Børn og unge

Hvor går grænsen for computer og mobil?

Den teknologiske udvikling skaber nye udfordringer for familieplejere og socialpædagoger, der arbejder med børn og unge. Hvad gør man for eksempel, når et plejebarn bliver ved med at sende seksuelle billeder af sig selv til fremmede?

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Hvornår er det på sin plads at tage mobiltelefonen fra et barn eller en ung? Hvad gør man, når et anbragt barn spiller om penge på internettet? Er det i orden at læse sms-beskederne i barnets telefon? 

Spørgsmålene stod i kø, da tyve familieplejere og ansatte på opholdssteder mødtes til familieplejenetværket i Kreds Midtsjællands temadag om anbragte børns brug af computere og mobiltelefoner.

SSP-konsulent Brian Sørensen fra Slagelse Kommune holdt oplæg. Umiddelbart var hans grundholdning, at forbud ikke nytter. Som eksempel fortalte han om en skolelærer, der kontaktede ham, fordi en gruppe piger var ekstremt trætte i timerne.

– Hvad mener du med trætte, havde Brian Sørensen spurgt.

– Ja, de sover de facto i timerne, svarede læreren. Brian Sørensen opsøgte de syv piger og fandt ud af, at de lå og skrev sms’er til hinanden mellem 23.00 og 5.00. Der var en hel masse sladder, der skulle handles af, og hvis man ikke var med, var man koblet helt af næste skoledag. Brian Sørensen kontaktede forældrene, der greb ind og fjernede telefonerne om natten. Nogle uger efter spurgte han læreren, hvordan det gik – og til hans store overraskelse var pigerne stadig trætte.

– Det kan da ikke passe, tænkte Brian Sørensen, men det viste sig, at pigerne bare havde  skaffet nogle gamle, udtjente mobiltelefoner og udstyret dem med taletidskort.

– Så man skal ikke tro, at det hjælper, hvis man bare udstikker regler og forbud. Det, der hjælper, er holdningsbearbejdelse, lød hans budskab.

En anden liga

Budskabet blev dog i høj grad udfordret i mødet med familieplejere og ansatte på opholdssteder, der præsenterede Brian Sørensen for problemer i en helt anden liga end dem, han ellers har mødt i samtaler med skoleelever og forældre.

Af hensyn til tavshedspligten har vi anonymiseret alle deltagerne og deres historier – således også familieplejeren 'Hanne Nielsens' historie om plejesønnen Kim.

– Kim har autisme, og han ved ikke, hvilken dag på ugen det er, eller om det er sommer eller vinter. Men hvis han bare ser en talkombination en gang, glemmer han den aldrig, fortalte Hanne, der en dag opdagede, at Kim havde afkodet kortnummeret og den trecifrede sikkerhedskode på hendes dankort og brugt dem til at spille hasard på amerikanske spillesider. Tyve tusind kroner kostede det Hannes familie. Penge, som de ikke kunne få erstattet.

I dag har familien koblet Kims computer fra internettet, så han kun kan spille de spil, han har på hylderne.

– Ja, det lyder jo meget fornuftigt, medgav Brian Sørensen, der ellers slog et slag for at give de unge adgang til mobiler og internet. Ellers fratager man dem nemlig også adgangen til vennerne og det sociale fællesskab.

Som eksempel fortæller han om et eksperiment, han lavede med en lille gruppe unge, der plejede at få mellem 100 og 300 sms’er om dagen. Han bad dem slukke mobilerne i en uge, og da de blev tændt igen, forventede de et hav af sms’er.

Der var mellem tre og fem.

– For hvis man ikke svarer på en sms, får man altså ikke en ny. Så bliver man koblet af, konkluderede Brian Sørensen.

Socialt liv

Derfor har flere unge konstant mobilen i hånden, og flere familieplejere fortalte, at de har indført restriktioner. For eksempel om at mobilen skal ligge i skuffen under måltider, eller i køkkenet efter klokken 22.00.

– Jeg siger bare til min plejedatter, at hun skal slukke, når hun går i seng – og det stoler jeg på, at hun gør, sagde en familieplejer.

– Ja, det kan jeg så ikke stole på, at min gør, svarede en anden.

Nogle familieplejere fortalte, at de havde lavet en klar aftale om, at de ind imellem kiggede i mobiltelefonen og læste beskeder – andre mente, at det var de unges privatliv.

