Positiv psykologi

Positiv psykologi

Tre spørgsmål til Henrik Leslye

Efter temadagen stillede Fagbladet Socialpædagogen følgende spørgsmål til Henrik Leslye

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Mai-Britt Amsler

Hvorfor kan træning i optimisme gøre et menneske mere lykkeligt?

– Fordi vi ikke ser verden som den er, men ser den gennem et filter. Undersøgelser viser for eksempel, at hvis du viser folk 10 positive ord og 10 negative ord i et splitsekund, og ser hvor mange du når at opfange, vil mennesker i en positiv sindsstemning opfange flere positive ord end mennesker i en negativ sindsstemning. Træning i optimisme handler ikke om at trylle verden om, men om at se den gennem et andet filter. Et filter, der gør dig mere opmærksom på det positive, så det kommer til at fylde mere – for når de positive følelser fylder mere, bliver du også langt mere kreativ, social og bedre til at løse opgaver.

Kan fokus på det positive ikke fjerne fokus fra det negative, som man måske burde reagere på – så man for eksempel ikke bruger kræfter på at bekæmpe nedskæringer?

– Nej, det mener jeg ikke, for så kunne jeg jo lige så godt uddele valium. Positiv psykologi handler ikke om, at man skal møde verden med et falsk smil og vende ryggen til det grimme. Det handler om, at man skal få energi til at kæmpe – ikke om at forlige sig med sin skæbne.

Du anbefaler, at man isolerer negative hændelser og ser dem som en engangsforestilling – og breder positive hændelser ud og ser dem som noget generelt. Men hvad nu, hvis det negative faktisk er  mønstret, og det positive undtagelsen – hvis du som socialpædagog for eksempel oplever, at hver gang det lykkes at få bygget en relation op til et barn på en døgninstitution, så tænker sagsbehandleren, at nu kan der spares penge – og så bliver barnet flyttet i familiepleje, selv om du finder det helt uhensigtsmæssigt. Er det så ikke et problem at være optimist – hvis man hellere skulle handle?

– Nej, det mener jeg slet ikke. Jeg ser det helt omvendt: Hvis du én gang virkelig har prøvet at gå planken ud og kæmpe for et barn, uden det nyttede, og du så tænker, at det aldrig nytter at kæmpe, så sker der i hvert fald ikke en positiv forandring. Men hvis du hæfter dig ved, at der kom bare en lille smule positivt ud af din kamp – eller at det i det mindste var godt, at du kæmpede – så får du energi til at blive ved. Positiv psykologi handler ikke om, at du ikke må bemærke, hvis der er et negativt mønster – du må bare ikke få det negative til at brede sig, så du for eksempel tænker: Det lykkedes ikke at kæmpe for barnet. Det er nok fordi, jeg er en dårlig socialpædagog – og jeg er nok også en dårlig kone. 

Henrik Leslye


Henrik Leslye er uddannet psykolog, cand. psyk fra Københavns Universitet.

Han arbejder blandt andet som foredragsholder og underviser i virksomheden SEB-gruppen.

 

 

Målinger og diskussionen om effekt er kommet for at blive. Spørgsmålet er, hvem der skal definere, hvorfor, hvordan og hvad der skal dokumenteres. Og mit svar er: Det skal vi!

Unge med nedsat funktionsevne skal også kende deres rettigheder som unge og spillereglerne for dem som borgere. Der er meget, de kan klare selv, hvis de får lov. Og lov får de på STU-linjen på Lyngå, fortæller socialpædagog Benedicte Kristensen, der er ressourceperson på medborgerskabsforløbet

Rasmus Breindahl, 20 år, har lært nyt ved at deltage i et forløb om medborgerskab – han får dog brug for voksne guider i mange år endnu, mener Bjarne Nielsen, far til Rasmus

Diskussionen om Solhaven og den måde, man arbejder med de unge på, fortjener flere nuancer end to minutters tv kan byde på – for vel er der fælder i relationsarbejdet med de unge

Projektet Kvalikombo med deltagelse af botilbud i seks kommuner skal bringe mere kvalitet ind i det socialpædagogiske arbejde. Ideerne kommer fra de ansatte, og de skal munde ud i flere handlekompetencer for de ansatte og borgerne, der bor på institutionerne

Socialpædagoger skal have fokus på deres praksis, men også på det innovative og på fastholdelse af viden, mener projektlederen i Kvalikombo-projektet, der bliver fulgt tæt af forskere fra DPU

I 2005 etablerede Platangårdens Ungdomscenter ‘Bostøtteteamet’, som er et individuelt bostøttetilbud til de mest udsatte sindslidende. De gode resultater og brugernes egne vurderinger viser, at det er muligt at skabe et værdigt liv med en høj grad af selvforvaltning for selv de mest udsatte sindslidende

Vi skal ville mennesker. Vi skal gå efter en drøm om at skabe noget, der er større end os selv. Det gør vi gennem anerkendende og inkluderende fællesskaber, der gør, at 1 + 1 bliver til 3!

Se flere