Idræt

Konkurrencen bruges pædagogisk

Værestedet LIV deltog for første gang i Special Olympics-stævnet, hvor udviklingshæmmede deltagere dystede om guld og ære. Socialpædagogerne bruger blandt andet konkurrenceelementet til at træne brugerne i at sætte sig mål – og lære både at tabe og vinde

Af Ole Tradsborg, redaktionen@sl.dk
Foto: Ulrik Jantzen / Das Büro

Den intense, sitrende fornemmelse ved det store idrætsstævne mærkes på de mange idrætsudøvere, der snart skal i ilden. Nervøsiteten har indfundet sig, også hos Peter Boegh fra  Værestedet Liv. Han hopper på stedet og skæver til badmintonketsjeren, der ligger klar på gulvet. Peter Boegh er klar til sin første kamp i Special Olympics, der er et idrætsstævne for mennesker med udviklingshæmning. Sammen med seks andre deltagere fra Værestedet LIV er han taget fra Helsingør til Næstved for at være med.

– Jeg har godt nok været nervøs op til stævnet. Faktisk siden i tirsdags, siger han.

Egentlig er delegationen én mand større, for yderligere en badmintonspiller kunne værestedet mønstre, men Henning Will blev desværre meniskskadet kort før Special Olympics, så han er i stedet taget med for at støtte sine kammerater med gode råd om alt fra smash til baghåndsslag.

– Det er helt vildt ærgerligt og synd for ham, men vi fik en god snak om, at Henning skulle tage med herned og give de andre support. Og det  valgte han så heldigvis også at gøre, siger Anne Bahrenscheer, den ene af i alt fire socialpædagoger, som udgør Værestedet LIVs ‘faglige delegation’.

Forældremøde ved dommerbordet

Sammen med kollegaen Bruno Petersen er hun hele lørdagen på plads i Næstved Hallerne for at give sine tre badmintonspillere og en enkelt boccia-spiller opbakning og gode råd.

Badmintonspillerne begynder nu at trippe for at komme i kamp. Inden de sættes i gang, testes hver enkelt spillers niveau, så man i videst muligt omfang ‘parres’ med modstandere på samme niveau. I alt er der tilmeldt 23 badmintonspillere, så det er noget af puslespil, der skal lægges.

– Så er der forældremøde ovre ved dommerbordet, skraldgriner en af Værestedet LIV’s deltagere, Kim Lindsjö. Sammen med Peter Boegh gelejder han deres træner Bruno over til stævnets officials for at høre, hvor mange kampe, der skal spilles, og hvornår de kan komme i gang. Kim bliver første Helsingørspiller, der kommer i kamp, og kort efter kommer også Peter Boegh og Amanda Nielsen på banen. Og spillerne lægger godt fra land, og vinder hver især deres første kamp sikkert.

Værestedet LIV Værestedet LIV er Helsingør Kommunes tilbud efter Servicelovens §79 om væ-rested og fritidsaktiviteter til psykisk udviklingshæmmede borgere over 18 år, der enten bor for sig selv eller i bofællesskab. Det er første gang, at værestedet deltog i Special Olympics. De havde i alt syv deltagere og fire socialpædagoger med.

 

Opøver evnen til at sætte sig mål

– Det er jo lidt af et eksperiment, det her med at deltage i en regulær konkurrence, for vi er jo nor-malt ikke kendt for at inddrage dét så direkte i  pædagogikken. Men jeg er sikker på, at vi kan få meget mere ud af det her, end bare at spille badminton, siger Bruno Petersen, der er initiativtager til, at Værestedet LIV deltager i Special Olympics. Et vigtigt formål med deltagelsen er at give sports-udøverne mulighed for at danne venskaber i et større geografisk område og chancen for at opøve evner til at sætte sig sine mål.

Værestedet LIV har længe tilbudt hockey, stavgang, fodbold, styrketræning og aktivitetsrejser med fysisk indhold, men det er noget nyt, at de deltager i så stor en konkurrence som Special Olympics.

– Ja, faktisk var det vel lidt af at tilfælde, at vi tilmeldte os i april, men siden har vi snakket meget om det at være i kamp, og hvad det betyder  med hensyn til motivation og indstilling, fortæller Bruno Petersen, der selv har spillet badminton i mange år og derfor naturligt har videregivet sin lyst til sporten.

Pointene er vigtige

Det har nu resulteret i, at der en gang om ugen spilles badminton. På lang sigt er det Bruno Petersens håb, at i hvert fald nogle af hans badminton-spillere en dag bliver klar til at dyrke deres sport i en ‘almindelig’ idrætsklub, hvilket er helt i tråd  med kommunens vision om inklusion af borgere i det omgivende samfund.

