Efteruddannelse i pædagogisk idræt

Idræt

Efteruddannelse i pædagogisk idræt

I Århus efteruddanner socialpædagoger, der arbejder med socialt udsatte, sig til idrætspædagoger. Mange redskaber er de samme, hvad enten man arbejder med vuggestuebørn eller misbrugere

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Foto: Carsten Ingemann / Das Büro

Pædagogikken kommer før aktiviteten. Det skal være muligt at deltage på forskellige niveauer. Det er nogle af de vigtigste slagord på efteruddannelsen til idrætspædagog, der bliver udbudt af Peter Sabroe Seminariet under VIA University College i Århus.

Uddannelsen er ikke ny – den har eksisteret siden 1995 – men som noget nyt er den nu også målrettet pædagoger, der arbejder med socialt udsatte, og ikke som tidligere kun fokuseret på pædagoger, der for eksempel vil ud og arbejde i en idrætsbørnehave.

– Og mange metoder og redskaber er faktisk de samme, hvad enten du arbejder med misbrugere eller vuggestuebørn, fortæller lektor Grethe Sandholm.

De sidste to år har hun og hendes kollegaer i alt undervist 19 medarbejdere, der arbejder med socialt udsatte i Århus . Det er sket som led i projekt Frem Aktiv, der er støttet af Velfærdsministeriet med henblik på at øge sundheden for socialt udsatte i Århus.

– For mig personligt er den store forskel på at arbejde med pædagoger i børnehaver og pædagoger på væresteder, at du tit skal bruge en anden  målestok, når du måler din succes i arbejdet med socialt udsatte. Her er det også de små skridt, der tæller, siger Grethe Sandholm.

Ellers er det langt hen ad vejen den samme redskabskasse, der skal i brug på de forskellige pædagogiske arbejdspladser, når idrætten skal i fokus.

Pædagogikken før aktiviteten

– En kernesætning for os er, at pædagogikken kommer før aktiviteten. Det vil sige, at du først

og fremmest skal gøre dig nogle overvejelser om det, du gør. Hvorfor gør du det, og hvordan når du dine mål? Groft sagt er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert i pædagogikken – men det er for kert, hvis du ikke tager stilling til, hvad det er, du gør, fastslår Grethe Sandholm.

Derfor handler efteruddannelsen til idrætspædagog i meget høj grad om at træne de studerende i at reflektere over, hvordan de ønsker at bruge idrætten pædagogisk.

Hvad med konkurrencen, for eksempel? Hvornår er den en positiv driver? Og hvornår skal den tones ned?

Og hvad med pædagogens rolle? Skal han eller hun være igangsætter? Deltager? Eller en der bakker op om det, brugerne selv sætter i gang?

Et andet kernebegreb er ‘den pædagogiske bagdør.’

– Som pædagog skal du altid sørge for, at det er muligt at deltage i aktiviteten på forskellige niveauer og på forskellige måder. Hvis du arbejder med børn, kan den pædagogiske bagdør for eksempel være, at du aldrig laver en fangeleg, hvor der kun er en fanger – for så kan den svage løber bliver udstillet som den, der ikke kan fange de andre. Nej, i stedet sørger du altid for, at der er flere fangere. Hvis du arbejder på et værested, kan den pædagogiske bagdør derimod være, at du gør det helt legitimt og acceptabelt, at træde ind og ud af aktiviteten, så du for eksempel bare kan sidde ti minutter og kigge på. Og så er du stadig med.

Efteruddannelsen svarer til et enkeltfag på pædagoguddannelsen og kører én gang om ugen i 20 uger. 

Læs mere på www.viauc.dk eller send en mail til gsa@viauc.dk. Der er også andre muligheder for efteruddannelse i pædagogik og idræt. Søg i uddannelsesguiden www.ug.dk

Kom i gang med pædagogisk idræt


Vil du selv i gang med at bruge pædagogisk idræt på dit arbejde, har Grethe Sandholm her et forslag til nogle spørgsmål, der kan sætte dig i gang med refleksionerne. I kan for eksempel bruge dem på et personalemøde:

  1. Hvad er det, der gør det er rart at bevæge sig her hos os?
  2. Hvornår er kroppen i trivsel hos os?
  3. Hvordan bruger vi nærmiljøet i forhold til idræt, leg og bevægelse? Spiller vi for eksempel på det grønne areal? Bruger vi de omkringliggende svømmehaller?
  4. Hvordan motiverer vi til bevægelse?
  5. Hvad har vi af krav til kropskulturen blandt personalet? Er der nogle kropslige traditioner, vi skal sætte mere på  spil? Hvad er det for en kropsfortælling, vi fortæller hos os?
  6. Hvad af ovenstående fungerer? Hvordan får vi mere af det, der fungerer? For eksempel: Hvordan får vi mere af det, der motiverer til bevægelse? Kan vi gå i stedet for at tage bussen / bilen?
  7. Har vi brug for mere viden for at komme i gang? Hvordan får vi den viden?

Målinger og diskussionen om effekt er kommet for at blive. Spørgsmålet er, hvem der skal definere, hvorfor, hvordan og hvad der skal dokumenteres. Og mit svar er: Det skal vi!

Unge med nedsat funktionsevne skal også kende deres rettigheder som unge og spillereglerne for dem som borgere. Der er meget, de kan klare selv, hvis de får lov. Og lov får de på STU-linjen på Lyngå, fortæller socialpædagog Benedicte Kristensen, der er ressourceperson på medborgerskabsforløbet

Rasmus Breindahl, 20 år, har lært nyt ved at deltage i et forløb om medborgerskab – han får dog brug for voksne guider i mange år endnu, mener Bjarne Nielsen, far til Rasmus

Diskussionen om Solhaven og den måde, man arbejder med de unge på, fortjener flere nuancer end to minutters tv kan byde på – for vel er der fælder i relationsarbejdet med de unge

Projektet Kvalikombo med deltagelse af botilbud i seks kommuner skal bringe mere kvalitet ind i det socialpædagogiske arbejde. Ideerne kommer fra de ansatte, og de skal munde ud i flere handlekompetencer for de ansatte og borgerne, der bor på institutionerne

Socialpædagoger skal have fokus på deres praksis, men også på det innovative og på fastholdelse af viden, mener projektlederen i Kvalikombo-projektet, der bliver fulgt tæt af forskere fra DPU

I 2005 etablerede Platangårdens Ungdomscenter ‘Bostøtteteamet’, som er et individuelt bostøttetilbud til de mest udsatte sindslidende. De gode resultater og brugernes egne vurderinger viser, at det er muligt at skabe et værdigt liv med en høj grad af selvforvaltning for selv de mest udsatte sindslidende

Vi skal ville mennesker. Vi skal gå efter en drøm om at skabe noget, der er større end os selv. Det gør vi gennem anerkendende og inkluderende fællesskaber, der gør, at 1 + 1 bliver til 3!

Se flere