Familieplejer Karen Larsen fortalte, at hun har et telefonabonnement, der gør det muligt at se, hvilke telefonnumre, der er kommunikeret med – uden direkte at læse beskederne. På den måde opdagede hun, at hendes 10-årige plejedatter Lena havde megen kontakt med en fremmed. Da hun spurgte, hvem det var, forklarede Lena, at det var en dreng, hun havde mødt på hjemmesiden Arto.

– Jeg fortalte hende, at hun ikke skulle give sit mobiltelefonnummer til fremmede – at hun ikke kunne vide, om det rent faktisk var en dreng eller en voksen mand. Tre dage efter fik hun en sms-besked med ordene: 'Tag et billede af din tissekone'. Hun blev vildt forskrækket, og nu vil hun slet ikke være på Arto, fortæller Karen.

Så drastisk en beslutning, mener Brian Sørensen ikke, nødvendigvis, man skal tage. Men det er vigtigt at forklare børnene og de unge om risikoen for at møde pædofile på nettet. 

Begræns adgangen

– Jeg sidder midt i suppedasen, og har virkelig brug for et godt råd.

Sådan indledte familieplejer Ulla Hansen sin historie om sin teenage-plejedatter, der har et psykisk handicap og udviser en helt grænseoverskridende adfærd med mobiltelefonen. For eksempel har plejedatteren taget nøgenbilleder af sig selv med spredte ben, og selv sendt dem rundt via mobilen. Hun sender også seksuelt udfordrende beskeder – både til drenge, hun kender, og nogle, hun slet ikke ved, hvem er.

– Så sent som i går fik jeg en klage fra forældrene til nogle drenge, der følte sig chikaneret. Og jeg er faktisk bange for, at det ender med, at hun ikke kan gå ned i byen uden enten at få bank eller blive voldtaget, sagde Ulla Hansen.

– Har du prøvet at få en autoritet til at tale med hende? For eksempel politiet, foreslog en anden familieplejer.

– Ja, og det hjælper ikke. Hun har også fået bank på grund af alle sine beskeder, og det hjælper ikke, svarede Ulla Hansen.

Nogle af deltagerne foreslog, at hun tog mobiltelefonen helt fra pigen. Andre mente, at  mobiltelefoner er en del af livet, og det er en del af opdragelsen at lære at håndtere dem.

– Men prøv at begræns det, så hun for eksempel kun får et taletidskort med 50 kroner på. Så bliver hun automatisk nødt til at begrænse beskederne. Og så skal hun slet ikke have en mobiltelefon med et kamera, lød en kommentar.

– Jeg tror ikke, det er mobiltelefonen i sig selv, der er problemet. Problemet er, at hun har behov for så meget opmærksomhed og har fundet en måde at få den på. Så prøv at gå bagom og undersøg hvorfor.

Brian Sørensen foreslog, at Ulla Hansen tager inititativ til et netværksmøde, hvor alle de fagprofessionelle, der er omkring pigen mødes, for at søge efter en løsning.

Følg med i de unges verden

Som Ulla Hansens historie også illustrerede, slog Brian Sørensen fast, at der ikke er nogle bestemte værktøjer og løsninger, der altid kan bruges i spørgsmål om børn og unges brug af mobil og computer.

Men han anbefaler, at man sætter sig ind i de unges verden.

– De unge har udviklet deres helt eget sprog med en helt masse forkortelser. En dag talte jeg med en dreng, der var helt skræmt fordi han, som han sagde, 'havde fået et punktum'. Nogen havde sendt ham en besked med tegnet '.', og så var han klar til at gå hjem fra skole, for det betød, at han var færdig, fortæller Brian Sørensen.

Man kan dog ikke være sikker på at få den sande version om de unge medieforbrug, bare fordi man bruger tid sammen med dem. Det fortæller en forkortelse som POS med al tydelighed. Den står nemlig for 'Parent Over Shoulder', og tjener som advarsel til andre om, at der står en forælder og kigger en over skulderen.

Ikke desto mindre er tid sammen med barnet foran computeren og mobil-displayet vejen frem, vurderede en af deltagerne fra et opholdssted:

– For det er måden at skabe tillid på. Så de unge måske også kommer og fortæller dig, hvad der sker, når du ikke er der. 

Diskuter dilemmaet på facebook Hvad ville du gøre, hvis du var familieplejer og teenagebørnene havde et voldsomt forbrug af computer og mobiltelefon? Ville du tage mobilen fra en psykisk syg pige, der bruger den til at sende seksuelle billeder af sig selv? Ville du læse beskederne i et barns mobiltelefon – for at beskytte barnet? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook