Synspunkt

I menneskehænder

Det hjælper at blive rørt ved og holdt om. Ikke mindst, når man har det svært og har haft det længe. På Ungdomshjemmet Holmstrupgård har man sat den pædagogiske massage i system. Og det virker, viser omfattende rapport

Af Birte Bloch Jørgensen, pædagog, Holmstrupgård, og Lone Nyhuus, journalist, redaktionen@sl.dk
Illustration: Knud Andersen

Den spinkle kvinde har lagt sig under det store hvide lagen. Hun trækker vej ret dybt og roligt. Så dybt som man nu kan, når hele ens natur er præget af den skizofrenes grundlæggende angst. Men hun ligger der.

– Da jeg begyndte at få massage for to år siden, tænkte jeg, at det nok ville hjælpe mig med at få lidt styr på min krop. Det ville give mig en større fornemmelse for, hvor kroppen slutter;  hvor den starter og hvor den ender. Nu tænker jeg mest, at det er rart at få massage, siger 22-årige Camilla med et forsigtigt smil.

Hos Camilla giver diagnosen skizofreni sig blandt andet udtryk i angst og i en følelse af, at hendes krop ikke eksisterer.

– Jeg kan stå op ad et stereoanlæg, der kører for fuldt tryk. Selvom jeg siger til mig selv, at jeg skal flytte mig, fordi det ikke er godt for mig – jeg ved jo, at det gør ondt at høre så høj musik – så flytter jeg mig ikke. Jeg bliver ved. Jeg kan ikke mærke grænserne, siger Camilla, der oplever, at hun får det bedre af massagen.

Ikke kun har hun lettere ved at mærke sin krop; mærke, at den er der. Hun får det også bedre i kroppen.

– Det løsner op i kroppen, på sådan en behagelig måde. Jeg er mere samlet. Så varer det to dage frem og så begynder jeg at blive ‘øm’ i kroppen igen.

 På Ungdomshjemmet Holmstrupgård vest for Århus er der beboere med personlighedsforstyrrelse og spiseforstyrrelse og unge med svære psykiatriske lidelser af skizofren karakter. Sygdommene bevirker ofte, at de kan have svært ved nære relationer og svært ved at finde ud af, hvor grænserne for dem selv går. Der er også unge med depressive træk, forvrænget virkelighedsopfattelse, manglende kropsfornemmelse, psykosomatiske reaktioner og selvskadende adfærd.

Gennem de sidste to år har 11 af beboerne, blandt andet Camilla, nydt godt af det tilbud om pædagogisk massage, som stedet begyndte at lægge i faste rammer for nogle år siden.

Projektet har fået navnet Projekt Pædagogisk Massage og er blevet evalueret af Center For Kvalitets Udvikling, Region Midtjylland. Deres rapport lå klar i juli 2009. Og den viste, at den pædagogiske massage har effekt:

Massagen hjælper den unge til at få et frirum og et overskud i hverdagen. Den lindrer og afhjælper mange af de symptomer, som de unge lider under. Som Camilla fortæller i eksemplet ovenfor, kan der også registreres stor effekt under og efter selve sessionen.

Udefra og ind

Pædagogisk massage er en særligt hensynstagende massageform, der kombinerer pædagogisk viden med kunsten at kommunikere gennem berøring og massage. Massagen udføres i en fast genkendelig og forudsigelig form; en form, som gradvis bygges op igennem et længerevarende forløb, og som massage-modtageren gradvis vænnes til.

Det kan være helkropsmassage eller delkropsmassage. Trykmassage, knoglemassage, rytmisk massage, arousalhævende massage og ballpunktur massage er også nogle af de massageformer, som bruges.

At de unge nyder det, viser blandt andet følgende udtalelse fra en af de unge, som har været med i projektet:

– Jamen bare det at ligge der, det føles som om alt i verden,  der gør ondt, er væk, som om man ligger på en lyserød sky og kigger på sig selv. Ubeskriveligt positivt.

Massagen er dog ikke kun en uforpligtigende svæven væk. Den kan også blive et dybt møde med sig selv. Kroppen erindrer; den har lagret følelser og tanker, som kan være glædelige eller triste. Stemningsbilleder, som gennem bevidstgørelse kan give mulighed for en dybere erkendelse og forståelse af sig selv. Massagens afgrænsede og afgrænsende berøring hjælper massagemodtageren med at erfare, hvor hun selv rent kropsligt begynder og slutter. Grænserne bliver mere mærkbare. Massageforløbet, der gentager sig uge efter uge, hjælper også den unge til at opbygge tillid til og relationer med andre mennesker. Hvilket også styrker selvfølelsen.

