Domfældte udviklingshæmmede

Det er ikke rimeligt, at vi skal lave noget ulovligt for at passe vores arbejde

På Fuglekær Udviklingscenter går det både ud over beboerne og medarbejderne, at Justitsministeren og Socialministeren ikke bringer orden i tingene. Det har indtil nu stået på i 11 år

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Illustration: Allan Stochholm

En beboer holder fødselsdag i fællesrummet og har sin familie på besøg. En anden beboer bliver meget aggressiv og tilsviner både fødselar, gæster og medarbejderne, der forsøger at få hende overtalt til at gå væk fra fællesrummet. Hun nægter og smider i stedet en lagkage direkte i hovedet på en medarbejder.

Herefter fører to medarbejdere hende bort med fysisk magt.

Efterfølgende indberetter de magtanvendelsen til juristen i Vejle Kommune, som Fuglekær Udviklingscenter hører under.

– Vi indberetter al brug af magt, også den uden lovhjemmel, siger forstander Anna Lise Bredahl.

Medarbejderne får senere at vide, at de ikke havde den fornødne lovhjemmel til at føre beboeren bort, da hun – der jo opholdt sig i egen bolig – ikke var til væsentlig skade for andre eller for sig selv.

Medarbejderne skriver tilbage, at der var et kagefad under lagkagen.

Det hjalp.

De får svaret, at så er der lovhjemmel, fordi der var en reel fare for, at fadet for eksempel kunne have brækket kæben på medarbejderen.

Hele situationen burde aldrig kunne opstå, for den er uacceptabel for alle parter, siger afdelingsleder Charlotte Grønhøj: 

– Festen bliver ødelagt for fødselaren og gæsterne, den urolige beboer lærer ikke noget af konflikten, og det er urimeligt, at vi skal passe vores arbejde under de forhold.

Magtanvendelsescirkulæret er indrettet på, at folk bor i egen bolig. Men sådan ser virkeligheden ikke ud i mange botilbud, hvor beboerne i nogen udstrækning er underlagt en kollektiv boform med fællesfaciliteter i fællesrummene. Det kræver en vis hensyntagen, og det kan nogle gange give store problemer, når man har at gøre med udfarende kriminelle udviklingshæmmede, der har fået en dom om, at de skal bo i botilbuddet.

Fuglekær Fuglekær Udviklinsgcenter har plads til 47 beboere. Heraf bor 12 af dem i almindelige boliger, der er oprettet efter lejeloven. Af dem er fem domsanbragte. 36 af dem bor i botilbud, der er oprettet efter Servicelovens §108. Af dem er omkring en tredjedel domsanbragte. Der er ansat 120 social­pædagoger og pædagogmedhjælpere og et antalt vikarer, afhængig af behov.

 

Anbragt i egen bolig

På Fuglekær håber medarbejderne, at Justitsministeren og Socialministeren snart får synkroniseret straffeloven med serviceloven, for de er godt trætte af, at de gang på gang bliver nødt til at over-skride loven for at passe deres arbejde. Situationen har længe været særdeles belastende både for medarbejderne, for de kriminelle udviklingshæmmede og for de øvrige beboere.

Omkring en tredjedel af beboerne er kriminelle og har fået en såkaldt foranstaltningsdom. Det vil sige, at de er anbragt i et socialt tilbud og dømt til at modtage omsorg efter servicelovens bestemmelser. Det betyder blandt andet, at de er anbragt  i egen bolig og skal støttes ud fra individuelle behov, og det er frivilligt, om de vil modtage støtten. De bestemmer for eksempel også selv, om en medarbejder må ransage deres bolig og hvem de vil ringe til eller have besøg af.

Ofte står medarbejderne magtesløse over for gruppen, fordi de ikke har de redskaber, der  skal til for at give de kriminelle det pædagogiske tilbud, de er dømt til at skulle modtage. Formålet med anbringelsen er at forebygge, at de begår ny kriminalitet.

