Natarbejde

Dagbog fra Reden

Socialpædagog Jette Rasmussen, 43 år, skriver dagbog om sin nattevagt den 2. til 3. juni. Hun møder klokken 23:30 og er færdig næste morgen klokken 10:00

Af Jette Rasmussen, redaktionen@sl.dk
Foto: Vibeke Toft

Inden jeg tager af sted hjemmefra og også på vejen dertil, tænker jeg over, hvad der møder mig i aften og i nat. Er der mange eller få besøgende, og hvem er det mon?

Jeg tænker også på nogle af de kvinder, der var der på min seneste nattevagt for fem dage siden. Hvordan er det gået dem? Hvor er de henne i dag  fysisk og psykisk? Fik hun plads på det herberg? Mødte hun op på hospitalet? Og hvad med den lejlighed, blev hun skrevet op?

Det er ikke altid vi ved, hvordan det går kvinderne. Men vi håber altid, at det går godt, og at de er kommet videre fra os.

I aften når jeg halvanden times søvn inden min nattevagt. Når jeg starter på en nattevagt, efter at have haft fri nogle dage eller været på aftenvagt, skal jeg vende min døgnrytme. Jeg får som regel et par timers søvn umiddelbart inden min vagt, for så kan jeg let køre igennem hele natten. Jeg sørger altid for at planlægge det sådan, at jeg ved, hvornår jeg kan sove. Det er måske derfor, at jeg aldrig bliver stresset omkring min nattesøvn.

Jeg når også at stryge noget tøj, inden jeg skal af sted.

Vejret er godt, og kvinderne har fået penge. De fleste af vores kvinder er på overførselsindkomst  og får derfor udbetalt penge den første i måneden. Det peger på en stille nat. Men man kan aldrig vide det.

Fakta om Reden Reden er etableret af KFUK’s Sociale Arbejde og er et værested for prostituerede kvinder, der for størstedelens vedkommende er stofmisbrugere. I Reden kan kvinderne få et pusterum fra den barske hverdag på gaden; de kan få et varmt bad, et måltid mad, en seng for natten, og de kan få hjælp og rådgivning til at komme ud af prostitutionsmiljøet og stofmisbruget. Reden findes i København, Odense og Århus. Læs mere på www.reden.dk

 

Blomster på bordet

Jeg låser mig ind ad Gæstedøren. Det er også den dør, samarbejdspartnere, leverandører og folk, der har donationer til Reden, ringer på. Det er sådan for at bevare den anonymitet, som vi lover vores kvinder.

Jeg går videre ind i presserummet, som vi kalder det. Det er det sted, hvor der bliver holdt møder med udefrakommende personer, Det er et rum, som vi forsøger at holde hyggeligt, indbydende og imødekommende, ligesom det også er vigtigt at opretholde for resten af Reden. Her hænger jeg mit overtøj.

Jeg møder gerne 15 minutter før tid. Jeg kan bedst lide at komme for tidligt. Inden jeg overtager vagten og ansvaret, vil jeg gerne nå at lande på mit arbejde, sige goddag til kvinderne på stuen og til mine kollegaer, så jeg har en fornemmelse af, hvem der er i huset.

Fra presserummet fortsætter jeg et trin op til personalets kontor og ind gennem køkkenet og når frem til kvinderne og mine kollegaer, der er i stuerne.

Mellem klokken 23:30-24:00 har vi overlap. Det betyder, at aftenvagterne giver dagens informationer og observationer videre til os, nattevagterne, og vi taler om de kvinder, der er aktuelle. Det vil sige, vi gennemgår de kvinder, der har en problematik, som der skal handles på, for eksempel ringe til læge, behandler, skaffe samtykkeerklæring, ringe om bolig.

Det har været en stille aften, ikke mange besøgende. Dog kan aftenvagterne informere om, at en af kvinderne er død. Det vides ikke af hvad eller hvordan. Det er altid noget, der berører en og sender tankerne på tur ad mange veje. I sådanne situationer bliver der købt en buket blomster til stuen og tændt et par stearinlys for den døde. Vi forsøger at informere de kvinder, der kommer ind på Reden. I aften havde de ved aftensmaden fået en god snak om kvindens død.

Overlappet slutter og herefter danner jeg mig et overblik over de praktiske gøremål for den kommende nat. Jeg læser op på døgnrapporten, så jeg ved, hvad der er sket, siden jeg sidst var her.

Ud over overlap er det den måde, vi kan holde os ajour om, hvad der sker i huset både med kvinderne og alle andre informationer.

