Natarbejde

Med nattevagten på arbejde

På Den Sociale Skadestue i Aalborg sidder medarbejderne klar hver nat året rundt for at lytte og hjælpe folk, der ringer eller kommer forbi

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Foto: Bjarne Hyldgaard

På bordet ligger to trådløse telefoner.

Da klokken er et minut over 20:00 ringer den ene.

‘Den Sociale Skadestue, det er Poul.’

Poul lægger hurtigt på.

‘Det var en rørlægger.’

Dem har de nogle dage mange af på den sociale skadestue i Ålborg.

En rørlægger er en, der ringer op, og så snart telefonen bliver taget i den anden ende, bliver der lagt på.

Det når at blive til mange rørlæggere på et år, for skadestuen har åbent hver eneste dag fra klokken 20:00 til 9:00 næste dag.

Hvem det er, ved de af gode grunde ikke. Man kan kun gætte på, at det måske er en, der alligevel ikke tør tale med dem, eller en, der vil lave sjov med dem.

Men irriterende kan det være, når det er mange der har brug for at komme igennem til Den Sociale Skadestue.

Som Poul Høllund forklarer, er man altid i alarmberedskab, når telefonen ringer. Klar til at tale med den, der har brug for det. Parat til at lytte og prøve at finde frem til, hvordan man bedst kan støtte den, der ringer ind for at få hjælp. Man vil yde sit bedste.

Det vil sige dyb koncentration om at få kontakt med den anden i røret. Lytte til stemmen, til tonelejet.

Så er det en flad fornemmelse, når det bare er en rørlægger. Efter sådan en opringning, skal man lige på plads igen.

Poul tager et stykke papir og noterer tidspunktet for opringningen. Det er til statistikken, så de kan se, hvem og hvad folk henvender sig om. Det er det eneste papirarbejde, som medarbejderne skal udføre. Medmindre der er helt specielle meddelelser at give videre til de andre vagter, for eksempel at en borger har fået forbud mod at komme på Den Sociale Skadestue på grund af voldelig optræden.

Men egentlige journaler føres ikke.

Borgerne henvender sig frivilligt og kan være anonyme. Den Sociale Skadestue henvender sig kun til andre myndigheder, hvis det er efter aftale med borgeren.

Erfaring og engagement

Den Sociale Skadestue i Aalborg er den eneste af sin art i landet. Den blev sat i gang for 15 år siden  med penge fra satspuljen. I dag har stedet samarbejdsaftale med Aalborg Kommune.

Skadestuen ligger i centrum, klods op af Vor Frue Kirke i et gammelt pakhus i fire etager. Indgangen er låst. Det blev den for to år siden efter en alvorlig trussel mod en medarbejder, der var sygemeldt i mange måneder. Så besøgende ringer på for at komme ind. På næste etage ligger køkken og stue i et, og det er her medarbejderne sidder klar med telefonerne. På de næste to etager er der kontor, møderum og samtalerum.

Poul er en af de omkring 60 frivillige, som tager en til to nattevagter om måneden. De er altid på vagt med en professionel, og dem er der ansat fem af. Fire socialrådgivere og en socialpædagog, der er leder.

I aften er lederen Knut Arild Guldbrandsen, der er 47 år, på vagt sammen med Poul. Han har arbejdet på skadestuen i ni år, de seneste par år som leder. Før den tid var han ansat 14 år i børnepsykiatrien på Aalborg Psykiatriske Sygehus, hvor han desuden var tillidsrepræsentant for sine kollegaer og fællestillidsmand for pædagogerne på hele sygehuset. Til de erfaringer skal man lægge en fire-årig terapeutisk uddannelse og et igangværende psykologistudie. Så det er en erfaren mand, der leder stedet.

Det samme kan man også sige om Poul. Han er 74 år og har, siden han for 11 år siden blev  pensioneret fra sit lektorjob på lærerseminariet, arbejdet som frivillig.