Problemet er tilspidset de senere år, fordi der er kommet en ny gruppe kriminelle udviklingshæmmede. Deres kriminalitet er grovere. De er intel-lektuelt bedre end de øvrige beboere og dominerer ofte de andre. For eksempel ved at ‘låne’ penge af dem. Og de andre beboere på Fuglekær kan være bange og utrygge, fordi de kan blive truet og udnyttet af de kriminelle, uden at de er i stand til ar forsvare sig.

Flere gange har Anna Lise Bredahl på møder med de ansvarlige myndigheder gjort opmærksom på problemet og flere gange har Fuglekær haft besøg af repræsentanter fra Socialministeriet. Alle steder møder hun stor forståelse for problemerne, men det bliver tilsyneladende ved de gode intentioner.

Det forstår Anna Lise Bredahl og afdelingsleder Charlotte Grønhøj på sin vis godt, for det er en svær nød at knække. Man skal forstå at navigere, så den løsning, der bliver valgt, tager hensyn til, at der er tale om udviklingshæmmede, som – uagtet at de kan begå grov kriminalitet – er fundet uegnede til straf på grund af deres funktionsniveau. Opgaven er i stedet at skabe de rigtige rammer, så de kan få gavn af det pædagogiske tilbud.

Den nuværende situation er dog uholdbar og meget belastende for alle på Fulgekær, så der må snart ske noget. Ventetiden er også dyr for myndighederne, når man for eksempel bliver nødt til at lave enkeltmandsprojekter for at beskytte de øvrige beboere, medarbejderne og det omgivende samfund. Fuglekær har måttet ty til den løsning med to beboere, hvor den ene døgnet rundt er omgivet af to til tre medarbejdere og den anden en medarbejder døgnet rundt.

Gratis håndbog om regler og pædagogik NDU (Netværket vedrørende Domfældte Udviklingshæmmede) har udgivet bogen ‘Sigtede og domfældte udviklingshæmmede under kommunalt tilsyn – en håndbog om lovregler og pædagogiske udfordringer’. Håndbogen samler en række af de væsentligste bestemmelser inden for især straffeloven og serviceloven og er fortolket i et læseværdigt sprog. Der er tilsat eksempler fra hverdagen på kommunale og regionale bosteder. Formålet er, at pædagogen eller sagsbehandleren kan gribe til håndbogen og slå op, når et juridisk spørgsmål trænger sig på. Håndbogen kan rekvireres gratis hos NDU, via telefon 8728 8100 eller e-mail ndu@rm.dk. Den kan også downloades på www.ndu.dk

 

Ingen redskaber

Selv om de kriminelle udviklingshæmmede er dømt til anbringelse, bestemmer de selv, hvordan de vil leve deres liv, medmindre deres aktivitet er til fare for dem selv eller omgivelserne.

Hvis medarbejderne for eksempel har en mistanke om, at den kriminelle beboer er i besiddelse af våben, kan de ikke mod beboerens vilje ransage boligen, men skal ringe til politiet og bede dem gøre det. Medarbejderne har for eksempel heller ikke mulighed for at inddrage mobiltelefonen,  selv om de har en begrundet mistanke om, at beboeren har kontakt til et kriminelt miljø.

Et andet eksempel: En beboer sælger sin mobil-telefon over nettet og får tilsendt penge. Men køber modtager aldrig telefonen. Hvis det bliver anmeldt, og politiet ringer for at spørge, om den pågældende ‘sælger’ bor på Fuglekær, må medarbejderne ikke oplyse noget, fordi den kriminelle bor i egen bolig, og personalet har tavshedspligt.

Eksempler er der mange af.

Gang på gang bliver medarbejderne nødt til at gribe ind og anvende magt, for eksempel når de andre beboere eller medarbejderne selv bliver truet. Her er der ikke tid til at vente på, at politiet når frem.

Medarbejderne skal efterfølgende anmelde deres magtanvendelse.

– Det er ikke rimeligt, at vi som medarbejdere skal lave noget ulovligt for at sikre ro og orden, siger Anna Lise Bredahl.

– Man idømmer dem en anden foranstaltning end fængsel, men har ikke givet os pædagogiske redskaber til at give dem det rette tilbud, beskytte det omgivende samfund, de andre beboere og os selv. Og også beskytte den kriminelle udviklingshæmmede, der ofte slet ikke kan overskue eller forstå omfanget af sine handlinger.

