BOG kroppens ambivalens

Bogomtale

Kroppens ambivalens

Redigeret af Maria Rørbæk, redaktionen@sl.dk

Af Ane Moltke

Denne bog søger ind bag det paradoks, at der igen og igen bliver talt om sundhed og kropslig udfoldelse, men at fagfolk alligevel glemmer – eller opgiver – motionens givende virkning i behandling af sindslidende. Mennesker med skizofreni er i lighed med andre udsatte grupper, som hjemløse og misbrugere, ramt af høj dødelighed og store sundhedsproblemer. Bogen bely-ser, hvordan motionsvanerne hos skizofrene kan ændres, og det centrale omdrejningspunkt er motivation. Blandt andet bruger forfatteren ‘motivationssamtalen’ til at kaste lys over, hvad der er på spil, når intentionerne ikke slår til, og hvad der kan bidrage til en større lyst til bevægelse. Bogen består blandt andet også af en række interviews med unge med skizofreni, der fortæller om udbyttet af at bevæge sig og de barrierer, der kan være forbundet med at komme i gang. Et eksempel er, at fysisk aktivitet kan skabe en anden ramme for samvær end at sidde rundt om et bord og snakke. Som Bo siger: ‘Når vi spiller, så er man optaget af det, og så glemmer man ligesom, at nervøsiteten er der’. Bogen kobler gennemgående et teoretisk og praktisk niveau.

Udkommet på Frydenlund, 198 sider, 269 kroner

Se flere