Knut indgår ikke i det faste vagtskema, men springer ind, når der er sygdom eller ferie. Hans arbejde foregår almindeligvis i dagtimerne foran computeren med at tilrettelægge vagtskemaer, styre økonomien og holde møder med samarbejdspartnere, blandt andre Aalborg Kommune.

De professionelle møder en halv time, før skadestuen åbner, så når man har den lange vagt, som Knut har i dag, bliver arbejdsdagen på 13½ time.

Han forsøger inden en lang vagt at holde fri om dagen og ikke lave ‘lederopgaver.’ Det lykkes dog ikke altid.

Poul og Knut sidder rundt om spisebordet og er klar til at tage imod henvendelser, enten på telefon eller ved at folk personligt møder op.

Arbejdsmiljøforskning Hos NFA – Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø – kan man få mere at vide om forskningsresultater i forbindelse med skiftehold og natarbejde. NFA udfører strategisk forskning inden for arbejdsmiljø. Desuden overvåger centret international arbejdsmiljøforskning. Se www.arbejdsmiljoforskning.dk

 

Frivillige med livserfaring

Klokken 20:15.

Telefonen ringer.

‘Den Sociale Skadestue, det er Poul.’

‘Goddag Peter.’ Siger Poul og fortsætter: ‘Ja, jeg har talt med dig før.’

Mere hører vi ikke af samtalen. Poul går ovenpå og vender tilbage tre kvarter senere, da samtalen er forbi.’

Poul fortæller, at Peter er en af dem, der ofte ringer til skadestuen. Han er misbruger og meget  ensom. Angst og urolig. Men i aften var han ikke aggressiv, som han nogle gange kan være.

Poul fortæller om sin samtale til Knut, der lytter og spørger.

I aften er der tid til at evaluere samtalen. Det er der ikke altid, men så gør de det sidst på vagten, hvor der er afsat tid til det.

Coaching og supervision i hverdagen er altafgørende for, at rådgivningsarbejdet kan forløbe kvalificeret og professionelt.

Både for de professionelle og for de frivillige. Sidstnævnte bliver nøje udvalgt af de fastansatte efter en grundig ‘ansættelsessamtale’.

– Som frivillig må man gerne have prøvet noget i livet, men vi skal sikre os, at man er nogenlunde ovenpå og har forholdt sig til sine problemer på en ansvarlig og konstruktiv måde. At behovet for at hjælpe andre ikke handler om, at man selv har brug for hjælp, siger Knut.

– Vi vil gerne have mennesker med livserfaring, det kan godt være med til at udvikle ens empati for andre.  Hvordan man kommer ud af sin krise er dog forskelligt fra menneske til menneske, og som frivillig skal man vide, at man skal hjælpe brugerne til at find de løsninger, der er godt for dem. 

– Vi skal også sikre os at de frivillige er et sted i livet, hvor de er robuste nok til at kunne rumme andres kriser. Vi vil jo nødig have, at man selv får problemer ved at være socialt engageret. Så hvis man har et overskud til andre og gerne vil  lave noget udfordrende og udviklende så er man kvalificeret til at være frivillig hos os, siger han.

Når den frivillige er blevet ‘ansat’ følger der et oplæringsforløb med kurser i samtale og rådgivning, samt konkret supervision i hverdagen.

Arbejdstilsynets anbefalinger I løbet af efteråret kommer Arbejdstilsynet med en vejledning om helbredskontrol ved natarbejde. I vejledningen vil der blandt andet stå: ‘Arbejdstilsynet anbefaler, at arbejdet tilrettelægges med så få natskift som muligt med højst tre natskift i træk. Arbejdskiftene bør rotere ‘med uret’ (dag – aften – nat). Derudover er det vigtigt, at arbejdstiden planlægges i god tid, så medarbejderne kan planlægge deres fritid. Morgenskift bør ikke starte før klokken 6.’ Vejledningen kommer også med anvisninger omkring helbredskontrol og natarbejde: ‘Arbejdstilsynet anbefaler en generel information fra en sundhedsfaglig person til alle natarbejdere. Informationen bør følges op af en spørgeskemaundersøgelse eller en samtale med den enkelte for at finde frem til de personer, som skal anbefales egentlig helbredsundersøgelse i sundhedsvæsenet. Arbejdstilsynet anbefaler således ikke generelt en egentlig helbredsundersøgelse af alle natarbejdere.’ Vejledningen kan downloades på www.arbejdstilsynet.dk

 

Så er der fodbold og tid til eftertanke

Klokken 21:00.

