Børnetopmøde

Økonomi og kvalitet – to sider af samme sag?

KL’s Børnetopmøde havde i høj grad fokus på økonomien og på stram styring af det specialiserede område – forstemmende, mener Socialpædagogernes formand

Af Eva Åkerman, eaa@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Vores samfund bygger på fællesskaber. Derfor giver det god mening, at vi skruer op for inklusion i daginstitutioner og skoler. Vi skal rumme alle. Sådan sagde formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Erik Fabrin, da han bød velkommen til KL’s Børnetopmøde i Aalborg den 4. og 5. februar, hvor mere end

1.000 kommunalpolitikere, forvaltningsdirektører, ledere og andre interessenter på børneområdet samledes om en todages dagsorden.

Mødet blev holdt under overskriften ‘Børns fællesskaber

– Fællesskabets børn’, men det handlede et langt stykke hen ad vejen om sammenhængen mellem økonomi og kvalitet.

For er det to sider af samme sag, eller modsætninger, når det handler om kommunernes forvaltning af det særlige sociale område?

Torben Kjærgaard, direktør for Afdelingen for Velfærd og Service i KL, tog udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse, som de kommunale deltagere  på topmødet havde udfærdiget forlods.

Her var de blandt andet blevet bedt om at tage stilling til, hvad der vil være i spil på børneområdet de næste fire år, give deres syn på de aktuelle børnepolitiske spørgsmål og dilemmaer, og på, hvordan politik kan gøre en forskel for børnene.

60 procent af deltagerne pegede på økonomistyring og effektivisering som den største udfordring på det børnepolitiske område. Og mere end 40 procent pegede på indsatsen for at udskille færre børn fra daginstitutioner og skoler. Det er især kommunalpolitikerne og direktørerne, der svarer, at økonomistyring bliver den helt store udfordring i den kommende valgperiode.

Ikke smertefrit

Torben Kjærgaard opfordrede kommunerne til at lægge en strategi for håndtering af udfordringerne. Og at holde fast i den dobbelte sigte: at faglighed og økonomi er to sider af samme sag.

Erik Fabrin medgav i sin velkomst, at der ligger en stor udfordring for kommunerne i at skrue op for inklusion af alle børn. For selvom inklusion er vejen frem på børneområdet, så er det ikke en nem og smertefri øvelse, påpegede han.

– Vi skal blive bedre til at rumme alle børn. Også børn med en diagnose. Men det kan meget vel føre til protester fra ‘almindelige børns’ forældre, sagde Erik Fabrin.

Han hævdede, at argumenterne for at arbejde for en større grad af inklusion ikke kun skal findes på økonomi-hylden, men i høj grad også på etik-hylden:

– Det handler først og fremmest om, at vi skal kunne rumme alle i fællesskabet – og ruste alle til fællesskabet, sagde han.

Omfattende indsats

Fra den praktiske del af den kommunale verden kom Gladsaxe og Vordingborg Kommune og fortalte om, hvordan de hver især har ‘fået styr på det specialiserede område ved at tage afsæt i politiske værdier om inklusion, tilpasning af kommunens tilbud og stærk styring af økonomi, kapacitet og visitation’, som det hed.

Gladsaxe Kommune har ved at centralisere hele indsatsen på det særlige sociale område nedbragt omkostningerne. Målet var at få styr på et merforbrug på området, der ifølge børne- og kulturdirektør Klaus Nørskov var steget fra 5,2 millioner kroner i 2006 til 44,7 millioner kroner i 2008.

Opskriften var blandt andet at suspendere al egenkompetence i sagsbehandlingen, gennemgå alle sager og at oprette en økonomisk task force-gruppe med det ene formål at endevende området for effektiviseringsmuligheder.

Et af de konkrete eksempler på indsatsen er, at 41 skoleelever fra specialklasser er blevet overflyttet til almenklasser, og at flere gruppeordninger og specialklasser er blevet lukket.

Den omfattende indsats i Gladsaxe kommune har ikke været uden omkostninger, fortalte Klaus Nørskov. Kommunen har blandt andet måttet lægge ryg til fakkeltog af protesterende borgere gennem byen, Facebook-grupper, der klagede over kommunen og et massivt stigende antal klagesager. Så rådet fra Gladsaxe til de kommunale kolleger lød, at man skal ville sådan en omlægning fra den øverste politiske top. Og at indsatsen skal være prioriteret – også i forhold til ressourcer.

Uden perspektiver

Forbundsformand Kirsten Nissen deltog i KL’s Børnetopmøde og har ikke roser i sin evaluering af dagene i Ålborg:

– Jeg må tilstå, at jeg synes, det var et lidt nedslående Børnetopmøde. Det lagde sig i hælene på flere KL-topmøder, der alle udelukkende har fokuseret på økonomi, administration og forvaltningen af området. Uden at ofre så meget som et eneste ord på en mere fremadskuende og frugtbar diskussion af perspektiver og udviklingsmuligheder for området.

– Jeg havde svært ved at holde ud at høre KL og kommunerne overgå hinanden i, hvor man kan spare penge på det særlige sociale område. Det er da utroligt, at man skal minde dem om, at området er styret af en kompensationslov – som ikke rummer mulighed for ukritisk at lade økonomien være den styrende faktor, siger Kirsten Nissen.