Ved at arbejde udefra og ind, via kroppen til selvet, ligger pædagogisk massage som metode i tråd med Holmstrupgårds øvrige fokus: At udvikle og afprøve metoder og pædagogiske redskaber, som understøtter de unges trivsel og udvikling. Metoderne vælges ofte ud fra det overordnede pædagogiske og behandlingsmæssige princip: Fra ydre styring til indre styring. En proces, hvor den unge på samme tid støttes til en bevidstgørelse om sig selv og til at arbejde aktivt med sig selv.

Mange forklaringer

Der kan være mange forklaringer på, at massagen har så stor effekt som pædagogisk redskab. En af dem er, at der gennem følesansningen arbejdes med kropsbevidsthed og styrkelse af den unges selvopfattelse.

Hvis vi, som filosoffen Maurice Merleau-Ponty gør, ser mennesket som havende et  grundlæggende kropsligt/rumligt verdensperspektiv – ‘det er fra kroppen verden går, og det er fra kroppen vi sanser’ – giver det klart mening, at den pædagogiske massage har mulighed for at styrke den enkeltes evne til at erfare, lære og kommunikere. For – som antropologen Ashley Montagu har påvist – gælder det for alle levende væsner, at det at lade noget komme i berøring med noget andet, er en forudsætning for, at liv kan opstå og udvikles.

Det er på dette grundlag, at han kalder følesansen for ‘sansernes moder’. Følesansen er menneskets tidligst udviklede sans. De andre sanser bygger på den, og derved er den grundlæggende for hele sanseintegrationen.

Berøringen, oplevelsen af kontakt og følelsen af at modtage omsorg, har ifølge udviklingspsykologen Daniel Stern, også en grundlæggende betydning for selvets udvikling og relationsdannelse. Derudover stimulerer massagen/berøringen nervesystemet, og derigennem hjernen.

Frirum og fastlagte rutiner

Massagen fungerer som et frirum og det ‘fælles tredje’ – et mødepunkt, hvor kontakten mellem giver og modtager skabes og udvikles via tillid og tryghed.  Holmstrupgårds to massører, Else Degn og Birte Bloch  Jørgensen – den ene af denne artikels forfattere – er begge uddannede pædagoger og har gennemført den 2-årige uddannelse i pædagogisk massage; og de ved, at det at udvikle et ordentligt ‘fælles tredje’ kræver tid og tilvænning.

Også derfor er det vigtigt, at massagen udføres efter nogle helt fastlagte rutiner.

Sessionen starter allerede, når den unge træder ind i massagerummet. Massagegiveren ser på, hvilke signaler den unge udstråler og spørger ind til det. Ligesom der altid spørges om, hvordan den unge har haft det siden sidst.

De første minutter af sessionen bruges også til at aftale, hvad dagens massage skal handle om. For eksempel kan en ung have følgende ønsker for massagen: Blive bedre til at bruge kroppen, ikke have så ondt i kroppen, lære ikke at spænde så meget og blive bedre til at stå ud af sengen om morgenen og komme op i skole. I starten aftales det også, hvor på kroppen der skal masseres.

Når massagen er slut, får den unge tid til at hvile sig lidt, og mens der drikkes et glas vand, rundes der af med en snak om, ‘hvordan oplevede du massagen i dag?’.

De spørgeskemaer, som både modtageren og giveren af massagen udfylder før og efter sessionen, er også med til  at skærpe den unges fokus på forventningerne til massagen og virkningen af massagen. Samtidig anvendes skemaerne som et redskab til at få de unge til at sætte ord på de problemstillinger, der optager dem lige nu.

Samarbejdet med kollegerne

For at institutionen og dens beboere skal få det fylde udbytte af den pædagogiske massages iboende potentiale, er det meget vigtigt at få informeret kollegaer om indhold, mål og observationer i forbindelse med massagen – samt om de unges udvikling i forløbene og udvikling over tid. Derfor skal massørerne have tid til at gå med til behandlingskonferencer og teammøder, ligesom det er vigtigt at få skabt praksis for at lave notater i institutionens dagbogssystem. I det hele taget gælder det, at massagen skal med de steder, hvor oplevelser og erfaringer fra beboernes forskellige aktiviteter og deres reaktioner på disse aktiviteter er med til at tegne billedet af beboeren.

I dette – nogle gange komplicerede – puslespil kan den pædagogiske massage og dens udgangspunkt i kroppen og berøringen være en vigtig brik. Under alle omstændigheder er kvaliteten af den pædagogiske massage dybt afhængig af kommunikationen med alle de andre fagpersoner, som er en del af beboernes hverdag.

Når alt det er på plads, virker det bedst. 

Interesserede kan læse mere på www.holmstrupgaard.dk . Gå ind under ‘om os’ og ‘vi tilbyder’ – der ligger rapporten om ‘projekt pædagogisk massage’. Læs mere om pædagogisk massage på www.paedagogisk-massage.dk