Der har været uhørt stille i snart en halv time. Sådan plejer det ikke at være, men så kommer Poul med det, der nok er forklaringen:

‘Der er VM i fodbold.’

Der bliver talt lidt om, hvem der spiller, og om hvordan VM indtil nu er forløbet, men fjernsynet i stuen bliver ikke tændt.

Der er en stemning af både koncentration og parathed. Poul og Knut er i konstant beredskab.

De ved af erfaring, at når borgere beslutter sig for at søge hjælp på Den Sociale Skadestue, så har det for mange af dem været en stor overvindelse at ringe.

– Det fantastiske ved stedet her er, at folk kommer frivilligt, fordi de ønsker at få hjælp, siger Knut.

– Kernen i vores arbejde er i første omgang at kunne skabe kontakt. Det er fundamentalt for at få en dialog om brugernes problemer og hjælpe dem med det, de har brug for. Kontakten er også afgørende for, om brugeren føler sig forstået og mødt i deres behov. Jeg tror, at første skridt til at  få det bedre med sig selv er at kunne komme ud af den isolation, man ofte oplever, når man har et problem.

– Det er vores opgave at forsøge at skubbe samtalen mod dialog, så borgeren ikke bare hælder vand ud af ørene. Det har ingen gavn af.

Knut tror på det menneskelige møde:

– Vi er ekstremt sociale på godt og ondt. Selv om vi i vores samfund hylder individet, er vi dybt afhængige af andre. Forskning og teori inden for kognitiv terapi og positiv psykologi, fremhæver, at evnen til at bede om og modtage hjælp på det rigtige tidspunkt, er vigtige egenskaber for at få følelsen af at man mestrer livets udfordringer og har et godt liv.

– Medarbejderne – både de professionelle og de frivillige – skal derfor optræde både menneskeligt og fagligt. Begge dele skal være til stede, og samtalen skal give mening for begge parter, siger Knut.

Det lyder umiddelbart meget enkelt, men er ikke desto mindre en svær disciplin og kræver, at rådgiverne ved, hvad der er deres opgave og kan holde fokus på den, uanset hvad der bliver sagt i den anden ende. Uanset man måske bliver beskyldt for grimme ting, eller at den anden er meget svær at komme i kontakt med.

– Vi møder jo mange forskellige mennesker med varierende evne til at kommunikere direkte om det, der lige nu er svært i deres liv. Enten har  de aldrig lært at tale om deres problemer eller også er krisen, de står i, en ny oplevelse, og de mangler ord for at udtrykke, hvad de oplever. Det er her vi kan hjælpe ved at forsøge at forstå og interessere os for deres oplevelse, få oplevelsen sprogliggjort. Der er meget helende kraft i at dele og reflektere over oplevelser med et andet menneske, siger Knut 

Han forklarer, at de telefoniske henvendelser kan være meget udfordrende og krævende for rådgiverne. Ørene er det eneste, de har og så deres personlighed og faglighed. De ser ikke den anden. Hører kun stemmen. Der er ikke et kropsprog at forholde sig til, ikke en forhistorie eller en journal. 

Der er kun samtalen her og nu. Det man hører. Er stemmen lys, mørk? Er borgeren angst? Selvmordstruet eller ‘bare’ almindelig forvirret? Alt er på spil, og medarbejderne skal forsøge at skabe ro.