Hyggesnak og relation

Senere på natten kommer der to kvinder, som også får at vide, hvem der er død. Og vi sætter os ned og får en lang snak, især med den ene af dem, fordi hun er meget ked af det. Den sidste oplevelse, hun har haft med den afdøde, var, at de skændtes. De taler vi om.

Vi taler også om, hvordan hun var. Hvad gjorde hun af sjove ting. Kan I huske da hun gjorde… Så der bliver både grinet og grædt.

Hvis det er i orden med afdødes efterladte, oplyser vi kvinderne om årsagen til dødsfaldet, og hvad vi ved om det. Vi respekterer dog, hvis de efterladte ikke ønsker, at dødsfaldet skal forklares. I de tilfælde bekræfter vi bare, at en kvinde er død.

Et dødsfald bringer altid mange tanker frem hos kvinderne. Selv om de til daglig tilsyneladende skubber det væk, så ved de, at de lever et risikofyldt liv.

Senere på natten dukker der to nye, unge kvinder op. De er omkring 21 år. Vi skal finde ud af, hvor de er i deres liv, og hvorledes vi bedst kan støtte og vejlede dem, og hvad har de brug for? Lige nu har de brug for en god nats søvn. Så de bliver hjulpet i seng, og så tager vi en længere snak med dem i morgen formiddag, når de vågner.

Vi hyggesnakker lidt med dem, inden de går til ro. Vi er relationsarbejdere med stort R, og vores  samvær med dem er meget omsorgsbetonet, og vi håber, de får tryghed. Vi skal kunne læse den enkelte kvinde og se, hvad hun har lyst til. Hvis det er at snakke, så gør vi det – hvis der tid til det. Det er der i aften.

Snakken går om alt lige fra X-factor til noget, de har oplevet i gaden.

Jeg bliver gang på gang overrasket over, hvor meget de kvinder har overskud til at snakke om andet, end deres eget liv. Og det gælder uanset om de er 18 eller over 50, som nogle af kvinderne er.

Ikke længere faste nattevagter på Reden Tidligere havde medarbejderne på Reden enten fast natte- eller aftenvagt. Men det er der for nylig lavet om på, så alle skifter mellem at have aften- eller nattevagt. Ønsket er både at skabe større kontinuitet i personalegruppen og at aflaste nattevagterne, da flere af dem udviklede stress, fik søvnbesvær og andre arbejdsmiljømæssige gener.

 

Godnat og sov godt

Fjernsynet bliver slukket klokken 24. Herefter er der ro og fred til en god snak. Jeg hjælper et par stykker med at rede deres senge for natten. Det er sommetider også en slags omsorg.

Når de har fået en seng, bliver deres ejendele låst inde. Og vi siger godnat.

De, der ikke skal overnatte på Reden, skal gøre sig klar til at forlade stedet klokken to. Hverdage bliver døren låst mellem klokken to og seks – i weekenden er det mellem klokken tre og seks.

Døren er dog altid åben for hjælp i akutte tilfælde, og der er desuden natten igennem altid mulighed for at få udleveret kondomer og værktøj, som er en lille pose med pumpe, kanyle, medicinbæger, en tot vat og destilleret vand. Vi låser døren af hensyn til de kvinder, der sover på Reden, så vi  kan skabe en periode på natten, hvor der er ro, og kvinderne har mulighed for at restituere sig.

Kort før lukketid kommer to kvinder ind for at gøre sig klar til at gå på gaden og lige få en kop kaffe og noget at spise. Den ene er blevet smidt ud hjemmefra af sin kæreste.

Hun er både ked af det og resigneret, fordi det er sket så mange gange før. Og midt i sorgen er der også stor glæde over at møde en veninde, som hun ikke har set længe. De går på opdagelse i skabet og finder noget lækkert tøj. Skabet er fyldt med donationer fra folk, der kommer forbi med tøj.

Vi snakker både om kæresten og mange andre ting, mens de ordner hår, skifter tøj og spiser madder. Klokken 2:10 er de ude af døren igen.

Tid til faglig refleksion

Nattens fred er ved at sænke sig.

Nu er der tid til at ordne de praktiske ting. Buffet’en fjernes. Vi spritter bordene af. Fylder kondomer op i kurvene. Rydder op, så der ser hyggeligt og ordentligt ud. Der bliver stillet rene askebægre frem. Opvaskemaskinen bliver fyldt op.

