under kommunalt tilsyn – en håndbog om lovregler og pædagogiske udfordringer’. Håndbogen er udgivet af Netværket vedrørende Domfældte Udviklingshæmmede, NDU, og er hovedsageligt forfattet af juristerne Susanne Bonde og Merete Keis Schrøder.

Håndbogen samler for første gang straffelovens og servicelovens lovregler på området. I bogens første del gennemgås loven under overskrifter som  ‘Det kriminalpræventive tilsyn’, ‘Typer af foranstaltningsdomme’ og ‘Udviklingshæmmede lovovertrædere under 18 år’.

Anden del fokuserer på konkrete, socialpædagogiske udfordringer. Her ledsages juraen ofte af et konkret eksempel.

Afsnittet ‘Må man administrere den domfældtes økonomi?’ står således ved siden af afsnittet ‘Lasse er kommet i økonomisk uføre’, der beskriver, hvordan Lasse via internettet har bestilt flere abonnementer på mobiltelefoner, som han nu betaler dyrt af på.

Håndbogen slår fast, at personalet som udgangspunkt  ikke administrerer økonomien for en domfældt udviklingshæmmet. Hvis den udviklingshæmmede har behov for hjælp til at administrere sine midler, er der mulighed for det i den lovgivning, der gælder for alle: Værgemålsloven, pensionslovgivningen om administration af økonomi med videre. Endvidere kan kommunen træffe administrative beslutninger for at sikre, at faste og nødvendige udgifter kan blive betalt.

Håndbogen er udleveret til sociale myndigheder og boformer. Den er gratis og kan bestilles via www.ndu.dk

 

I 2005 etablerede Platangårdens Ungdomscenter ‘Bostøtteteamet’, som er et individuelt bostøttetilbud til de mest udsatte sindslidende. De gode resultater og brugernes egne vurderinger viser, at det er muligt at skabe et værdigt liv med en høj grad af selvforvaltning for selv de mest udsatte sindslidende

På Botilbuddet Lyngdal er hver eneste beboer gennemanalyseret for at finde ud af, hvordan medarbejderne kan hjælpe beboerne med ikke at få flere påvirkninger end deres nervesystem kan klare. Det kræver medarbejdere i den faglige eliteklasse, som har så meget kontrol over deres nervesystem, at de kan lægge bånd på deres egne følelser

Alle mandage er ens. Alle tirsdage. Fra Annabel åbner sine øjne om morgenen, til hun lukker dem igen om aftenen, er hendes dag tilrettelagt ned til mindste detalje. Hvad siger personalet? Hvor står personalet, når Annabel for eksempel børster hår eller vasker hænder. Alt er kortlagt minutiøst, og den drejebog skal personalet kende udenad ellers går det galt

Annabel flyttede ind i et nyt bosted og en anden socialpædagogik. Hun er blevet tryg, og bider sig ikke længere i underarmene. Forældrene får nu hjælp til at kopiere pædagogernes metoder

Med enkelte justeringer kan sandplay-metoden også bruges til mennesker med udviklingshæmning – både terapeutisk og pædagogisk. Det er konklusionen på et projekt, der er støttet af Socialpædagogernes og BUPL’s udviklingsfond

Sygefraværet var højt – medarbejderfrustrationerne mange. Nu melder tillidsrepræsentanten om arbejdsglæde og faglig stolthed

Hvordan står det til med brugerindflydelsen på sociale botilbud? Det kan man måle med nyt redskab fra Socialt Udviklingscenter SUS

Se flere