– Vi skal altid kunne møde borgerne i den følelsesmæssige klang, borgeren er i. Lytte til ham, høre på stemmen. Er han forpint, desperat, siger Knut.

– Er det for eksempel en skizofren, så kan personen måske ikke tåle så megen kontakt og lægger på efter et par minutter. Længere samtaler med mennesker der er sårbare i kontakten kan være krævende, da det er hårdt at tale med et menneske som man har en skrøbelig kontakt med, fordi det måske er ude af sig selv, ved siden af sig selv eller bare ikke sig selv, siger Knut.

Et fællestræk ved mange henvendelser er ensomhed (se faktaboks). De kontakter skadestuen, fordi de hverken har familie eller venner at tale med. Alle kan ringe eller dukke op, dog bliver folk, der er meget berusede eller påvirkede afvist med besked om at vende tilbage, når de er ædru. Og de, der allerhelst vil tale med skadestuen hver dag året rundt, får faste tidspunkter, de kan ringe på.

Ofte bliver en henvendelse fulgt op af kontakt til andre samarbejdspartnere, for eksempel egen læge, misbrugsbehandling, somatisk og psykiatrisk sygehus eller socialforvaltningen.

– Vores rolle er ofte at hjælpe borgeren med at rede trådene ud og få genoptaget en kontakt til for eksempel et jobcenter, en misbrugsbehandling eller et familiemedlem, siger Knut.

KTO og natarbejde Der er indgået en rammeaftale mellem KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), KL (Kommunernes Landsforening) og RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) om decentrale arbejdstidsaftaler. Aftalen indeholder følgende forslag, når arbejdstiden tilrettelægges: Formindsk fast natarbejde, undgå korte intervaller (7, 8 eller 10 timer) mellem to vagter; planlæg systemet så det indeholder flest mulige friweekends, undgå lange vagter, tilpas vagtlængden til arbejdskravene, overvej kortere natskift, roter med uret (morgenvagt, så eftermiddagsvagt og nattevagt), begynd ikke morgenvagten for tidligt, gør tidspunkterne for vagtskifte fleksible, hvis det er muligt, gør tidspunkterne for vagtskifte fleksible, hvis det er muligt, bevar et regelmæssigt skiftesystem, tillad mulighed for individuel fleksibilitet, begræns afvigelser fra det planlagte skiftesystem og informer i god tid om skifteplanen og evt. afvigelser herfra. Rammeaftalen kan læses på www.kortlink.dk/7xuc

 

Roen er forbi.

Klokken 21:30.

Så er VM-kampen vist forbi, for telefonerne begynder at kime.

Både Poul og Knut er i gang.

De går begge ud af dagligstuen og ind i hver deres samtalerum.

Senere bliver der ringet på døren.

Knut går ned og udenfor står tre kvinder, de har brug for et sted hvor de kan sidde og være lidt sammen. Knut beklager at de desværre ikke kan være her i huset, da det ikke er en varmestue. Man kommer her for at få en samtale.

Imellem telefonsamtalerne er der tid til at samle op. Hvad drejede henvendelserne sig om? Hvad talte I om? Knut spørger og lytter. Der bliver evalueret og coachet.

Udenfor er det blevet mørkt og ingen biler. Kun et diskret lys fra kirkevinduerne overfor.

Hallo, jeg har det godt

Klokken er 23:30.

Der er vagtskifte for de frivillige.

Poul bliver afløst af 23-årige psykologistuderende Giajenthini Velmurugan, der er født på Sri Lanka. Halvandet år gammel kom hun til Danmark sammen med sine forældre og søskende.

Hun har været til sin afsluttende eksamen inden ferien og har sagt ja til nattevagt (23:30-6:00), selv om hun ikke bryder sig om at arbejde om natten.

– Jeg har mest haft aftenvagter (fra 19:30-24:00, red.), fordi jeg bliver påvirket af ikke at få min  nattesøvn. Men nu har jeg ferie, så vil jeg godt tage et par stykker.

