Nytårsforsæt

Hvad er dine faglige drømme og mål for 2010?

Om lidt tager vi hul på 365 nye, ubrugte dage. For mange er det tid til at gøre status, og det behøver ikke kun handle om at tabe fire kilo eller kvitte cigaretterne. nogle bruger anledningen til at reflektere over arbejdslivet – hvad skal der ske i 2010? Hvad er drømmen? og hvordan bliver den til virkelighed?
Læs fire socialpædagogers bud – og kom meget gerne med dit eget.

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Mere tid til samvær

2010 håber socialpædagog Anne Mette Overvad-Hansen at få mere tid til samvær og nærvær med de udviklingshæmmede borgere i Boligerne på Brøndbyøstervej i Brøndby.

–Det hele skal helst ikke gå op i tøjvask, bleskift og badning. Jeg vil også gerne have mere tid til det rene samvær. I sidste weekend havde jeg for eksempel en rigtig god oplevelse sammen med tre beboere og en kollega. Vi brugte to timer på at lægge et puslespil med 1.500 brikker, og der var sådan en god stemning undervejs. Beboerne nød at kigge på, nogle deltog ved at vende og dreje brikkerne og andre kunne være med til at lægge brikker på. Sådan nogle aktiviteter kan jeg rigtig godt lide – det kan for eksempel også bare være at gå en tur sammen med beboerne, siger Anne Mette Overvad-Hansen.

Om målet nås er ikke kun op til hende selv.

–Det afhænger jo i høj grad af, hvor mange andre opgaver vi får, men ledelsen er også begyndt at arbejde på at give os mere tid til pædagogikken. For eksempel har vi fået en køkkendame fire halve dage om ugen, der kan aflaste os med nogle af de praktiske ting. Den slags håber jeg at få mere af, siger Anne Mette Overvad-Hansen.

I 2010 vil hun også selv prøve at blive bedre til at skaffe sig mere tid med beboerne.

–Vi har noget, der hedder røde timer, som er timer, der er sat af til at lave handleplaner, bestille varer, ordne medicin, lave regnskab og alt sådan noget. Jeg vil prøve at blive bedre til kun at bruge de røde timer på den slags, og så udskyde opgaverne, hvis jeg ikke når at blive færdig. Ellers er det, at jeg kommer til at tage tiden fra beboerne.

Gang i nybyggeriet

For Holger Torp er det faglige mål for 2010 meget konkret: Det skal bygges med mørtel og mursten.

–Jeg er forstander på Sydbo, der er et regionalt bo- og beskæftigelsestilbud for voksne udviklingshæmmede på Sydfyn, og vores bygninger er så gamle, at vi vil miste vores eksistensberettigelse, hvis vi ikke får bygget nyt. Jeg har flere gange set pårørende vende om i indkørslen, når de kommer for at se stedet: Her skal min søn ikke bo, tænker de.

I dag bor borgerne på små værelser, men nu har Regionen sat penge af til nybyggeri, der både skal omfatte lejligheder og et nyt beskæftigelsestilbud.

–Vi er bogstavelig talt på bar mark, når det gælder den konkrete udformning af byggeriet. Ja, vi ved faktisk ikke engang, hvilken bar mark, vi skal bygge på. Så det skal vi i gang med at finde ud af i 2010. Og når vi ved, hvor der skal bygges, skal vi finde ud af, hvordan der skal bygges. Det glæder jeg mig til.

Vil genoprette gruppebehandlingen

Stofmisbrugsbehandler Ina Holm fra Kolding Misbrugscenter er ikke i tvivl om den faglige drøm for 2010:

–Jeg håber, at vi kan genoptage den gruppebehandling, som vi i år 2009 blev nødt til at indstille blandt andet på grund af besparelser, siger hun.

Tidligere har Ina Holm blandt andre haft børn af misbrugere i gruppebehandling.

–Og det giver noget helt andet end individuelle samtaler. Der opstår en anden lethed i en gruppe. Dels fordi der altid er nogen, der kommer med en sjov bemærkning og putter noget energi ind i gruppen, dels fordi børnene møder hinanden og kan lære af hinanden. Når vi spørger, hvad børnene får ud af gruppebehandlingen, svarer de næsten altid, at det bedste er, at ‘jeg kan se, at andre har det ligesom mig,’ og at ‘jeg har lært at det ikke er min skyld, at min far/mor er misbruger’, siger Ina Holm.

Spørgsmålet om, hvad Ina Holm selv kan gøre for at få drømmen til at gå i opfyldelse, får hende til at tøve lidt.

–Det er et dilemma, for hvis vi får gruppebehandlingen oven i vores andre opgaver, får vi bare mere travlt – og vi er i forvejen under maksimal belastning. Hvis det skal være realistisk, skal der afsættes tid til det. Så det, jeg selv vil gøre, er at tale varmt for gruppebehandlingen, når vi planlægger opgaverne i min afdeling – og så er det vigtigt, at min leder også taler varmt for gruppebehandlingen højere op i systemet, så vi får ressourcer til det.

Mere faglig udvikling

Øverst på Mia Ingemanns ønskeliste for arbejdslivet i 2010 står mere faglig udvikling.

–Allerhelst ville jeg have et kursus i neuropædagogik, for jeg tror virkelig, at jeg kunne bruge det til at gøre tilværelsen bedre for de beboere, jeg arbejder med, siger hun.

Mia Ingemann arbejder som socialpædagog på Cassiopeia i Dronninglund, der er et hjem for 16 ældre udviklingshæmmede og en spastiker. Nogle har også demens.

–Jeg vil gerne give beboerne det bedste af det bedste, for mange af dem har haft det rigtig træls tidligere i livet, siger Mia Ingemann.

Hun blev færdiguddannet pædagog i 2006, og efterspørger mere efteruddannelse.

–Jeg vil gerne suge til mig af viden og indsigt, men der er så mange besparelser i kommunen, at jeg ikke tror på, at jeg kan få drømmen om et kursus i neuropædagogik opfyldt inden for de næste par år. Men så må jeg gå efter noget andet. Der er et kursus i aldring og demens, der måske er en chance for at få gennem nogle af kommunens kompetenceudviklingsmidler, siger Mia Ingemann.

I hendes øjne er første skridt mod målet at overbevise lederen om, at hun skal af sted.

–Ellers kan jeg selv betale, men det har jeg altså ikke råd til, og jeg synes også, at det må være i arbejdspladsens interesse. Så det eneste jeg kan gøre er at prikke til min leder og gøre det helt klart, at jeg er meget interesseret.