Kommentar
Vi har brug for døgninstitutionerne
Der er børn, der ikke umiddelbart kan anbringes i familiepleje. Som har brug for en fagligt funderet udredning, effekten af et tæt relationsarbejde og de faste rammer, en døgninstitution kan tilbyde
Af Benny Andersen, forbundsnæstformand, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann
I begyndelsen af december inviterede vi socialminister Karen Ellemann med på besøg på døgninstitutionen Glostrup Observationsog Behandlingshjem. Målet med besøget var, som vi skrev i invitationen til ministeren, at kvalificere debatten om anbringelse af helt små børn, da den til tider synes præget af en manglende eller forkert opfattelse af det arbejde, som udføres på døgninstitutionerne.
Om ministerens besøg har sat sig spor i hendes opfattelse af, hvad døgninstitutioner har af potentiale og evner i anbringelsesbilledet, er måske for tidligt at se. Men jeg tror det. Medarbejderne på Glostrup Observations og Behandlingshjem gjorde i hvert fald et stort stykke anskuelighedsarbejde for ministeren.
På besøget tog de udgangspunkt i en konkret børnesag og fortalte, hvordan de forskellige fagligheder møder barnet og spiller hver sin rolle i forhold til relationsarbejdet med barnet. En socialrådgiver, en psykolog, en fysioterapeut og en socialpædagog. Og det er netop en af de helt store styrker ved døgninstitutioner.
Når vi havde valgt at invitere Karen Ellemann med ud til Glostrup handler det også om, at hun med Barnets Reform vil have, at især de helt små børn i højere grad skal anbringes i familiepleje. Vi anfægter ikke, at mange børn kan have stor glæde af at være anbragt i familiepleje. Men vi frygter – på basis af ministerens løbende udmeldinger
–at anbringelsesmønsteret ensidigt baseres på familiepleje. Det duer ikke. Der er børn, der ikke umiddelbart kan anbringes i familiepleje. Som har brug for en fagligt funderet udredning, effekten af et tæt relationsarbejde og de faste rammer, en døgninstitution kan tilbyde.
Glostrup er et godt eksempel på det frugtbare og meningsfulde samarbejde mellem døgninstitutionen og det korps af familieplejere, de har tilknyttet. Familieplejerne modtager løbende supervi sion og uddannelse på Glostrup Observations og Behandlingshjem. Plejefamilien bliver grundigt informeret om den udredning, institutionen har gennemført af barnet. Og ofte lægger institutionen hus til samværet mellem barnet og de biologiske forældre. Alt i alt et tæt fagligt samarbejde mellem de udvalgte plejefamilier og døgninstitutionen. Det kan ikke erstattes af, at der kommer en eller flere faglige kapaciteter på besøg i plejefamiliens hjem. Det væsentlige samarbejde risikerer vi at udhule – ligesom vi vil opleve en alvorlig afspecialisering af småbørnsområdet, hvis intentionerne i Barnets Reform bliver til virkelighed.
Så vi ser ministerens besøg som et af flere tiltag, der skal sætte fokus på døgninstitutionernes vigtige rolle på anbringelsespaletten. Vi har brug for dem til at kvalificere fagligheden på området. Og vi har brug for døgninstitutionerne til at gøre den nødvendige forskel for anbragte børn. Så jeg vil gerne invitere døgninstitutionerne til noget mere anskuelighedsundervisning af ministeren i det nye år.