Lederlandskonference

Tal magten midt imod

Socialpædagogerne skal lave egen forskning og have specialiseret professionsuddannelse for at trække samarbejde med driftsherrer i ny og troværdig retning, mener Jørgen Grønnegård Christensen, professor ved Aarhus Universitet

Af Hanne Sørensen Smith, redaktionen@sl.dk
Foto: Nils Lund Pedersen

Temmelig konkrete tiltag kaldte professoren de ideer, som han gav deltagere og forbund med hjem fra landskonferencen:

– Socialpædagogerne laver deres eget program for systematisk indsamling af viden. Med systematisk mener jeg forskningsbaseret – altså generaliseret, talmæssigt og empirisk rapporterende. Det sker i centerregi i tilknytning til forbundet.

– Det sker, fordi forbundet vil delagtiggøre ikke bare politiske og administrative beslutningstagere, men også almenheden i viden om et brydsomt område. Det sker, fordi forbundet vil have et systematiseret, evidensbaseret grundlag for at tale magten midt imod. Og det sker, fordi man vil dreje indsatsten væk fra penge og styring over til dem og det, det handler om, sagde Jørgen Grønnegård Christensen og fortsatte:

– Der skal gøres noget ved uddannelsen. Den skal ikke nødvendigvis gøres akademisk, men indholdet skal strammes op, så den i højere grad får karakter af en specialiseret professionsuddannelse. De studerende skal modtage systematisk færdighedstræning, som er underbygget af evidens, og som har ambitionen om at være den  kanal, hvor igennem man omsætter viden til praksis. En sådan uddannelse kan snildt foregå i nuværende regi, og den kan kombineres med systematisk efteruddannelse, som er forskningsbaseret og orienteret mod professionen, ikke mod management.

Viden er magt

Bag professorens temmelig konkrete tiltag ligger det faktum, at viden er magt. Han kalder ufunderet viden for en indikator på brydsomme opgaver. Den undergraver troværdigheden og bliver en kilde til politisk og institutionel svaghed. Derfor skal troværdigheden professionaliseres via systematisk kortlægning og dokumentation og via en uddannelsesreform.

Undervejs skal vi så lige gøre op med nogle klassiske dogmer, synes Jørgen Grønnegård Christensen:

Der er bondekarls-dogmet om, at det er det konkrete skøn og den konkrete viden i situationen, der tæller: Ingen skal lære mig noget.

Der er dogmet om klassesamfundet, der er forkert indrettet.

Og der er humanist-dogmet om, at det hele er en social konstruktion: Der er ingen virkelighed uden for mig selv.

I skal tage første skridt

Professoren mener, at forbund og medlemmer er bedst placeret i forhold til at tage det første skridt for at bryde den onde cirkel af negativ opmærksomhed, som det socialpædagogiske arbejdsområde lider under:

– I skal selv tage initiativet til en ‘new deal’ med politikerne. I kan udvikle de første tanker i forbundsregi, og når de er konkrete nok og kan modstå kritik, skal I inddrage først og fremmest de kommunale driftsherrer og Kommunernes Landsforening.

– I må acceptere, at tilsyneladende ustyrlige udgifter er et problem, som skal dæmmes ind, men i øvrigt holde samtalen om ‘new deal’ helt på afstand af diskussionen om ressourcer og omkostninger. For det er afgørende, at I får etableret et samarbejde med de andre interessenter, som er holdbart, problemorienteret, troværdigt – og trækker i en ny retning, sagde Jørgen Grønnegård Christensen.