Børn og unge

Unge i klemme

Handicappede får ikke uddannelse

Unge med handicap strander i alt for høj grad i uddannelsessystemet, og det undergraver mulighederne for ligestilling, mener Det Centrale Handicapråd

Af Jens Nielsen, jni@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Hver tredje elev med et handicap får aldrig folkeskolens afgangsprøve, og så er vejen videre i uddannelsessystemet nærmest ufremkommelig. Det konstaterer Det Centrale Handicapråd (DCH) i sin årsberetning.

DCH henviser til en række nye undersøgelser, der for første gang sætter fokus på, hvordan unge med et handicap klarer sig i uddannelsessystemet – og det ser ikke godt ud:

Undervisningsministeriets egen undersøgelse viser, at 36 procent af eleverne med handicap ikke få folkeskolens afgangseksamen, og tallet kan endda være endnu højere, mener DCH, for undersøgelsen medregner ikke elever med betydelige kognitive vanskeligheder.

DCH’s formand, Ester Larsen, er foruroliget over tallet:

– Det er meget alvorligt, at unge mennesker ikke får den uddannelse, de har krav på og brug for. Der er desværre stadig meget lang vej til lige muligheder for alle i det danske uddannelsessystem, konstaterer hun.

Når elever ikke får en afgangsprøve, kan de få meget svært ved at finde veje videre i det almindelige uddannelsessystem, og risikoen for at ende på varig offentlig forsørgelse er markant større.

En anden undersøgelse, gennemført af Danske Studerendes Fællesråd (DSF), har fokus på, hvordan det så går de unge med handicap, der får deres folkeskoleeksamen og vil videre i uddannelsessystemet. DSF-undersøgelsen viser, at de fortsat oplever store problemer.

Omkring 90 procent af de studerende med handicap har ikke modtaget vejledning i forbindelse med studiestarten om, hvilken betydning deres funktionsnedsættelse kunne have for gennemførelsen af den uddannelse, de er startet på. Det store flertal peger på, at de ikke havde kendskab til mulighederne for vejledning, fremgik det, da DSF i sin tid fremlagde undersøgelsen.

Mere end 60 procent af de studerende med handicap oplever samtidig, at deres funktionsnedsættelse har en negativ indflydelse på deres muligheder for at gennemføre uddannelsen på lige fod med andre studerende. Over halvdelen af de studerende vurderer, at en større viden hos underviserne ville kunne ville kunne afhjælpe nogle af de problemer, de står med på studiet.

DCH peger på inklusion som nøglen til en løsning, og det også en grundlæggende tanke i FN’s Handicapkonvention:

– Konventionen peger på, at alle elever har ret til et inkluderende uddannelsesforløb, og konventionen er en oplagt lejlighed til at se uddannelsessystemet efter i sømmene. Inklusion i samfundet begynder i uddannelse, påpeger Ester Larsen. 

Find DCH’s årsberetning på www.dch.dk

Socialpædagogiske døgntilbud oplever et fald i indskrivningerne til STU-forløb. De frygter, at de unge ikke får de mest optimale tilbud, når flere og flere kommuner som fx Frederikshavn opretter deres egne STU-tilbud som dag- og ikke døgntilbud

Jørn Thranes datter, 18-årige Christina, er hjerneskadet og på niveau med en elev i 5. klasse. Og der skulle en klage til, før Sønderborg Kommune ville betale, for at hun kunne komme i det rigtige tilbud – uden for kommunen

Fremtidslinjen tilbyder en STU til unge i Køge Kommune. Leder Morten Ellehauge ser mange fordele ved, at tilbuddet er lokalt forankret: mindre transporttid, et lokalt netværk og samarbejde med lokale virksomheder skal give job til de unge efter STU’en

Foreningen Ligeværd mener ikke, at kommunerne magter opgaven med at lave STU-tilbud, hvor der tages hensyn til de individuelle behov hos en meget sammensat målgruppe. Derfor mener foreningen, at STU’en burde høre under staten – KL og uddannelsesvejlederne afviser kritikken

Kommunerne skal ikke føre tilsyn med sig selv, siger Socialministeren, der vil lave nye retningslinjer for kontrol med institutioner og opholdssteder for anbragte børn og unge. Et godt initiativ, mener Socialpædagogernes formand

Ankestyrelsen har kulegravet ti af de værste sager med massivt omsorgssvigt af børn og unge og fundet en række fællestræk – for eksempel manglende opfølgning ved underretninger og manglende fokus på søskende

Kommunerne lever langt fra op til deres ansvar for at registrere magtanvendelser overfor anbragte børn. Det viser en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået hos en lang række kommuner

Næsten halvdelen af dem, der tager sig af anbragte børn og unge på private opholdssteder, er ikke uddannede pædagoger. Kommunerne bør sikre den nødvendige faglighed, mener Socialpædagogerne

Unge med nedsat funktionsevne skal også kende deres rettigheder som unge og spillereglerne for dem som borgere. Der er meget, de kan klare selv, hvis de får lov. Og lov får de på STU-linjen på Lyngå, fortæller socialpædagog Benedicte Kristensen, der er ressourceperson på medborgerskabsforløbet

Se flere