Børn og unge
PrintTip en ven

Mobning

Mobning rammer udsatte børn

40 udsatte børn fortæller om en barndom med mobning, vold og kriminalitet. ‘Nedslående læsning’, siger Børnerådets formand

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Børnene har en hverdag fyldt med vold, kriminalitet og mobning, og en hverdag, hvor de må over-tage deres forældres ansvar, når forældrene ikke selv kan klare tilværelsen. Det er en hård og opslidende hverdag, som  udsatte børn og unge har fortalt om til Børnerådet, der har samlet deres historierne i rapporten ‘Helst skal man have en god barndom.’

Børnerådet har talt med 40 børn, der hver især har sværere livsvilkår end flertallet af børn i Danmark. Børnenes beretninger viser, at de udsatte børn oplever mobning og udelukkelse fra fællesskabet som et stort problem.

Det drejer sig om syv grupper af børn: Børn, der lever i fattigdom. Overvægtige børn.  Børn, der har oplevet vold i hjemmet. Kriminelle børn og unge. Handicappede børn. Børn af asylansøgere og børn forældre i fængsel.

– Det er særdeles nedslående læsning. Børnenes beretninger viser, at de alt for ofte står alene med problemerne og ikke får den hjælp, de har brug for. Det er samtidig en understregning af, at børns rettigheder i Dan-mark ikke tages alvorligt. De her børn har krav på hjælp, men jeg har svært ved at se, at de får den i tilstrækkeligt omfang, siger Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen.

Børnerådet kritiserede allerede i 2009, at der på en lang række områder ses stort på flere grupper af udsatte børns rettigheder. Det skete i en rapport, som rådet sendte til FN’s Børnekomite, der hvert fjerde  år kommer med anbefalinger til forbedring af børns forhold i Danmark. Komiteen forventes at komme med sine anbefalinger i starten af 2011.

Rapporten fra de 40 børn sender Børnerådet til FN’s Børnekomite som supplement til den første rapport.

Rapporten ‘Helst skal man have en god barndom’, kan downloades på www.brd.dk

Det gode børneliv skal sikres

Det handler helt banalt om at sætte rigtigt og tidligt ind. Det virker så ligetil, men der er desværre mange ting, der tyder på, at opgaven ikke er helt så let at løfte alligevel

Norske eksperter: Har vi for få døgninstitutioner?

Norge har været et forbillede for Barnets Reform og for den massive satsning på familieplejeanbringelser i Danmark. Men nu råber norske forskere vagt i gevær: Er vi gået for langt, spørger de i en evalueringsrapport – og Socialpædagogernes formand mener, at det bør mane til eftertanke hos de danske politikere

Fokus på skolefagligheden

Det er ikke nok at lære at elske – man skal også lære at arbejde. Det er filosofien på behandlingshjemmet Stutgården, der prøver at give de tidligt skadede børn en identitet som skoleelever

Undervisningen kommer i anden række

Tidligere anbragte halter uddannelsesmæssigt bagefter, og det skyldes blandt andet, at skolegang og uddannelse nedprioriteres i anbringelsen. Det vurderer lektor Inge Bryderup, der er aktuel med bog om tidligere anbragtes uddannelse

Her vil jeg være rigtig længe

Nanna på 14 bor på Behandlingshjemmet Dalgaarden i Aarhus og hun er et af 10 børn og unge, der bor på døgninstitution, og som i en samling interview giver stemme til de anbragte børn og deres oplevelser af livet som anbragt

Nordisk fokus på konventionen

FN’s Børnekonvention skal gennemsyre det socialpædagogiske arbejde med anbragte børn, lyder det fra Nordisk Forum for Socialpædagoger

Taber i en vinderkultur

Unge anno 2012 har i høj grad følelsen af, at de selv skal skabe deres liv og udstråle succes. Det giver bagslag, når livet er svært – viser såvel ny forskning som socialpædagogiske erfaringer

Et åndehul

Café Husrum er et frirum for sårbare unge. Her kan de smide facaden og sammen øve sig på det, der er svært

Kommunerne skal dele udgifterne

Socialministeren på vej med nye refusionsregler på de dyre anbringelser af børn og unge. Socialpædagogernes formand er glad for initiativet

Se flere