Lønkommission

Afstanden til ligeløn: 10 år

Det kommer til at tage 10 år, og det kommer til at kræve en målrettet indsats med solid økonomisk og politisk opbakning at udjævne uligheden i lønnen hos kvinder og mænd – men efter Lønkommissionens udredning er der ingen undskyldning for ikke at komme i gang, siger Socialpædagogernes formand

Af Jens Nielsen, jni@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Vi vidste det jo godt: At arbejde med mennesker giver slet ikke så høj en løn som at arbejde med teknik og maskiner. Med andre ord: Teknikere med en mellemlang videregående uddannelse tjener mere end pædagoger med en uddannelse af samme længde.

Men at forskellen var så markant og så tydeligt knyttet til det kønsopdelte arbejdsmarked blev i hvert fald klart for enhver, da Lønkommissionen sidst i maj fremlagde sin redegørelse om ‘Løn, køn, uddannelse og fleksibilitet’.

Lønkommissionen blev nedsat oven på de heftige overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked i 2008, og den har blandt andet haft til opgave at afdække, hvordan det står til med ligelønnen – her 37 år efter vedtagelsen af ligelønsloven i 1973. Og på det punkt står det ikke særligt godt til: Lønforskellen mellem mænd og kvinder er så stor som 17,7 procent.

Der er ikke tale om summen af individuelle lønforskelle, fastslår kommissionen: Arbejdsmarkedet er stærkt kønsopdelt inden for specifikke fag – vi taler om mande- og kvindefag – og sektorer – den offentlige og den private.

Rundt regnet er to ud af tre ansatte i den private sektor mænd, mens syv ud af ti i den offentlige sektor er kvinder. Kun 15 procent af danskerne har et job, hvor kønsfordelingen er bare nogenlunde fifty-fifty.

Og lønforskellen mellem mænd og kvinder er dybt forankret i denne opdeling, påpeger Lønkommissionen.

Problemet er størst for kvinder med en mellemlang videregående uddannelse: En socialpædagog, en ergoterapeut, en pædagog, en sygeplejerske og en socialrådgiver har langt mindre løn samlet set end de øvrige danskere med en tilsvarende uddannelse.

Det betyder, at en diplomingeniør tjener 49 procent mere end en socialpædagog. Og mens 74 procent af ingeniørerne er mænd, er 76 procent af socialpædagogerne kvinder.

Professionsuddannede kvinder får med andre ord mindst ud af deres uddannelse sådan rent lønmæssigt.

Nu har vi fakta

Lønkommissionens redegørelse får nu Socialpædagogernes formand til at kræve handling:

– Der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang. Vi kan ikke længere leve med, at det værdisættes lavere at arbejde med mennesker end teknik, siger Kirsten Nissen

Selvom tallene som sådan er deprimerende, er hun glad for, at der nu er sat tal på og lagt dokumentation frem:

– Det er meget værdifuldt, for nu har alle parter et afsæt – noget at handle på. Vi har nu fået konstateret, at der er problemer med ligeløn på det danske arbejdsmarked. Og det af en enig kommission bestående af både lønmodtagere og arbejdsgivere, konstaterer hun.

– Vi har fået dokumenteret, at kvinder taber lønkampen, og nu må vi så bruge de data til at lægge pres på politikerne. Vi må have en langsigtet planlægning af, hvordan vi samfundsmæssigt løser dette problem. Der er allerede problemer med rekrutteringen i de fag, der er dårligt lønnet – på den måde er uligheden en trussel mod nogle af kerneydelserne i velfærdssamfundet, understreger Kirsten Nissen.

Lønkommissionen foreslår da også, at den offentlige sektor bliver underkastet et eftersyn, der skal forny den og sikre, at den er attraktiv:

‘Målet er samtidig at øge arbejdsglæde, engagement og udfoldelsesmuligheder for den enkelte medarbejder, leder, institution og virksomhed til gavn for den offentlige sektors effektivitet, opgaver, borgere og brugere’, hedder det i kommissionens konklusioner.

Blandt andet opfordrer kommissionen også til at se nærmere på den skæve fordeling af mænd og kvinder i lederjob.

Et langt – og dyrt – træk

Sammen med Sundhedskartellet, Dansk Socialrådgiverforening og BUPL har Socialpædagogerne fremlagt en plan for, hvordan der kan arbejdes hen mod ligeløn over en 10-årig periode. Hurtigere kan det ikke gøres, mener Kirsten Nissen, og det kan ikke klares af arbejdsmarkedets parter alene:

– Problemet er nu så alvorligt – skævvridningen er så massiv – at det ikke alene kan løses på én gang via forhandlingssystemet. Og samtidig står

vi som offentligt ansatte i den situation, at krisen og reguleringsordningen betyder, at vi forud for de kommende overenskomstforhandlinger faktisk ‘skylder’ løn. Vi får altså brug for yderligere nogle overenskomstforhandlinger til at rette op på det.

