Lederlandskonference

Fra forarmet til beriget handlekraft

Livet efter New Public Management indeholder ledelse på kerneforretningens præmisser, siger Klaus Majgaard, ny formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Af Hanne Sørensen Smith, redaktionen@sl.dk
Foto: Nils Lund Pedersen

Det handler om at gå fra fundamentalisme til åbenhed og eksperimenter, når vi flytter os fra New Public Management (NPM), mener Klaus Majgaard, der er ny formand for Børne- og Kulturchefforeningen. Til daglig arbejder han som administrerende direktør i Børne- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune.

– Det er bare meget fattigt, hvis vi kun kører efter New Public Management. Man kan sagtens få dynamik og beriget handlekraft ved at kombinere styring med det, jeg kalder ‘ledelse på kanten’. Styring indeholder klare rammer med udfordrende mål, tydelig organisering og fælles projekter. Ledelse på kanten indeholder åben udforskning med kollaborative (samarbejdende) søgeprocesser, plads til at udfordre rammer samt laboratorier.

– NPM har en bevaringsværdig kerne, hvor resultater kobles med ressourcer, hvor der er brugerstyring og styringsdialog. Men vi må kritisere og se udviklingsmuligheder, for måler vi det væsentlige, og gør vi vores ydelser til ting? Har vi reduceret borgeren til forbruger og tabt institutionens integritet? Har vores dialog pseudo-karakter? Er der styringsmæssig fremmedgørelse? Sådan spurgte Klaus Majgaard ud over salen fyldt med ledere og mellemledere fra den socialpædagogiske kerneforretning.

Nye partnerskaber

Og så slog han til lyd for et partnerskab inden for kommunen, hvor der er fokus på kerneydelsen, udforskning, eksperimenter og lokal borgerdialog:

– Kan vi rehabilitere mundtlighed i stedet for at bruge de meget formaliserede formater og sprogbrug på skrift? Kan vi bruge fortællinger og videoer i evalueringsfællesskaber, i den arrangerede dialog?

Men allermest slog Klaus Majgaard til lyd for kommunernes behov for et nyt partnerskab med staten. Der er brug for flerårige aftaler om resultatmål. Der er brug for kvalitetsfællesskaber mellem stat, kommuner og professioner. Der skal oprettes viden-trekanter  mellem forskning, professionshøjskoler og kommuner. Og der skal laves standarder for rutineopgaver og støttefunktioner.

f:nyt - Både medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere kan frem til den 29. juni indstille kandidater til årets bedste kommunale leder

Hvilke tanker gør lederne sig om deres faglige organisation, og hvilke behov har de for støtte og service fra Socialpædagogerne? De spørgsmål har kendetegnet landsudvalgets arbejde i 2011

Er hele det sociale område ved at blive bombet i stykker under dække af, at vi skal være fleksible, effektive og innovative?

Hvem skal lederen gå til, når det bliver svært på arbejdet? Nu tilbyder forbundet gratis timer hos en erhvervspsykolog

Får vi ikke i løbet af en overskuelig periode direkte og reel indflydelse, må jeg stille spørgsmålet, om jeg er i den rigtige fagforening?

De voldsomme besparelser i kommunerne gør det stadig sværere at være leder og mellemleder på de socialpædagogiske arbejdspladser, fremgik det af beretningen på lederlandsmødet. Samtidig vil lederne styrke arbejdet i de lokale ledersektioner og søge øget indflydelse i forbundet

Omkring 250 ledere og mellemledere var i dagene 8. og 9. februar forsamlet til Socialpædagogernes lederlandskonference på Nyborg Strand.

Socialpædagogerne skal lave egen forskning og have specialiseret professionsuddannelse for at trække samarbejde med driftsherrer i ny og troværdig retning, mener Jørgen Grønnegård Christensen, professor ved Aarhus Universitet

Lederne skal passe på ikke at drukne i et politisk-administrativt morads. De skal råbe op. Ellers risikerer de at blive overset, siger afdelingschef i Kommunernes Landsforening

Se flere