Børn og unge

Kommentar

Småbørnsindsatsen ser sort ud

Vi skal holde ministeren og ikke mindst kommunerne fast på, at det handler om, at det er den bedste faglige løsning for det enkelte barn, som skal vælges

Af Kirsten Nissen, forbundsformand, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

I disse dage holder KL sit Børnetopmøde. Her vil politikere, forskere, kommunale embedsmænd og fagfolk mødes og diskutere børn og unges vilkår. Øverst på dagsordenen står det særlige sociale område. Og der er nok at tage fat på, må man sige!

Vi vil gerne bruge Børnetopmødet til at sætte fokus på indsatsen over for de helt små, anbragte børn. Vi har derfor igen kortlagt, hvordan det står til på landets småbørnsinstitu tioner. Og det er ikke læsning, der er egnet for børn.

Tallene viser, at antallet 0-7-årige, der bliver anbragt på småbørnsinstitutionerne, er faldet med 10 procent. Og i samme periode har to tredjedele af deltagende institutioner ikke modtaget ét barn under to år. Tværtimod er alderen stigende for de børn, de modtager. Ligesom en hovedpart af institutionerne melder om, at der er tale om langt mere skadede børn nu i forhold til bare for et par år siden.

Det er trist læsning, synes jeg. Og det står i skarp kontrast til, at politikerne – både på Christiansborg og i kommunerne – nikker, når vi taler om tidlig indsats. Men meget mere end at nikke bliver det tilsyneladende heller ikke til. Meget handling er der tydeligvis ikke bag ordene.

Det giver ikke nogen mening, at der bliver barberet i antallet af pladser til de helt små, udsatte børn. Der bliver jo ikke færre af dem. Tværtimod er behovet for en indsats stigende. Med Barnets Reform bliver der lagt op til, at flere børn end tidligere skal anbringes i familiepleje. Vi støtter naturligvis tanken om anbringelser i familiepleje – i de tilfælde, hvor det er det er familiepleje, der skal til. For det er det, der er krumtappen i diskussionen: Vi skal holde ministeren og ikke mindst kommunerne fast på, at det handler om, at det er den bedste faglige løsning for det enkelte barn, som skal vælges. Individuel og grundig udredning af hvert enkelt barn og dets behov, det er vejen til varige og vellykkede anbringelser!

Og her spiller vores småbørnsinstitutioner for mig at se en helt central rolle. De kan nemlig med deres brede, faglige tyngde være en værdifuld partner for kommunerne i udredningen og behandlingen af barnet, i uddannelsen og den løbende supervision af plejefamilierne, i den indimellem svære kontakt mellem de biologiske forældre og plejefamilien og også som en faglig garant for, at barnets tarv og behov tilgodeses i den anbringelse, der gerne skulle være varig og stabil.

Jeg håber, at vores undersøgelse vækker til eftertanke på Børnetopmødet. Og frem for alt håber jeg, at tidlig indsats bliver noget, der virker – og ikke bare noget, vi taler om!

 

Socialpædagogiske døgntilbud oplever et fald i indskrivningerne til STU-forløb. De frygter, at de unge ikke får de mest optimale tilbud, når flere og flere kommuner som fx Frederikshavn opretter deres egne STU-tilbud som dag- og ikke døgntilbud

Jørn Thranes datter, 18-årige Christina, er hjerneskadet og på niveau med en elev i 5. klasse. Og der skulle en klage til, før Sønderborg Kommune ville betale, for at hun kunne komme i det rigtige tilbud – uden for kommunen

Fremtidslinjen tilbyder en STU til unge i Køge Kommune. Leder Morten Ellehauge ser mange fordele ved, at tilbuddet er lokalt forankret: mindre transporttid, et lokalt netværk og samarbejde med lokale virksomheder skal give job til de unge efter STU’en

Foreningen Ligeværd mener ikke, at kommunerne magter opgaven med at lave STU-tilbud, hvor der tages hensyn til de individuelle behov hos en meget sammensat målgruppe. Derfor mener foreningen, at STU’en burde høre under staten – KL og uddannelsesvejlederne afviser kritikken

Kommunerne skal ikke føre tilsyn med sig selv, siger Socialministeren, der vil lave nye retningslinjer for kontrol med institutioner og opholdssteder for anbragte børn og unge. Et godt initiativ, mener Socialpædagogernes formand

Ankestyrelsen har kulegravet ti af de værste sager med massivt omsorgssvigt af børn og unge og fundet en række fællestræk – for eksempel manglende opfølgning ved underretninger og manglende fokus på søskende

Kommunerne lever langt fra op til deres ansvar for at registrere magtanvendelser overfor anbragte børn. Det viser en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået hos en lang række kommuner

Næsten halvdelen af dem, der tager sig af anbragte børn og unge på private opholdssteder, er ikke uddannede pædagoger. Kommunerne bør sikre den nødvendige faglighed, mener Socialpædagogerne

Unge med nedsat funktionsevne skal også kende deres rettigheder som unge og spillereglerne for dem som borgere. Der er meget, de kan klare selv, hvis de får lov. Og lov får de på STU-linjen på Lyngå, fortæller socialpædagog Benedicte Kristensen, der er ressourceperson på medborgerskabsforløbet

Se flere