Synspunkt

Åbent brev til Socialpædagogerne

Af Anne Rasmussen på vegne af en gruppe familieplejere i Næstved, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Det er dejligt at se og høre Socialpædagogerne udtale sig i medierne omkring aktuelle faglige problematikker inden for familieplejen. Det er også inspirerende at se det spirende samarbejde med Plejefamiliernes Landforbund (PLF). Et samarbejde, mange familieplejere har set frem til med længsel.

Nu mangler familieplejerne, at Socialpædagogerne også øger synligheden i lokalområderne. Fagforeningstankegangen står i en brydningstid, hvor der må en nytænkning til af konceptet for at bevare arbejdernes interesse i medlemskab af en fagforening. Fagforeningen skal virkelig gøre sig synlig på de nye arbejdergenerationers præmisser og ikke gamle dyder.

Socialpædagogerne har valgt at profilere sig som familie plejernes fagforening.  Som familieplejere i en problematisk samarbejdskommune mangler vi i høj grad en større synlighed af Socialpædagogerne. Det lige fra åbningstider, lang respons på behandling af spørgsmål, kvalificerede medarbejder med kompetencer inden  for familieplejen, netværksdannelse, synlighed i lokalpressen…

Vi har lokalt sat mange initiativer i gang, men ofte manglet support hos Socialpædagogerne. Det har betydet, at fem familieplejere fra området har opgivet netværksarbejdet under Socialpædagogerne både lokalt og i kredsen de seneste seks år.

Samarbejde og gerne tværfagligt kan i mange situationer være en løsning på en vej videre frem.  Dette har bade Socialpædagogerne og vi sandet. Vores nyeste tiltag er et samarbejde med vores bo-kommune for at løse vores samarbejdsvanskeligheder, da kommunen tolker familieplejeområdet meget egenrådigt.   Det er sket i samarbejde med byens borgerrådgiver, så vi havde en neutral observans og gennem PLF’s netværk for familieplejere.

Ved det indledende møde ønskede vicedirektøren for familieplejen i kommunen et debatforum med repræsentanter fra familieplejerne, PLF og Socialpædagogerne til det videre samarbejde. Vi rettede en henvendelse til begge forbund, da vi syntes, at det er en enestående mulighed for at blive hørt.

Vi fik respons fra PLF efter få dage med navns nævnelse på et  bestyrelsesmedlem, der skulle varetage denne post. Socialpædagogernes kredskontor svarede med positiv tilkendegivelse af initiativet og med lovning på deltagelse af en medarbejder fra kontoret. Dette dog uden at give os et navn, hvilket ellers kunne have målrettet og lettet den videre kommunikation.

Er dette forskellen på de to forbunds prioriteter – dem, der brænder for familieplejen, og dem, hvor familieplejen blot er et af mange arbejdsområder?

Socialpædagogerne må erkende, at familieplejen er et komplekst arbejdsområde, der ikke er sammenligneligt med fagforeningens andre faggrupper. Det må være tid til at tænke på en ny organisering af familieplejen i Socialpædagogerne.

Vi familieplejere kunne se en stor fordel i at høre direkte under hovedforbundet, hvor man kunne samle et hold specialicerede familieplejemedarbejdere, der virkeligt brænder for området.

Det ville betyde at:

• Familieplejere kunne få hjælp alle hverdage uden hensyn til lukkedage. Mange af vores problematikker er akutte og kræver svar her og nu. Eller i hvert fald en guidning til næste skridt.
• Vores problematikker er ofte specielle lige for os, den enkelte og vores sære arbejdsforhold uden en overenskomst. Det kræver juridisk bistand, der virkelig er klædt på til os og ikke generelle forhold.
• På landsplan kunne der skabes en bedre kommunikation/opsamling af data om kommunernes forskellige tiltag, og derved skabes bedre og mere ensartede arbejdsforhold for familieplejere. I dag er der for meget, der ikke når videre fra indslusningspersonalet på kredskontorerne, over kredsformænd og ind til hovedstyrelsen for Socialpædagogerne. Det vil give et klarere billede af højaktuelle indsatområder, og man vil kunne bruge medierne mere bevidst til at skabe forandring.
• Familieplejeren med en særlig problematik vil hurtigere kunne få løst sit problem uden at spilde unødig tid med at skulle igennem forskellige instanser. På den måde vil færre plejefamilier opleve usikkerhedens påvirkning af hverdagslivet.

Som skrevet tidligere er vi hjemhørende i en problematisk  kommune, men når vi mødes med andre familieplejere på tværs af landet, er vi ikke alene om at ønske et stærkere profileret Socialpædagogerne på familieplejeområdet.

Må vi atter en gang referere til Anne Dorte Michaelsens sang ‘En ven i Nøden’:

‘Er de nogen der kommer når jeg kalder?
Er der nogen, der svarer når jeg spø’r?
Er der nogen, der griber når jeg falder?
Er der nogen, der banker på min dør?
Åh – kender jeg dig, og er du mig en rigtig ven?
Åh – kender jeg dig, og er du mig en ven i nøden?’

Til trods for årenes gang (Lands-kongres 2007) er vi ikke blevet mere sikre på Socialpædagogerne, desværre. Det har gjort, at vi har fået nye venner, men vil gerne lege med de gamle, hvis de har lyst til et gensidigt samarbejde.

---

Svar: Kære familieplejere i Næstved

Af Lisbeth Schou, kredsformand, Kreds Storstrøm

Der er intet vi hellere vil end samarbejde og dialog! I skriver, at Socialpædagogerne må erkende, at familieplejen er et komplekst arbejdsområde, som ikke kan sammenlignes med andre fagområder. Det har I meget ret i, og netop derfor har kreds Storstrøm igennem længere tid organiseret familieplejeområdet anderledes end vi gør i forhold til andre faggrupper.

Dette arbejde bæres af en styregruppe, som er nedsat af familieplejerne i de enkelte kommuner. Styregruppen er blandt andet det forum, der bringer nyt, både godt og dårligt, ind på kredskontoret. Også Næstved Kommune er repræsenteret i styregruppen.

Det er derfor rigtig ærgerligt, at I oplever, at kredskontoret er fraværende i forhold til hjælp og støtte til jer. I synes, at sagsgangen er for lang fra ‘indslusningspersonalet’ til kredsformanden.

Vi har ingen sluse i Kreds Storstrøm. Vi har derimod et dygtigt og engageret personale, som håndterer de sager, der kommer, på en yderst kom petent måde. Men det er af afgørende betydning, at henvendelserne fra jer kommer. Oplever

I derefter, at sagsbehandlingen ikke lever op til jeres forventninger, er I mere end velkomne til at henvende jer til kredskontoret. Og i yderste konsekvens at klage over afgørelserne.

Og igen, vi vil gerne dialogen. Men en forudsætning for gensidig dialog er at vi ved, hvem

vi taler med. Så for at kunne komme, når I kalder, svare, når

I spørger, gribe jer, når I falder eller banke på jeres dør, må vi nødvendigvis vide, hvem I er, og hvor I er. Så kontakt kredskontoret/undertegnede, og lad os se hinanden i øjnene.

Og til slut. På den kommende ‘Familieplejernes dag’ er familieplejeområdet til politisk debat. Dagen afholdes som altid 1. september, og er annonceret i Socialpædagogen, i Fanny og på vores hjemmeside. Jeg ser frem til at møde jer til en debat om udvikling af familieplejeområdet både lokalt og centralt.