Min kollega og jeg har en længere drøftelse om, hvilke stoffer, kvinderne tager, og den virkning, de har. De fleste af kvinderne har et blandingsmisbrug af forskellige stoffer, alkohol og medicin. De seneste fem-otte år er der sket en ændring i misbrugsbilledet. Tidligere tog misbrugerne især stoffer, som havde en afslappende virkning, blandt andet heroin. Og der gik lang tid, før de igen havde brug for et nyt fix. For eksempel indtages heroin ‘kun’ tre til fire gange i døgnet.

I dag er kokain det hyppigste stof, kvinderne tager, og det skal indtages omkring en gang i timen. Stoffet virker hurtigt, giver et ‘sus’ af eufori, selvtillid og psykisk velvære. Kokain gør, at kvinderne er mere rastløse, irritable, måske endda angste – efter få døgn vil der opstå fysisk og psykisk udmattelse. Skaderne er angst, hyperaktivitet og forbigående psykoser.

En god en af slagsen

Der er ro nu, og vi har mulighed for at lægge os med et tæppe. Vi har mulighed for at hvile os. Vi må ikke sove.

Mellem klokken 03:00 og 06:00 er der et par stykker der ringer på døren for at få værktøj/kondomer, og brødmanden ringer på klokken 04:00 med frisk brød.

Mellem klokken 06:00 og 07:00 tilbereder vi morgenbuffet’en.

Jeg synes, det er vigtigt at gøre den så indbydende og lækker som muligt, så kvinderne får lyst til at spise noget.

Mellem klokken 07:00 og 08:00 står de første kvinder op – godmorgen har I sovet godt!

Vi er omsorgsfulde, og hjælper dem med at huske det, de skal i dag. For eksempel minder jeg en kvinde om, at hun skal ringe til misbrugscentret. En anden skal kontakte sin sagsbehandler.

Vi holder åbent til klokken 9:45, og det er netop for, at de kan nå at ringe til de offentlige instanser. Redens socialrådgiver møder klokken 8:00, og vi briefer hende om de kvinder, som gerne vil tale med hende.

Mellem klokken 08:00-09:00 fylder vi værktøj, kanyler og kondomer op i kurvene, så der er klart til aftenholdet.

De kvinder, der gerne vil i bad, får udleveret håndklæder, shampoo, cremer og parfume. Og vi vækker dem, der stadig sover. Kvinderne skal redde deres seng og rydde op, inden de forlader værelserne.

Klokken 9:00 lukker nathjemmet.

Men der er stadig åbent på stuerne.

Mellem klokken 09:00 og 10:00 kommer der en kvinde ind, som er meget påvirket og kaotisk. Det skaber uro og irritation hos de øvrige kvinder, der ønsker en stille morgenstund. Min kollega og jeg blander os og forsøger at dæmpe gemytterne. Får den urolige kvinde til at falde lidt til ro, inden vi sender alle ud af døren klokken 9:45 til endnu en dag. Alle ønskes en god en af slagsen!

Sløjferne bindes

Gennem natten har vi løbende noteret besøgende til døgnrapporten og desuden skrevet om de observationer og bemærkninger, som vi finder væsentlige.

Min kollega og jeg taler om, hvilke indgangsvinkler vi kunne forsøge over for den kaotiske kvinde, som kom ind i morges.

Inden vi går hjem er madmor, sekretæren og vores leder mødt på arbejde, og det er rart lige at få en sludder med dem om dette eller hint, det være sig i arbejdsøjemed eller privat, inden jeg tager hjem. Det er en god måde at slutte en vagt på.

Jeg cykler som oftest hjem, og cykelturen er for mig en måden at slippe arbejdsdagen på – de sidste sløjfer bindes, og de, der ikke kan bindes, de hænges op på krogen til senere brug.

Vejret er godt, så jeg vil forsøge at få noget sollys, inden jeg skal sove. Skal på nattevagt igen i aften.

Brystkræft og natarbejde Undersøgelser har vist, at fast natarbejde gennem mange år kan øge risikoen for brystkræft. Fast natarbejde igennem cirka 20 år er i enkelte tilfælde blevet anerkendt som årsag til brystkræft. Fast natarbejde bør også af den årsag begrænses mest muligt, står der i Socialpædagogernes ‘Den gode arbejdsplads’. I Trivselsaftalen for Danske Regioner er der i forhold til døgndækkende institutioner aftalt følgende: ‘Ved arbejdstidsplanlægningen bør ledelsen under iagttagelse af arbejdsmiljøhensyn i videst muligt omfang søge at mindske forekomsten af natarbejde.’ Læs mere på www.sl.dk/dga under ‘Psykisk arbejsmiljø’.