Børn og unge

Kommentar

Vi har brug for døgninstitutionerne

Der er børn, der ikke umiddelbart kan anbringes i familiepleje. Som har brug for en fagligt funderet udredning, effekten af et tæt relationsarbejde og de faste rammer, en døgninstitution kan tilbyde

Af Benny Andersen, forbundsnæstformand, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann




I begyndelsen af december inviterede vi socialminister Karen Elle­mann med på besøg på døgninstitutionen Glostrup Observationsog Behandlingshjem. Målet med besøget var, som vi skrev i invitationen til ministeren, at kvalificere debatten om anbringelse af helt små børn, da den til tider synes præget af en manglende eller forkert opfattelse af det arbejde, som udføres på døgninstitutionerne.

Om ministerens besøg har sat sig spor i hendes opfattelse af, hvad døgninstitutioner har af potentiale og evner i anbringelsesbilledet, er måske for tidligt at se. Men jeg tror det. Medarbejderne på Glostrup Observations­ og Behandlingshjem gjorde i hvert fald et stort stykke anskuelighedsarbejde for ministeren.

På besøget tog de udgangspunkt i en konkret børnesag og fortalte, hvordan de forskellige fagligheder møder barnet og spiller hver sin rolle i forhold til relationsarbejdet med barnet. En socialrådgiver, en psykolog, en fysioterapeut og en socialpædagog. Og det er netop en af de helt store styrker ved døgninstitutioner.

Når vi havde valgt at invitere Karen Ellemann med ud til Glostrup handler det også om, at hun med Barnets Reform vil have, at især de helt små børn i højere grad skal anbringes i familiepleje. Vi anfægter ikke, at mange børn kan have stor glæde af at være anbragt i familiepleje. Men vi frygter – på basis af ministerens løbende udmeldinger

–at anbringelsesmønsteret ensidigt baseres på familiepleje. Det duer ikke. Der er børn, der ikke umiddelbart kan anbringes i familiepleje. Som har brug for en fagligt funderet udredning, effekten af et tæt relationsarbejde og de faste rammer, en døgninstitution kan tilbyde.

Glostrup er et godt eksempel på det frugtbare og meningsfulde samarbejde mellem døgninstitutionen og det korps af familieplejere, de har tilknyttet. Familieplejerne modtager løbende supervi sion og uddannelse på Glostrup Observations­ og Behandlingshjem. Plejefamilien bliver grundigt informeret om den udredning, institutionen har gennemført af barnet. Og ofte lægger institutionen hus til samværet mellem barnet og de biologiske forældre. Alt i alt et tæt fagligt samarbejde mellem de udvalgte plejefamilier og døgninstitutionen. Det kan ikke erstattes af, at der kommer en eller flere faglige kapaciteter på besøg i plejefamiliens hjem. Det væsentlige samarbejde risikerer vi at udhule – ligesom vi vil opleve en alvorlig afspecialisering af småbørnsområdet, hvis intentionerne i Barnets Reform bliver til virkelighed.

Så vi ser ministerens besøg som et af flere tiltag, der skal sætte fokus på døgninstitutionernes vigtige rolle på anbringelsespaletten. Vi har brug for dem til at kvalificere fagligheden på området. Og vi har brug for døgninstitutionerne til at gøre den nødvendige forskel for anbragte børn. Så jeg vil gerne invitere døgninstitutionerne til noget mere anskuelighedsundervisning af ministeren i det nye år.

Det handler helt banalt om at sætte rigtigt og tidligt ind. Det virker så ligetil, men der er desværre mange ting, der tyder på, at opgaven ikke er helt så let at løfte alligevel

Norge har været et forbillede for Barnets Reform og for den massive satsning på familieplejeanbringelser i Danmark. Men nu råber norske forskere vagt i gevær: Er vi gået for langt, spørger de i en evalueringsrapport – og Socialpædagogernes formand mener, at det bør mane til eftertanke hos de danske politikere

Det er ikke nok at lære at elske – man skal også lære at arbejde. Det er filosofien på behandlingshjemmet Stutgården, der prøver at give de tidligt skadede børn en identitet som skoleelever

Tidligere anbragte halter uddannelsesmæssigt bagefter, og det skyldes blandt andet, at skolegang og uddannelse nedprioriteres i anbringelsen. Det vurderer lektor Inge Bryderup, der er aktuel med bog om tidligere anbragtes uddannelse

Nanna på 14 bor på Behandlingshjemmet Dalgaarden i Aarhus og hun er et af 10 børn og unge, der bor på døgninstitution, og som i en samling interview giver stemme til de anbragte børn og deres oplevelser af livet som anbragt

FN’s Børnekonvention skal gennemsyre det socialpædagogiske arbejde med anbragte børn, lyder det fra Nordisk Forum for Socialpædagoger

Unge anno 2012 har i høj grad følelsen af, at de selv skal skabe deres liv og udstråle succes. Det giver bagslag, når livet er svært – viser såvel ny forskning som socialpædagogiske erfaringer

Café Husrum er et frirum for sårbare unge. Her kan de smide facaden og sammen øve sig på det, der er svært

Socialministeren på vej med nye refusionsregler på de dyre anbringelser af børn og unge. Socialpædagogernes formand er glad for initiativet

Se flere