Positiv psykologi

Bliv lykkelig med vilje

Få opskriften på lykken. Intet mindre. Det var, hvad deltagerne på en temadag om positiv psykologi blev stillet i udsigt

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Mai-Britt Amsler

Hvad er det, der gør os mennesker lykkelige? Og hvordan får vi mere af det? Sådan opsummerede erhvervspsykolog Henrik Leslye de vigtigste spørgsmål i positiv psykologi, der er en nyere retning inden for psykologisk forskning.

Han var underviser på temadagen ‘Positiv psykologi – sæt fokus på styrker, engagement og arbejdsglæde,’ der i maj blev afholdt af Netværket for familie- og småbørnsinstitutioner, der hører under Socialpædagogernes Landsforbund.

Til daglig arbejder tilhørerne med omsorgssvigtede børn og socialt truede familier – i dag skal de selv i fokus. Positiv psykologi handler nemlig i høj grad om at arbejde med sig selv, så man for eksempel finder sine egne styrker eller træner sig i at fokusere på det positive frem for det negative.

– Nogle elementer af positiv psykologi minder om noget, der står i et dameblad: Skriv tre positive oplevelser ned inden du går i seng. Men positiv psykologi bygger på forskning, hvor man for eksempel har undersøgt, hvad det gør ved menneskers egen oplevelse af lykke at skrive tre positive ting ned. Og den forskning viser, at hvis du gør det i en uge, kan det måles på dit lykkeindeks, altså  spørgeskemaer hvor du selv angiver, hvordan du har det, fortæller Henrik Leslye.

Lille hjerne – stor betydning

I undervisningslokalet på Mødecenter Odense lægger Henrik Lesley to knyttede hænder sammen. Større er den ikke, hjernen, der vejer 1,2 – 1,3 kilo, og har så kæmpe stor betydning for vores liv. Der inde er hundrede milliarder hjerneceller bundet sammen. De kan forbindes på et utal af forskellige måder, men det er som at gå i en tætbevokset jungle: Har man først én gang slået sig vej igennem, er det nemmere at gå samme vej igen end at slå en ny vej. Og har man først tillært sig en bestemt måde at tænke på, så man for eksempel hæfter sig mere ved det negative end ved det positive, er hjernen tilbøjelig til at blive ved med at tænke på samme måde – men det kan lade sig gøre at slå nye veje i junglen, og det kan lade sig gøre at lære at tænke på nye – mere positive – måder.

Målet er ifølge Henrik Leslye at få mere end tre gange så mange positive følelser som negative.

– Forskning indenfor positiv psykologi, der både bygger på spørgeskemaundersøgelser, observationer af grupper og biologiske målinger af for eksempel udskillelse af adrenalin, viser, at når man har tre gange så mange positive som negative følelser, så bliver livet blomstrende, siger han.

 

Positiv psykologis historie Et af de store navne inden for positiv psykologi er den amerikanske psykolog Martin Seligman, der tidligere har beskæftiget sig meget med blandt andet depressioner. Da han i 1998 blev valgt til præsident for det amerikanske psykologiske selskab, proklamerede han i sin åbningstale, at fokuseringen på det syge sind havde betydet, at der blev viet alt for lidt opmærksomhed på det sunde og på det, der gør livet værd at leve. Den tale bliver af mange regnet for den positive psykologis fødsel, og siden har flere og flere psykologer beskæftiget sig med emnet. Læs mere på www.authentichappiness.com, der også rummer en række test, der for eksempel har til formål at måle om man er mere eller mindre optimistisk end andre.

Det negative gør stærkere indtryk

Henrik Leslye forklarer, at hjernen er sådan indrettet, at negative input gør et stærkere indtryk end positive.

– Dét var en fordel for urmennesket, fordi det var nødvendigt for overlevelsen. Sabeltigeren skulle dog have lidt mere opmærksomhed end glæden over at have fundet et æble, men der er ikke så mange sabeltigre mere, og nu kan det være en fordel at træne hjernen til at fokusere mere på det positive, siger han.

Henrik Leslye kigger ud over forsamlingen.

– Men det handler ikke kun om at føle sig lykkelig. Hvis jeg nu kunne sætte en dims på din arm, der sprøjtede kemikalier ind i din krop, og du så følte dig lykkelig resten af dit liv, ville du så have dimsen, spørger han en kvinde, der ryster på hovedet.

– Nej, konkluderer Henrik Leslye, det vil vi nemlig ikke.

– Men hvis vi får flere positive følelser, så får vi også en masse af det, der skaber det gode liv: De positive følelser åbner op for kreativitet, for at knytte bånd mellem mennesker, og de giver os modstandskraft til også at klare det negative. Positiv psykologi handler ikke bare om at få positive følelser, men om det gode liv, siger han.

Opskriften på lykke

På tavlen skriver Henrik Leslye intet mindre end opskriften på lykke. De elementer, som forskerne indenfor positiv psykologi har fundet frem til at mennesker bliver lykkelige af:

• Nydelse – herunder ikke alene glæden ved for eksempel at spise en god middag, men også glæden ved at føle sig mødt og anerkendt i samværet med andre mennesker.
• Udfordring.
• Meningsfuldhed.

Derefter giver han tilhørerne en række værktøjer, der kan bruges til at få mere af dét. Lige fra en dyb vejrtrækningsøvelse, der blandt andet kan bruges til at skabe en tænkepause, inden man reagerer på en negativ impuls (der jo virker stærkere end de positive impulser) – til en øvelse, der går ud på at finde sin egne styrker og bruge dem i nye sammenhænge. Tilhørerne får også opskriften på optimisme (læs den i boksen: Træn dig til optimisme).

Henrik Leslye slutter dagen af med en lille peptalk:

– Positiv psykologi er en paraply over, hvad der videnskabeligt kan give os flere positive følelser. Det er redskaber – og de virker kun, hvis man bruger dem. For husk: Det gælder om at få mere end tre gange så mange positive følelser som negative følelser. Det er der, der sker mirakler. 

 

Fakta om netværket Socialpædagogerne har 17 faglige netværk for medlemmer, der arbejder indenfor særlige – mindre – arbejdsområder. Et af dem er det faglige netværk for småbørns- og familieinstitutioner. Netværkene har som hovedmål at udvikle faglighed og fagets kvalitet. Læs mere på www.sl.dk/netværk