Bogomtale

Nye horisonter i socialt arbejde

Redigeret af Jens Nielsen, redaktionen@sl.dk

Af Maria Appel Nissen

Hvordan tænker du på dit arbejde, hvis du skal tænke på det som ’socialt arbejde’?

Ja jo, pædagogiske metoder, relationer, empowerment og så videre. Fint, men hvor langt kan du nå? Hvor går grænsen for, hvad du som socialarbejder kan udrette?

Og kan de grænser flyttes? Ja, det er hvad forfatteren i denne bog tumler med. Hun er ph.d. i sociologi ved Aalborg Universitet og fremlægger her en sociologisk refleksionsteori for socialt arbejde, der tager afsæt i Luhmann. Det særlige ved teorien er, at den kæder teori og praksis sammen på en ny måde, som netop udvider horisonten – og altså rækkevidden – af socialt arbejde: Man kan få øje på noget nyt. Kendere af Luhmann vil vide, at det er svært tilgængeligt stof, som det måske kan være svært at få til at hænge sammen med praksis, men Maria Appel Nissens pointe er netop, at man med denne teoretiske tilgang kan forklare og forstå de praktiske problemer, socialt arbejde står over for i et voldsomt kompliceret og forskelligartet samfund som vores. Det handler med andre ord om at kunne forstå forudsætningerne for den rolle, det sociale arbejde har, og den rolle, man har/får/tager som socialarbejder, for netop at kunne ændre rollen. Hvis man ikke har denne forståelse, løber man formodentlig panden mod den herostratisk berømte mur, hvis man forsøger at ændre sin rolle. Banalt? Tja, men super svært i praksis, ikk’?

Udkommet på Akademisk Forlag. 272 sider, 299 kr.

 

Ny bog fortæller om livsvilje og glæde hos fem svært handicappede i Børnehuset i Svendborg

Se flere