Positiv psykologi

Det positive kan blive negativt

Der kan være grund til at være på vagt, hvis arbejdspladsen stiller for store krav om en positiv indstilling. For det positive kan blive negativt, mener Kirsten Marie Bovbjerg fra DPU

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Mai-Britt Amsler

Hos os har vi ikke problemer. Vi har udfordringer. Sådan lyder parolen på nogle socialpædagogiske arbejdspladser. Og den parole kan give bagslag, vurderer Kirsten Marie Bovbjerg, der er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) og for øjeblikket forsker i stress og trivsel – og tidligere blandt andet har forsket i selvudviklingskurser og NLP.

Hun er kritisk overfor tanken om, at det frem for alt gælder om at være positiv. At man altid skal se muligheder frem for begrænsninger.

– Det er selvfølgelig ikke fordi, jeg mener, at det gælder om altid at være sur og tvær, eller at man kun skal fokusere på det negative. Vi har alle sammen nogle hverdagserfaringer om, at der kan  komme noget godt ud af at se lyst på tingene og være positiv. At man møder venlighed, når man selv er venlig – men det positive har en grænse, siger hun.

Kirsten Marie Bovbjerg påpeger, at der for øjeblikket er en udbredt tendens til at hylde den positive tilgang.

Det kan man se på boghandlerens hylder, hvor der er bøger med titler som ‘Lev dig lykkelig,’ ‘Lykkelig uden grund’ og ‘Glæd dig.’

Og det kan man høre, når folk der beskæftiger sig med arbejdsmiljø for eksempel foretrækker at tale om trivsel frem for stress – og om nærvær i stedet for fravær.

Positiv med måde

På den ene side vurderer Kirsten Marie Bovbjerg, at der ofte kan komme noget godt ud af at have et positivt udgangspunkt, så man for eksempel begynder at undersøge, hvorfor nogle medarbejdere på en arbejdsplads har ‘langtidsnærvær’ og har et lavt sygefravær.

På den anden side vurderer hun også, at det kan gå for vidt, hvis man systematisk undlader at beskæftige sig med det negative, og for eksempel ikke vil fokusere på, hvorfor nogle bliver langtidssyge.

– Hvis man beslutter, at man slet ikke må diskutere, hvorfor noget er negativt, kan man komme til at udelukke en frugtbar diskussion. Man får nogle andre svar, når man spørger, hvorfor glasset er halvt tomt, end når man spørger, hvorfor glasset er halvt fuldt, og måske har man brug for begge typer svar for at blive klogere, siger hun.

Også for det enkelte menneske mener Kirsten Marie Bovbjerg, at det kan blive problematisk med en arbejdspladskultur, hvor man hele tiden bliver opfordret til at tænke og opfatte alting positivt.

– Oplevelsen af uretfærdighed – mod en selv eller mod andre – er noget, der virkelig tærer på trivslen. Og det er skidt, hvis man ikke kan få mulighed for at pege på det eller diskutere det, fordi det er negativt. Det kan virke krænkende på  det enkelte menneske, hvis man hele tiden bliver opfordret til at udelukke en bestemt del af ens erfaringsunivers – nemlig de negative erfaringer. Sat på spidsen som hvis et menneske følte, at det havde været udsat for en voldtægt, og fra sine omgivelser fik at vide, at nej, du har haft en seksuel udfordring. Det ville krænke denne persons negative erfaringer, og det ville vi jo ikke acceptere.

Loft over personlig udvikling

Kirsten Marie Bovbjerg er også kritisk over for ideen om, at medarbejdere skal arbejde med sig selv og for eksempel øve sig i at tænke positivt. Ikke fordi hun ikke mener, at mennesker kan udvikle sig – men fordi der sjældent bliver sat en grænse for, hvornår det ikke længere er menneskeligt muligt at udvikle sig – og hvilken udvikling, der er rimelig og ønskelig for den enkelte.

– Når forestillingen om ubegrænset udvikling dominerer, bliver det meget svært at sige: ‘Det her  kan jeg faktisk ikke magte.’ Ideen om konstant udvikling gør det svært at tale om, hvad der er rimeligt – og hvad der ikke er, siger hun.

I det forskningsprojekt, som hun for øjeblikket laver om stress og trivsel, har Kirsten Marie Bovbjerg blandt andet interviewet medarbejdere og ledere på offentlige arbejdspladser.

En af medarbejderne fortalte, at der på hendes arbejdsplads var så meget at lave, at det var helt umuligt at nå – og at det hverken var tilladt at afspadsere eller arbejde over med ekstra løn.

– For at klare arbejdsopgaverne mødte hun op i weekenden og arbejdede uden løn. Hun sneg sig derind – for at opdage, at der sad tre andre kollegaer og arbejdede på samme måde som hun selv. Når arbejdspresset er så stort, mener jeg ikke, det nytter at tale om udvikling og en positiv tilgang. Så gælder det først og fremmest om at tale om, hvad der er af arbejdsopgaver – og hvad man med rimelighed kan nå. 

 

Diskuter dilemmaet på facebook: Kan det positive blive negativt? Er det rigtigt, at det gælder om at se udfordringer frem for problemer – muligheder frem for begrænsninger? Kan det blive negativt, hvis man som medarbejder fokuserer på det positive? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook