Socialpolitik

Kommunalpolitik

Hjemtaget til ­opbevaring

Gad vide, om politikerne er klar over konsekvenserne af hjemtagning, spørger Verne Pedersen fra Socialpædagogerne Østjylland i sag fra Norddjurs Kommune

Af Hanne Sørensen Smith, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Hvis det her skal være vejen frem, så kan samfundet da lige så godt bygge flere fængsler. Det lyder som ren opbevaring af et menneske, der i stedet har brug for faglig omsorg og støtte. Gad vide, om politikerne er klar over konsekvenserne af hjemtagning.

Sådan konstaterer Verne Pedersen, formand for Socialpædagogerne Østjylland, i en sag, hvor Norddjurs Kommune hjemtager en ung mand, der indtil 1. april er surrogatfængslet på en døgninstitution uden for kommunen. Den 18-årige er efter ildspåsættelse dømt til anbringelse på institution for personer med vidtgående psykisk handicap.

Planen er at hjemtage den unge mand til Voksen-handicap Område Vest i Norddjurs, der blandt andet rummer bokollektiver og aktivering i Ørsted.

Her er man undervejs med et tilbud til autister og et tilbud til borgere, der skal mandsopdækkes, fordi de kan være til fare for sig selv eller andre. De to tilbud iværksættes, fordi Norddjurs  Kommune som led i voldsomme besparelsesrunder har besluttet at hjemtage borgere fra specialiserede institutioner i andre kommuner.

‘Svær at holde, når han bliver gal’

‘Den unge mand er mentalt retarderet i lettere grad, har ikke tidligere været straffet, gået på specialskole, men har ellers klaret sig ‘almindeligt’. Han har haft svært ved at være surrogatfængslet, og har vist dette ved selvskade i form af cutting, ligesom der har været flere konflikter med ham. Han er svær at holde når han bliver gal.’

– Sådan står der i det interne stillingsopslag, hvor der søges personale til tilbuddet. Og det er jo klart, at det menneske ikke  har brug for at blive ‘holdt’, men for professionel socialpædagogisk behandling. Det vil sige for eksempel empati i forhold til den aldersmæssige udvikling. Det menneske har brug for at blive mødt med den faglige indsigt og viden, som udløser samarbejde i stedet for konflikter, siger Verne Pedersen og rejser to problemer:

– For det første: Får det menneske et lødigt tilbud? For det andet: Er det lige meget med uddannelse og faglighed hos personalet?’

Verne Pedersen mener, at sagen er principiel i en tid, hvor alle kommuner sparer og hjemtager borgere til andre, ofte ikke så specialiserede tilbud.

Jeg kunne ønske mig, at kommunerne indså, at opgaven er en del af deres kerneopgave på lige fod med børnehaver, skoler og ældreomsorg

KL’s Børnetopmøde havde i høj grad fokus på økonomien og på stram styring af det specialiserede område – forstemmende, mener Socialpædagogernes formand

Kommunerne anbringer stadig færre helt små børn på døgninstitutionerne, viser ny undersøgelse fra Socialpædagogerne – trist, for småbørnsdøgninstitutionerne har alle redskaber til at sikre barnet den efter omstændighederne bedste start, siger forbundsnæstformand Benny Andersen

27 socialpædagoger beriger nu 20 kommuner med deres faglighed, viden og sociale engagement. det er da værd at glæde sig over

Jeg arbejder som socialpædagog i KFUK’s sociale arbejde Reden i Århus. Reden er et døgnåbent værested for kvinder i en svær livssituation, oftest med misbrug og prostitutionsproblematikker.

Så blev det mandag med et brag. Efter en rolig weekend med lidt Asti, gode veninder og en meeeget afslappende søndag, viste mandag sig at blive noget ganske andet.

Det er dagen derpå – dagen efter at vi i samlet flok har fået at vide, at vi på Aktivitetscentret skal spare seks procent – tre procent fra i år og tre procent fra næste år.

På mit arbejde snakker vi tit om, hvor meget pædagogisk arbejde vi får lavet i dagligdagen, samt hvor meget vi får snakket og reflekteret over os selv og hinanden. Da jeg så opfordringen i Socialpædagogen til at skrive dagbog for en dag, bestemte jeg mig for at fortalte ikke mine kollegaer noget, hvis det nu ville prøve det. Jeg havde på forhånd valgt datoen, jeg påvirke vores ‘snak’ og arbejde i løbet af arbejdsdagen. Efterfølgende kan jeg se, at det vist er en meget typisk dag på min arbejdsplads – og egentlig er jeg meget godt tilfreds. Vi reflekterer, over os selv – for at udvikle os selv og hinanden, forhåbentlig til gavn for beboerne.

Klokken er 5.30, og mit vækkeur ringer. Jeg står op, lister ud på badeværelset og gør mig klar til en ny dag som plejemor.

Se flere