Giajenthini, der har arbejdet to år som frivillig, får at vide, hvem der har henvendt sig i løbet af aftenen.

Telefonen ringer.

Knut tager den, går ud af rummet og vender kort tid efter tilbage med et stort smil. Han har talt med en mand fra Ringsted, der bare lige ville fortælle, at han har fået det bedre efter samtalen den aften.

– Den slags opringninger sætter humøret i vejret hos os alle. Bagsiden ved arbejdet er, at man ofte mangler en tilbagemelding på, hvordan det så er gået den eller den person. Heldigvis ringer nogle spontant for lige at sige, at det går godt, siger Knut.

Helbredskontrol ved natarbejde Ansatte, der enten har fast natarbejde eller inden for et år har 300 timers natarbejde, har krav på helbredskontrol betalt af arbejdsgiveren. Helbredskontrollen kan udføres af ansattes egen læge, den arbejdsmedicinske klinik eller en arbejdsmiljørådgivning. Formålet med helbredskontrollen er at styrke medarbejdernes evne til at forebygge de helbredsmæssige konsekvenser af natarbejdet for eksempel i forhold til kost og søvn og vurdere, om der er helbredsmæssige forhold, der taler for, at medarbejderen stopper med natarbejde Ansatte skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder at arbejde om natten og derefter med regelmæssige mellemrum. Helbredskontrollen betales af arbejdsgiveren. Læs mere i Den gode arbejdsplads, der kan downloades på www.sl.dk/dga

 

Mod kroppens indre ur

Klokken 02:30.

Både Giajenthini og Knut har været i gang ved telefonerne, da en ung mand ved et-tiden ringer på døren. Knut lukker ham ind i et samtalerum.

Imens passer Giajenthini telefonen. Mens hun taler på den ene telefon, ringer den anden flere  gange. Her meddeler en telefonsvarer, at der er optaget, og at man er velkommen til at ringe op senere.

Efter halvanden time vender Knut tilbage fra samtalen og taler med Giajenthini om, hvordan hendes telefonsamtaler er forløbet.

Igen bliver der coachet, samlet op og evalueret. Knut fortæller om sin samtale med den unge mand, mens han højt gør sig nogle faglige overvejelser om, hvordan samtalen er gået, og om den unge mand kunne bruge den støtte, Knut har forsøgt at give ham til at komme videre i sit liv.

Nu sidder de ikke længere ved spisebordet. Giajenthini har lagt sig i sofaen med et tæppe over sig og den ene telefon i hånden.

Knut står op, går lidt rundt, sætter sig, står op, går lidt rundt. Alt imens de taler om de henvendelser, der har været.

Telefonen ringer igen.

Giajenthini tager den.

‘Det var en rørlægger.’

Den anden telefon ringer.

Knut tager den, går ovenpå og kommer ned efter en halv time.

Klokken nærmer sig tre Han går igen lidt rundt. Hun ligger med tæppe. Begge prøver at slappe af, mens de er i alarmberedskab. Knut har taget sine strømper af og går rundt med bare tæer i et par sandaler, som om halvdelen af ham er gået i seng

Nattevagter er pinefulde for kroppen, fordi det hele tiden er mod kroppens eget indre ur, siger Knut.

– Det er hårdt fysisk. Jeg får svedeture. Føler det som om, jeg har feber. Stofskiftet bliver påvirket og maven går i stå.

Nogle klarer det uden problemer, men selv kan han begynde at mærke de mange år som nattevagt. Han fik det tydeligt bedre, da han blev leder og derfor skiftede til overvejende dagarbejde.

– Jeg var nået et punkt, hvor jeg var nødt til at holde op. Kroppen var træt og stresset, og jeg havde søvnbesvær, mit indre ur var slået i stykker. Efter en nattevagt fik jeg syre i benene, som om jeg havde trænet hårdt eller været til fest hele natten.