Men sammen med Sundhedskartellet, Dansk Socialrådgiverforening og BUPL understreger Socialpædagogerne, at der hviler et stort ansvar på Christiansborg-politikerne, hvis det skal lykkes.

Derfor skal der udarbejdes en handlingsplan, der frem mod 2020 skal lukke løngabet mellem kønnene.  Det kommer til at kræve politisk vilje og indsats og erkendelse af fælles ansvar, siger Kirsten Nissen:

– Vi har fremlagt en såkaldt 2020-plan, hvor vi lægger op til, at vi inden 2020 ved fælles indsats skal løse problemet med uligeløn som følge af det kønsopdelte arbejdsmarked. Det er et langt sejt træk, der indbefatter alle parter på arbejdsmarkedet. Og Christiansborg, siger Kirsten Nissen:

– Folketinget har et stort medansvar for at sikre en velfungerende offentlig sektor, og politikerne  må sikre, at der rent faktisk er penge til at nå det her mål. Det er ganske enkelt ikke et mål, arbejdsmarkedets parter selv kan nå uden bredere økonomiske rammer.

Nyt værktøj, tak

De fire faglige organisationer bag 2020-planen vil også have revideret ligelønsloven fra 1973. Skal gabet mellem mænds og kvinders løn lukkes, kræver det nyt værktøj.

– Loven om ligeløn var en stor sejr, bestemt, og den har ført mange gode ting med sig, men den har slet ikke kunnet anvendes til at dæmme op for de uligheder, der skyldes det kønsopdelte arbejdsmarked, konstaterer Kirsten Nissen.

Hun peger på, at en ny lovgivning skal have fokus på at sikre ligeløn mellem kvinde-dominerede og mande-dominerede fag.

En af metoderne kan være at indføre metoder – et vedtaget jobvurderingssystem – der kan gøre det muligt at foretage systematiske og kønsneutrale sammenligninger på tværs af kvindedominerede og mandedominerede fagområder.

Man har med stor succes indført et lignende system i Sverige. Det betyder, at man via dette jobvurderingssytem ville kunne vurdere, om det for eksempel er rimeligt, at en diplomingeniør tjener 150.000 kr. mere om året end en socialpædagog, når begge faggrupper har en mellemlang videregående uddannelse.

– Det kunne vi med fordel lade os inspirere af. Den slags uhyrlige forskelle må der i hvert fald gøres noget ved, hvis vi i fremtiden skal kunne rekruttere arbejdskraft til det offentlige arbejdsmarked. Og der skal handles nu, siger Kirsten Nissen. 

 

Den lille forskel er kæmpestor Op til offentliggørelsen af Lønkommissionens redegørelse fremlagde Grethe Christensen, Sundhedskartellet, Henning Pedersen, BUPL, Bettina Post, Dansk Socialrådgiverforening og Kirsten Nissen, Socialpædagogerne, i en kronik i Jyllands-Posten deres bud på, hvordan man kan komme tættere på ligelønnen. De skrev blandt andet: ‘For år tilbage fik kvinderne at vide, at hvis de bare uddan nede sig noget mere, så ville lønforskellen mellem kønnene forsvinde. Kvinder uddanner sig nu som aldrig før, der er bare ikke sket en dyt med lønnen. Uddannelsesgabet er lukket, men løngabet består.’ ‘Konklusionerne i Lønkommissionens rapport viser entydigt, at vi som samfund systematisk favoriserer arbejde og uddannelse med søm, skruer og byggeplaner frem for sundhed, omsorg og  socialfaglige indsatser. Begge arbejdsområder anses vel for vigtige, men den økonomiske kvittering for interessen er altså størst for mænd, nøjagtig som den var i slutningen af 1800-tallet.’ ‘Det kønsopdelte arbejdsmarked kan ikke retfærdiggøre, at kvinders arbejde værdisættes lavere end mænds eller at uddannelse indenfor social- og sundhedsområdet er mindre værd end uddannelse indenfor  teknik. Den offentlige sektor har en central rolle i udviklingen af samfundet, herunder at skabe gode og effektive rammer for udviklingen i den private sektor.’ ‘At tage ansvar for en løsning af ligelønsproblemet er således med til at sikre, at de velfærdsydelser, som den offentlige sektor leverer til danskerne, er af høj kvalitet.’