Magt og omsorg for sig

Fuglekær har tidligere været rigtig god til at klare de såkaldte hårde drenge, men det, man har oplevet de seneste år med den nye gruppe kriminelle, er så voldsomt, at man har været nødt til at gå andre veje, fortæller Anna Lise Bredahl.

Alene i 2009 blev der indberettet 1.895 tilfælde af overgreb mod personalet. For eksempel fysiske og psykiske trusler, vold, seksuelle krænkelser og spyt.

– Til forskel fra tidligere bliver medarbejderne i dag udsat for blandt andet en meget krænkende  adfærd fra nogle af beboerne, fortæller Charlotte Grønhøj.

Det er karakteristisk for de hårde kriminelle, at de er opvokset i hjem med omsorgssvigt og store sociale problemer og i et miljø, hvor den, der kunne slå hårdest, havde ret.

Udover de to enmandsprojekter og at samle de mest urolige i et botilbud, har Fuglekær ansat en såkaldt back up-person i aftenvagten. Alt sammen for at skabe ro.

Back up’en er en person udefra, ofte en politibetjent, og hans funktion er at have øje på sikkerheden. Skal en beboer føres væk med magt, er det back up’ens opgave i samarbejde med det øvrige personale, der også skal koncentrere sig om relationsarbejdet.

Det er en ordning, som alle er tilfredse med, og det har nedbragt sygefraværet hos medarbejderne, der får ro til deres arbejde med beboerne. De andre beboere behøver ikke være bange, og de kriminelle udviklingshæmmede er også tilfredse. Nogle synes endog, at det er lidt sejt, at en politimand for eksempel også kan stå og lave kaffe.

Et liv uden kriminalitet Danske Regioner udgav i april i år rapporten ‘Et godt liv uden kriminalitet’, der indeholder en række anbefalinger til at forbedre indsatsen over for domfældte kriminelle udviklingshæmmede. De seks hovedanbefalinger er: Opgaven med domfældte udviklingshæmmede personer varetages fortsat i socialt regi. Mere viden om domfældte udviklingshæmmede gennem forskning og udvikling. Flere og mere specialiserede tilbud til domfældte udviklingshæmmede. Større retssikkerhed for domfældte udviklingshæmmede. Forebyggelse af konflikter og vold på botilbud for domfældte udviklingshæmmede personer. Mere fokus på psykisk sygdom og misbrug blandt domfældte udviklingshæmmede. Hele rapporten kan læses eller downloades på www.regioner.dk

 

Et anderledes specielt sted

Men allerhelst ser Anna Lise Bredahl og Charlotte Grønhøj, at Justitsministeriet og Socialministeriet får bragt overensstemmelse mellem straffeloven og serviceloven, så de får de fornødne pædagogiske redskaber til at give de kriminelle udviklingshæmmede det pædagogiske tilbud, som de er dømt til at modtage.

Begge håber, at der bliver skabt et nyt socialt tilbud, som ligger et eller andet sted imellem den sikrede institution Kofoedsminde i Rødbyhavn og et botilbud. Det skal naturligvis ligge inden for rammerne af de principper, der gælder i serviceloven. At de kriminelle udviklingshæmmede skal støttes og – hvis det ellers er stuerent at bruge udtrykket – adfærdsreguleres gennem en pædagogisk indsats for at forebygge, at de begår ny kriminalitet.

Selv om det er en uhyre svær diskussion, og der er plads til mange misforståelser, så er det deres holdning, at et specielt tilbud til gruppen af de hårdeste kriminelle også skal indeholde muligheder for sanktioner, for eksempel at låse døren, inddrage mobiltelefonen, nægte dem kontakt udadtil og andre foranstaltninger.

At det er et indgreb i beboerens frihed, er de godt klar over.

– Men det sker jo også i dag, når vi for eksempel bliver nødt til at fastholde en beboer, indtil politiet når frem, siger Anna Lise Bredahl. 

Diskuter dilemmaet på facebook: Sanktionsmuligheder Skal man have mulighed for sanktioner over for kriminelle udviklingshæmmede, der har fået en dom til anbringelse i et socialt botilbud? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook