Arbejdsmiljø

Undersøgelse

Har pædofilidebatten skabt en frygtkultur?

Hvilke konsekvenser har den store fokus på pædofili i Danmark haft i den pædagogiske verden? Det spørgsmål skal ny undersøgelse blandt blandt andet socialpædagoger afdække

Af Jens Nielsen, jni@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Store avisoverskifter og en folkedomstol, hvor det er umuligt at blive renset, selvom alle anklager viser sig grundløse, og alle formelle sigtelser bliver frafaldet. Det er ofte konsekvensen for de mennesker, der bliver mistænkt for pædofili i forbindelse med deres arbejde.

Det er selvfølgelig en dybt alvorlig sag for dem, der rammes af de falske anklager – men hvad betyder det for deres fagfæller? Hvordan har den øgede fokus på pædofili og den behandling, sagerne har fået, påvirket de pædagogiske faggrupper som sådan?

Det skal en ny undersøgelse nu forsøge at give svaret på.

I marts måned gennemfører Aarhus Universitet, Århus Universitetshospital, BUPL, FOA og Socialpædagogerne i samarbejde en undersøgelse blandt pædagogisk personale i Region Midtjylland. Og undersøgelsen kommer også til at omfatte et antal af Socialpædagogernes medlemmer.

‘Særligt mænd og mandlige pædagoger og pædagogmedhjælpere er i fokus. Man kunne blandt andet frygte, at mænd som en følge heraf i mindre grad søger de pædagogiske uddannelser, og at mandlige pædagoger  og pædagogmedhjælpere flygter fra faget. Man kan endvidere forestille sig, at også mandlige pædagoger inden for socialpædagogikken ville kunne føle sig udsat for mistanke – ikke bare i arbejdet med børn, men også i arbejdet med voksne udviklingshæmmede og sindslidende’, hedder det i et oplæg fra de fire forskere bag undersøgelsen.

Derfor vil også et repræsentativt antal af socialpædagoger, der arbejder med voksne udviklingshæmmede og sindslidende, blive spurgt, om den store fokus på pædofili har smittet af på deres fag og skabt en frygt for at blive anklaget for seksuelle overgreb.

Deltagerne vil få et spørgeskema med posten, men alle deltagere er tilfældigt udtrukket, og alle besvarelser bliver behandlet helt fortroligt, og undersøgelsen er helt anonym, understreger forskerne.

De håber, at deltagerne vil besvare det tilsendte spørgeskema, som består af få spørgsmål. Herved kan man bidrage til at belyse et spørgsmål, der har stor betydning for mange menneskers arbejdsmiljø og hverdag.

Undersøgelsen foretages af lektor Karen Munk og forskningsassistent Else-Marie Buch Leander fra Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Aarhus Universitet, samt overlæge Kurt Sørensen og psykolog Per Lindsø Larsen fra Århus Universitetshospital Risskov. Den indgår i et større forskningsprojekt – ‘Når tilliden går tabt – om konstruktionen af en offentlig mistillidsidentitet’ – der desuden udforsker den kulturhistoriske baggrund for den pædofile identitet, der fremstår i dagens mediebillede.

 

Sygefraværet var højt – medarbejderfrustrationerne mange. Nu melder tillidsrepræsentanten om arbejdsglæde og faglig stolthed

f:nyt - Døgninstitutionen Lindevang i Helsingør modtager pris for godt psykisk arbejdsmiljø

f:nyt - Arbejdstilsynets nye mobbeberedskab har modtaget mere end 300 alvorlige klager over mobning på halvandet år, og hver uge kommer 10-20 nye, grove sager til

f:nyt - Bofællesskaberne Edelsvej i Esbjerg er kåret til den bedste offentlige arbejdsplads i Danmark – skarpt forfulgt af Socialpsykiatrien Lolland, mens Bofællesskaberne Ålunden tog prisen som næstbedste mindre arbejdsplads

Den virkelighed, vi har i dag, kræver mere end noget andet tilstedeværelse af en høj grad af faglighed og etik i arbejdet – og forudsætningen for det er, at rammerne for arbejdsmiljøet er i orden

Sygefraværet faldt med to tredjedele, da Danahus i Aalborg fik en anden institution som mentor i Socialpædagogerne og KL’s projekt om sygefravær

Et stærkt fagligt fokus er med til at sikre, at man ikke ryger ind i en negativ spiral. Sådan lyder det fra Vokseværket, som var den institution, der var mentor for Danahus i sygefraværsprojektet

Hvorfor kan nogle arbejdspladser tackle og nedbringe sygefraværet, selv om de oplever nedskæringer, omstruktureringer og hårdt arbejdspres, mens andre har svært ved det? Et projekt i Aalborg viser, hvordan det kan gøres

Hvordan kan man øge trivslen i en tid med nedskæringer og atter nedskæringer? Det har medarbejderne på Bo- og Servicecenter Høng i Kalundborg arbejdet med

Se flere