Lederlandsmøde

Lederlandskabet er ikke noget kønt syn

Ledernes opgaver ændres. De er i udpræget grad blevet købmænd, der skal sælge varen, sagde formand Allan Andersen på lederlandsmødet i Nyborg

Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk
Foto: Nils Lund Pedersen

Kigger vi bredt ud over ledernes landskab, og ser vi på, hvilke tendenser, der er oppe i tiden, er det ikke et udpræget kønt syn.

Det sagde formanden Allan Andersen, da aflagde lederlandsudvalgets beretning på landsmødet i Socialpædagogernes landsdækkende sektion for ledere og mellemledere på Nyborg Strand den 9. februar.

– Der er en klar tendens til at lederens opgave ændres. Der er i stigende grad en øget fokus på økonomi. Lederen gøres i stigende grad til købmand. Der skal penge på bordet, og vi skal sælge varen, som er udsatte børn og unge, handicappede og sindslidende, sagde formanden.

– Dette samtidig med at kommunerne ikke finder ‘varen’, som er alle udsatte grupper, særlig attraktiv, og så er den altid alt for dyr. De fleste politikere snakker om de udsatte i vores samfund – jeg savner handling bag ordene.

Allan Andersen fandt, at det var en uheldig tendens, at økonomien kommer før barnet eller den unge:

– Det betyder, at der ikke altid findes den bedste løsning for et anbragt barn, men at der ofte bliver tale om den billigste løsning. Hvad er det i det hele taget, at regeringen og kommunerne mener om velfærdsbegrebet?

– Et af vore dilemmaer er, at der ikke for alvor er stemmer i anbragte børn og unge og deres forældre. Alle udsatte grupper  er og bliver en torn i øjet på velfærdssamfundet, konstaterer Allan Andersen.

Han konstaterede også, at det for lederne betyder, at de ud over forventningerne om øget dokumentation, også skal bruge kræfterne på økonomi frem for faglighed. Og hos Socialpædagogerne og i ledersektionen er det klart fagligheden, der skal have første prioritet.

10 dyreste sager

Som et eksempel på at økono­mien er i centrum nævnte han Kommunernes Landsforenings ønske om at gennemgå de 10 dyreste anbringelsessager.

– Det kan jeg kun acceptere, hvis anbringelsen af et barn ses i hele sin kontekst, og at resultaterne anvendes til at forebygge. Alle politikerne taler om fore­byggelse, men hvem gør noget  ved det? I mange tilfælde er det uheldigvis billigere at anbringe end at forebygge.

– Rigtig mange kommunale embedsmænd sidder i dag og rykker sig i deres små grå hår. De er simpelthen blevet overraskede over, hvad det er for opgaver, de har overtaget fra amterne. Og ikke mindst, hvad det koster at drive døgninstitutioner og andre sociale tilbud. Det er nu, vi for alvor begynder at se effekten af overgangen fra amt til kommuner, fastslog Allan Andersen.

I den efterfølgende debat opfordrede Mogens Seider, Storkøbenhavn, til at trænge igennem det dobbeltisolerende Rockwool-lag, administrationen udgør på rådhusene, og komme i direkte dialog med politikerne.

– Det er svært at være leder på et område, hvor politikerne siger, at vi ikke har råd til at  behandle mennesker ordentligt. Man har lammet vort fags muligheder for at udtale sig kritisk om, hvad der foregår og dermed vores muligheder for at påvirke på rådhuset.

– Vi bliver ikke særlig velsete af at kunne lide mennesker. Skal vi stiltiende finde os i den nedskæringsbølge, der skyller ind over os nu? Når vi betragter området om fem år, kan vi så spørge os selv om, hvor var du dengang? Hvis vi ikke selv tør gå op på rådhuset, så lad os dog sende vores tillidsrepræsentanter, som beskyttede, og lade dem tage ordet oppe hos kommunalpolitikerne, sagde Mogens Seider. 

Reportager fra konferencedelen af landsmødet følger i det kommende nummer af Socialpædagogen.