Kriminelle børn

Fodlænkens forløber bruges sjældent

Ny lov gør det muligt at give børn ned til 12 år stuearrest med en elektronisk fodlænke, men i de største byer bruges fodlænkens forløber – ungepålægget – næsten ikke. Kommunale fagchefer har svært ved at se, hvordan fodlænken kan bruges i praksis

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Foto: Kim Nielsen / Polfoto

Hvis du forlader dit hjem fredag eller lørdag aften, får din fodlænke en alarm til at bippe – og så kan politiet komme og hente dig hjem! En lovændring fra 1. juli gør det muligt at give unge ned til 12 år en sådan besked, men kommunale fagfolk har vanskeligt ved at se, hvordan det skal ske i praksis.

Chefkonsulent i Århus Kommune, Palle Almvig, udtrykker det således:

– Uanset hvordan vi vender og drejer det, bygger arbejdet med de unge på samarbejde og dialog, og jeg ved ikke, hvor tillidsskabende sådan en fodlænke, er.

Han understreger, at han ikke direkte vil afvise at følge loven.

– Jeg har bare svært ved at se en sammenhæng, hvor det vil være relevant.

Ungepålæg fra 2009

Muligheden for at sætte 12-årige i fodlænke er en af mange lovændringer, der skal skærpe kursen over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge (se også faktaboksen). Der er tale om en skærpelse af loven om ungepålæg, der allerede blev indført for godt et år siden. Ungepålægget handler, som navnet siger, om, at kommunen kan pålægge barnet eller den unge at gøre noget helt konkret – for eksempel at være hjemme i et bestemt tidsrum, hvor den unge ellers har haft tendens til at rode sig ud i noget kriminelt. Med den nye stramning kan ungepålægget så kombineres med en elektronisk fodlænke, der gør det muligt at registrere, hvis barnet eller den unge bryder pålægget og forlader sit hjem. Den skærpede lov lægger også op til, at kommunen samarbejder med politiet, der for eksempel kan komme og hente barnet / den unge.

Bruges sjældent

Men hvordan er ungepålægget blevet brugt indtil nu? Og hvad forventer fagchefer, at lovændringen kommer til at betyde?

Det spørgsmål har Fagbladet Socialpædagogen forsøgt at besvare med telefonopkald til forvaltningerne i landets tre største byer.

Rundringningen viser, at hverken København, Århus eller Odense Kommune har benyttet muligheden for at give børn eller unge ‘stuearrest’ og altså pålægge dem at være hjemme på et bestemt tidspunkt. København og Odense har heller ikke givet andre ungepålæg, men Århus har givet to eller tre, der for eksempel stiller krav om at passe skolen. Pålæggene er fældet ned på skrift og både sendt til den unge selv og til forældrene.

Belønning frem for straf

Den tidligere socialcenterchef Palle Almvig, der efter en omstrukturering i kommunen har fået ny titel som chefkonsulent, har personligt givet det ene ungepålæg:

– Det var til en ung, der havde været blandet ind i noget kriminelt. Han fik pålæg om at passe sin skole, passe et fritidsjob, tale med sin kontaktperson og gå til en fritidsaktivitet, nemlig boksning. Og jeg kan tydeligt huske, hvordan hans ansigt lyste op: ‘Skal jeg gå til boksning?!’ For ham var det en belønning, ikke en straf. Jeg tror i det hele taget, at han var lidt lettet over at få pålægget. Han kunne sige til kammeraterne: ‘Jeg gør det ikke frivilligt,’ og på den måde gøre det uden at tabe ansigt, fortæller Palle Almvig.

Understreger alvoren

Hverken i det eller de andre tilfælde med ungepålæg i Århus Kommune, mener Palle Almvig, at en fodlænke havde gjort nogen nytte.

– Når et ungepålæg kan virke, er det ikke fordi, der kommer en konsekvens, men fordi det under streger alvoren. Det er en mere alvorlig måde at sige tingene på, andet er det ikke, siger han.

I Københavns Kommune vurderer Knud Andersen, der er myndighedschef for børne- og familiecenteret til gengæld, at ungepålægget kan virke lidt for dikterende.

