Marte Meo

Marte Meo

Støtte til forældre med udviklingshæmmede børn

Vejle Kommune har et Marte Meo tilbud til forældre med udviklingshæmmede børn, og det er socialpædagog Connie R. Lindskov, der hjælper familierne til at få bedre sammenhæng – med gladere børn og gladere forældre

Af Carl Ancher Pedersen, redaktionen@sl.dk
Foto: Henrik Kastenskov

Vejle er en af de mange kommuner, der har taget Marte Meo til sig, men de er en af de få, måske den eneste, der også har et Marte Meo-tilbud, som forældre med udviklingshæmmede børn kan blive visiteret til.

Det er socialpædagog og Marte Meo-terapeut Connie R. Lindskov, der arbejder med dette område. Det startede som et etårigt forsøg i 2006, men blev en så stor succes, at ordningen siden har været et permanent tilbud fra Vejle Kommunes Familieafdeling.

Til dato har Connie R. Lindskov hjulpet omkring 30 familier med udviklingshæmmede børn til et bedre samspil i familien, og hun har familier på venteliste et år frem i tiden. 

Ifølge mange af forældrene udretter hun ved hjælp af Marte Meo-metoden små mirakler. Alle melder om positive resultater, og nogle erklærer, at hvis det ikke var for Connies indsats, ville de enten være blevet skilt eller have været nødt til at anbringe deres barn uden for hjemmet.

Målgruppen er speciel, men forløbene kører helt efter den almindelige Marte Meo-bog. Connie besøger en familie og filmer forskellige hverdagssituationer. Ugen efter dukker forældrene op hos Connie i Børne- og Familiecenteret. Her gennemgår man sammen udvalgte klip, og forældrene får nogle arbejdspunkter, som de skal fokusere på inden næste videorunde.

Et forløb kan vare fra tre måneder og op til et år. I alle tilfælde med gladere og mere velfungerende børn som resultat.

I processen indgår også vejledning omkring barnets handicap og udvikling, ligesom forældrene får hjælp til at implementere visuelle støttesystemer i hjemmet, hvis barnet har behov for det.

Connie arbejder også med social stories, som tydeligt og visuelt anviser barnet en ny og mere  hensigtsmæssig adfærd, og som understøtter Marte Meo-arbejdspunkterne. Som noget nyt er der også mulighed for støtte i forhold til forældrenes indbyrdes parrelation, som ofte er under pres.

Behov for mere

Connie R. Lindskov oplever, at stadig flere familier efterspørger tilbuddet. Ventelisten – og dermed frustrationerne og problemerne i familierne – vokser. Nogle af de familier, der har været igennem et forløb, vil gerne have en opfølgningsrunde.

Marte Meo-metoden bruges også af andre medarbejdere i Familieafdelingen og i Børn- og Ungeforvaltningen, men Connie er den eneste, der i dette regi arbejder med den i forhold til forældre med udviklingshæmmede børn. Hun kunne godt tænke sig, at kommunen tog konsekvensen af succesen og styrkede området med flere ressourcer.

Connie R. Lindskov mener dog ikke, at det er så ligetil:

– De børn, jeg arbejder med, har alvorlige udviklingsmæssige forstyrrelser, som kræver en solid handicapfaglig indsigt at kunne håndtere. En uddannelse til Marte Meo-terapeut gør det ikke alene, så jeg har stor gavn af mit mangeårige pædagogiske virke på handicapområdet.

Målinger og diskussionen om effekt er kommet for at blive. Spørgsmålet er, hvem der skal definere, hvorfor, hvordan og hvad der skal dokumenteres. Og mit svar er: Det skal vi!

Unge med nedsat funktionsevne skal også kende deres rettigheder som unge og spillereglerne for dem som borgere. Der er meget, de kan klare selv, hvis de får lov. Og lov får de på STU-linjen på Lyngå, fortæller socialpædagog Benedicte Kristensen, der er ressourceperson på medborgerskabsforløbet

Rasmus Breindahl, 20 år, har lært nyt ved at deltage i et forløb om medborgerskab – han får dog brug for voksne guider i mange år endnu, mener Bjarne Nielsen, far til Rasmus

Diskussionen om Solhaven og den måde, man arbejder med de unge på, fortjener flere nuancer end to minutters tv kan byde på – for vel er der fælder i relationsarbejdet med de unge

Projektet Kvalikombo med deltagelse af botilbud i seks kommuner skal bringe mere kvalitet ind i det socialpædagogiske arbejde. Ideerne kommer fra de ansatte, og de skal munde ud i flere handlekompetencer for de ansatte og borgerne, der bor på institutionerne

Socialpædagoger skal have fokus på deres praksis, men også på det innovative og på fastholdelse af viden, mener projektlederen i Kvalikombo-projektet, der bliver fulgt tæt af forskere fra DPU

I 2005 etablerede Platangårdens Ungdomscenter ‘Bostøtteteamet’, som er et individuelt bostøttetilbud til de mest udsatte sindslidende. De gode resultater og brugernes egne vurderinger viser, at det er muligt at skabe et værdigt liv med en høj grad af selvforvaltning for selv de mest udsatte sindslidende

Vi skal ville mennesker. Vi skal gå efter en drøm om at skabe noget, der er større end os selv. Det gør vi gennem anerkendende og inkluderende fællesskaber, der gør, at 1 + 1 bliver til 3!

Se flere