Børn og unge

Udsatte unge

Behov for skræddersyede løsninger

Løsningen afhænger af problemet – forebyggende foranstaltninger er bedst overfor nogle typer af problemer, anbringelse virke bedst overfor andre. Det viser en ny sammenlignende undersøgelse fra SFI

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Hvad virker bedst – anbringelse eller forebyggende foranstaltninger? Det spørgsmål har SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd forsøgt at besvare i en sammenlignede undersøgelse. Undersøgelsen bygger på spørgeskemasvar vedrørende i alt 460 14-16-årige, der enten var anbragt uden for hjemmet eller modtog en forebyggende indsats som for eksempel fast kontaktperson, psykologsamtaler, familiebehandling eller særlige skole-dagtilbud.

I en pressemeddelelse opsummerer SFI resultatet således:

– Undersøgelsen viser, at forebyggende foranstaltninger ikke sådan lige kan erstatte anbringelser. De har hver sine styrker og svagheder. Anbringelse er for eksempel bedre til at få sat ind overfor misbrugsproblemer hos unge end foranstaltninger, hvor de bliver i deres eget miljø. Forebyggende foranstaltninger er derimod  bedst til at ændre på unges udadreagerende adfærd eller til at få familien som helhed til at fungere bedre, fordi for eksempel familiebehandling har fokus på hele familien og ikke kun på den unge, som anbringelse har.

Vigtigt med en individuel vurdering

Den konklusion kommer ikke bag på Socialpædagogernes næstformand, Benny Andersen:

– Undersøgelsen cementerer, at det er super vigtigt, at vi gennemfører en individuel vurdering af hvert enkelt barn og ung, for at finde det rigtige tilbud.

Vi kan ikke bare rulle standard-løsninger ud og så tro, at vi kan lykkes med indsatsen over for de unge, siger han.

Rapporten viser også, at en stor del af de unge har massive problemer af meget forskellig karakter, selv efter at have modtage forebyggende indsats eller være anbragt uden for hjemmet i op til et år. Og forskerne konkluderer, at det blandt andet skyldes turbulens og manglende sammenhæng i foranstaltningerne.

– Området er generelt præget af så meget uro, at det påvirker de unges forløb. Det gør det samtidig vanskeligt at afgøre, hvilke indsatser, der virker, og hvordan forskellige indsatser virker, siger forskningsassisten Lajla Knudsen, der står bag undersøgelsen. 

Rapporten fra SFI kan læses på www.kortlink.dk/7v44

Unge med nedsat funktionsevne skal også kende deres rettigheder som unge og spillereglerne for dem som borgere. Der er meget, de kan klare selv, hvis de får lov. Og lov får de på STU-linjen på Lyngå, fortæller socialpædagog Benedicte Kristensen, der er ressourceperson på medborgerskabsforløbet

Rasmus Breindahl, 20 år, har lært nyt ved at deltage i et forløb om medborgerskab – han får dog brug for voksne guider i mange år endnu, mener Bjarne Nielsen, far til Rasmus

Diskussionen om Solhaven og den måde, man arbejder med de unge på, fortjener flere nuancer end to minutters tv kan byde på – for vel er der fælder i relationsarbejdet med de unge

På Himmelbjerggården har man suppleret den almindelige brugerundersøgelse blandt de børn og unge, der bor på stedet, med børnenes egne fotografier af hverdagen. Det har givet nye vinkler på tingene – både for børn og voksne

Den svære børnesamtale er en væsentlig del af arbejdet som familieplejer. Læs hvordan Gitte, Hanne, Mette og Karina håndterede nogle svære situationer

Sæt fokus på det, du vil have – i stedet for det, du ikke vil have. Sådan lød et af budskaberne i foredraget om KRAP – Kognitiv, ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik – der blev holdt på familieplejernes konference i Fåborg

Se flere