– I Københavns Kommune har vi ikke registreret, at vi har givet nogen ungepålæg. Vi gør noget andet, der ligner, men som bliver udført med en lidt mere samarbejdsorienteret tilgang. Det er i projektet ‘Den korte snor,’ hvor medarbejderne og den unge sammen definerer nogle spilleregler, som den unge skal overholde – for eksempel at være hjemme om natten. Men hvor ungepålægget jo er en myndighedsbeslutning, hvor man siger, at du skal gøre sådan og sådan, så er der i ‘Den korte snor’ en form for dialog om, hvad der er det rigtige for den enkelte, siger han.

Knud Andersen vurderer dog, at ungepålægget kan være den rigtige løsning for nogle unge.

– Derfor vil ordningen også blive taget i brug i Københavns Kommune, men jeg kan ikke sige noget om omfanget. Om kommunen også vil benytte den nye mulighed med elektroniske fodlænker er endnu ikke afklaret, men det jo et ganske vidtgående indgreb og vi vil i hvert fald  først forsøge om, vi kan indgå en frivillig aftale med den unge, siger Knud Andersen.

For få politiressourcer

Odense Kommune har heller ikke givet nogen ungepålæg.

– Der har været tilfælde, hvor vi har truet med det, men inden det er blevet ført ud i livet, er adfærden blevet ændret på baggrund af en dialog med familien, siger lederen af Ungeafsnittet, Christian Frederiksen.

Odense Kommune har allerede haft de første møder om, hvordan de vil forholde sig til den nye lov om fodlænker, og arbejdet fortsætter med diskussioner mellem kommune, kriminalforsorg og politi.

– Umiddelbart har vi svært ved at se, hvordan loven kan effektueres. Allerede nu oplever vi, at politiet har svært ved at sætte ressourcer af, når vi beder om hjælp til at følge unge til de sikrede institutioner – og så må vi i stedet selv sætte to medarbejdere af til at køre af sted med de unge. Så jeg har svært ved at forestille mig, at politiet har ressourcer til at være behjælpelig med at få ungepålægget ført igennem – men det må vi jo få afklaret. 

Sådan er loven strammet overfor kriminalitetstruede børn og unge Pr. 1. juli 2010 er der sket flere lovændringer, som alle giver mulighed for en hårdere kurs mod kriminelle / kriminalitetstruede børn og unge. Det betyder blandt andet, at: Den kriminelle lavalder er sat ned fra 15 år til 14 år, så 14-årige altså kan straffes på linje med 15-årige (se lovændringen på www.kortlink.dk/7zvr) Loven om at unge under 18 år maksimalt kunne idømmes 8 års fængsel er ændret, så de unge nu kan idømmes længere straffe – dog ikke livstid (se lovændringen på www.kortlink.dk/7zvr) Børn ned til 12 år kan nu overvåges elektronisk med en fodlænke, der gør det muligt at registrere om, de for eksempel overholder et pålæg om at være hjemme på bestemte tidspunkter – og at lave aftaler med politiet om, at de skal hente barnet, hvis det overtræder aftalen (se lovændringen på www.kortlink.dk/7zvt) Det er blevet nemmere at anbringe børn og unge på sikrede institutioner. Før måtte det kun ske, når det var ‘absolut påkrævet.’ Nu skal det bare være ‘påkrævet.’ Konkret betyder det, at kommunerne nu straks kan anbringe barnet eller den unge i en sikret afdeling uden først at prøve andre muligheder (se lovændringen på www.kortlink.dk/7zvt) Alle førnævnte stramninger er vedtaget af Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. De Radikale, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten var imod. Derudover har alle partier undtagen Enhedslisten blandt andet vedtaget at: Der skal åbnes nogle nye ‘delvist lukkede institutioner’ for børn og unge, hvor det bliver lovligt i perioder at låse yderdørene og fastholde børnene/de unge fysisk (se lovændring www.kortlink.dk/7zvs). I bekendtgørelsen slås det fast, at barnet / den unge kan tilbageholdes i fem sammenhængende dage ad gangen, maksimalt 30 dage på et år. Børn og unge nu kan tilbageholdes i de første 14 dage på døgninstitutioner og opholdssteder (se lovændring www.kortlink.dk/7zvs) Der skal være mulighed for tilbageholdelse og undersøgelse af person- og opholdsrum på anbringelsessteder samt mulighed for at udføre brev- og telefonkontrol på opholdssteder (se lovændring www.kortlink.dk/7zvs) Den nye bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet hæver endvidere den samlede mulige opholdstid på sikrede institutioner for børn ned til 12 år fra 6 måneder til 9 måneder.