Knut er meget optaget af, hvordan man kan lette de helbredsmæssige gener ved natarbejdet. Afskaffe vagterne, kan han ikke.

– Det er vigtigt, at vi bruger tid på det i medarbejdergruppen og hele tiden er opmærksomme på, hvordan vi kan minimere de helbredsmæssige farer ved natarbejde, siger han og giver et par eksempler på, hvad man kan gøre:

– Selv om man på en nattevagt ofte føler en voldsom sult, er det vigtigt kun at spise små, lette måltider. Om natten sover kroppen og fordøjer derfor langsommere. Hvis det kan lade sig gøre, skal man også forsøge at sove en time i løbet af vagten, da ens søvnkvalitet bliver bedre når man kommer hjem.

Når man kommer hjem, er det vigtigt ikke at have planer, men sørge for at få sovet. Man skal helst heller ikke have planer dagen efter. Kroppen skal have hvile, siger han.

Forskning viser, at nattevagter er mindre skadelige for helbredet, hvis man kan nå at komme hjem og i seng, mens kroppen stadig sover. Det vil sige ved 6-7-tiden om morgenen og senest klokken 8:00.

– Vi har overvejet at ændre vores åbningstider på grund af de arbejdsmiljømæssige anbefalinger. Planerne er dog foreløbigt lagt i skuffen, men på et tidspunkt vil vi kigge på mulighederne for ændringer, siger Knut og forklarer, at mange hensyn skal gå op i en højere enhed, før de kan ændre åbningstiderne.

– Men arbejdsmiljøet må have en høj prioritet, ellers er der ingen, der er i stand til at give en god hjælp.

Bedre helbredskontrol I den overenskomst, Socialpædagogerne har indgået i 2010 på det private område, har medarbejdere, der arbejder om natten, ret til at få tilbudt helbredskontrol inden ansættelsen samt efterfølgende med højest to års mellemrum.

 

Lære at økonomisere

Klokken 5:00.

Giajenthini og Knut har talt, og talt i telefon. Nu er der en pause, og der bliver evalueret og choachet, og holdt pauser.

– Det er vigtigt, at man forstår at økonomisere med sine kræfter og sin energi, så man efter 10 timer på arbejde stadig er i stand at skabe kontakt til den borger, der måtte henvende sig.

Udenfor er det blevet lyst, og solen er kommet frem. 

Telefonen ringer.

Knut tager den og går ovenpå.

Kommer ned igen ved 6-tiden.

En meget ulykkelig kvinde har ringet. Knut har tidligere talt med hende. Hun er alvorlig syg. Hun er grædende og meget usammenhængende og taler om selvmord. Det plejer hun ikke at gøre, så Knut har forsøgt at holde hende fast, selv om hun flere gange vil lægge røret på. Laver en aftale med hende om, at hun skal ringe næste nat. Det håber han, hun gør.

Alene på vagten

Klokken 6:00.

Giajenthinis vagt er slut, og hun siger farvel. Knut er alene, indtil den sociale skadestue lukker klokken 9:00.

De næste par timer skifter han mellem at ligge på sofaen, sidde ved spisebordet og gå rundt i huset. Næsten hele tiden kan man høre hans stemme. Altid rolig, opmærksom, koncentreret, lyttende, spørgende, grinende, opmuntrende ind i telefonen.

Han skifter mellem at være dybt koncentreret i telefonen til at slappe af, når røret er lagt på. Som natten er skredet frem, virker han mere og mere træt.

Men ikke når han taler i telefon. Her bruger han sit sanseapparat. Er dybt koncentreret om at skabe kontakt.

Sådan har han arbejdet i godt 12 timer.

Og der er en time tilbage, før han har fri.

Indtil han skal møde igen i aften.

Men denne gang er det en såkaldt discount-vagt – som de professionelle har døbt det. Kun fra klokken 23:30-6:00.

Klokken er 8:15, da Socialpædagogen siger farvel til Knut. Han taler i telefon igen.