Men hvad er egentlig det pædagogiske formål med, at værestedet tilbyder konkurrenceidræt?

– Kort fortalt er det at få dem til selv at prøve tingene af i praksis – altså gøre som andre idrætsudøvere gør. Og også at spejle sig lidt i forbillederne, forklarer Bruno Petersen.

Privat har den 62-årige socialpædagog selv oftest spillet badminton som en ‘hyggeforanstaltning’, men i denne sammenhæng føler han, at pointene er vigtige.

– Jeg forklarer brugerne, at der under en kamp er tale om det, jeg kalder en ‘rituel krig’, altså hvor det er i orden at stjæle point, mens man er aggressiv og bagefter kan man være lige gode venner. Men det er også vigtig læring at kunne være ydmyg – også at kunne klare at tabe.

Landstræner-stemning

På badmintonbanerne er spillet i fuld gang. På grund af den bagvedliggende håndboldbane, hvor jubelbrølene i den grad har tag i både spillere og publikum, er udbruddene her knap hørlige. Til gengæld lyser koncentrationen ud af spillerne.

Efter sin anden kamp gør Peter Boegh status, nu hvor han for alvor har spillet sig varm:

– Det går jo helt fint, siger han om det foreløbige resultat med to vundne ud af to mulige og tilføjer eftertænksomt, at hans sidste modstander vist ikke havde fået nok vand at drikke inden kampen.

Og netop fairplay overfor modstanderne er noget der vægtes højt i dette stævne, hvor ægte OL-stemning er synonym med fairplay.

Iført sin røde trøje med ‘Danmark’ trykt på ryggen er der lidt ‘landstræner-stemning’ over socialpædagog Bruno Petersen, som han står der og betragter spillernes præstationer. Han kommer med opmuntrende tilråb, ligesom han ved indlagt time-out har lejlighed til at give spillerne en pep-talk. I takt med, at sejrene bliver flere, begynder han at føle sig en anelse forlegen, for der var inden stævnet slet ingen tanker om, at værestedet ville blive så dominerende.

Special Olympics-stævnet Special Olympics-stævnet blev afholdt i Næstved 28. – 30. maj 2010. Mere end 700 udviklingshæmmede deltagere dystede i disciplinerne håndbold, fodbold, boccia, gymnastik, badminton og judo. Stævnet, som har Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) som arrangør, fungerer samtidig som udtagelsesstævne til næste års Special Olympics World Summer Games i Athen. Derfor blev stævnet helt naturligt åbnet officielt med OL-flamme, ligesom deltagerne også aflagde ‘OL-ed’ med fair-play som centralt element. Det er tredje gang DHIF afholder stævnet, der som de foregående gange har over 1.000 tilmeldte i alt, opgjort på deltagere, officials og trænere/ledere.

 

Fantastisk debut

– De gør det godt, det må jeg sige. Og kan vi bare tage lidt af de gode oplevelser med herfra, så er der virkelig noget at bygge videre på, siger han med slet skjult stolthed på sine spilleres vegne.

Og det gik virkelig godt på badmintonbanerne. Så godt, at alle værestedets tre badmintonspillere høstede lutter sejre i deres respektive tre kampe. Som afslutning på en lang idrætsdag kunne udøverne derfor modtage guldmedalje for deres præstationer, og det fik alle medaljetagere til at hoppe ind på sejrspodiet i glædesdans. Værestedet LIV’s øvrige deltagere i ridning, golf, boccia og atletik kunne også være stolte af deres indsats. De fik også medaljer og gode placeringer.

– Alle vores sportsudøvere medvirkede til, at Værestedet LIV fik en fantastisk debut på et  fantastisk stævne, og alle bidrog med den helt rette sportsånd, siger Bruno Petersen som en afsluttende status, stadig med høj puls over resultaterne.

Og pulsslagene blev ikke mindre, efter det på stævnets sidste dag blev det afsløret, hvilke 30 deltagere Danmark sender af sted til næste sommers Special Olympics World Summer Games i Athen. For her blev Peter Boegh fra Værestedet LIV udtaget. Hans umiddelbare reaktion, som faktisk havde spøgt i baghovedet inden den eventuelle udtagelse blev en realitet var:

– Nu må vi så se, om jeg kan få fri fra mit arbejde!

For socialpædagog Bruno Petersen giver udtagelsen også nogle udfordringer:

– Hvordan forbereder man Peter til at deltage i en af verdens største handicapidrætsbegivenheder?, funderer han med et stort smil på læben.