Mobning

Det koster ikke en krone at opføre sig anstændigt

Ingen kan alene tage ansvaret for et ubærligt arbejdsmiljø med mobning. Men alle kan bidrage til det modsatte, så folk kan fløjte både på vej til og hjem fra arbejde i Socialpsykiatrien Lolland. Ledelse, tillid, medansvar og indflydelse har afløst fuck-fingeren og rullende øjne

Af Hanne Sørensen Smith, redaktionen@sl.dk
Illustration: Louise Thrane Jensen

Om de nogensinde ‘får pokalen’ i konkurrencen ‘Great place to work’, er ikke det vigtigste for dem. Det mest betydningsfulde er målet – visionen om at blive Danmarks bedste arbejdsplads, for hvorfor tænke småt, når man kan tænke stort? Faktisk vil de være glade for en placering mellem to og 100, for så er det immervæk stadig muligt at indtage førstepladsen.

Deres glæde strømmer gennem telefonen fra Lolland, og det er svært at forestille sig, at de sidder relativt stille på hver sin stol på et kontor i værestedet Kirsebærhuset i Maribo. Mentalt slår de i hvert fald medrivende flik-flak derudad.

Michael Christensen er leder af de otte matrikler, der tilsammen udgør Socialpsykiatrien Lolland. Da Lolland Kommune opstod 1. januar 2007, overtog den socialpsykiatrien fra amtet. Dengang havde tillidsrepræsentant Susanne Rasmussen været ansat et af stederne i tre år og fire måneder med tre forskellige ledere. Det husker hun ret så tydeligt.

– Min arbejdsplads hørte til i amtet. Der var længe usikkerhed om, hvorvidt den nye kommune ville have os og hvordan. Den sidst ansatte leder skulle ikke med over i den nye enhed, så vi følte os noget alene, havde ikke haft ordentlig ledelse i lang tid og kendte ikke den nye leder.

– Det tværfaglige fungerede ikke, for der blev ikke arbejdet fornuftigt med, at både sundhedsfagligt personale og socialpædagoger kunne bidrage i det daglige. Folk var slidte og trætte. Der blev mobbet og drillet. Faglighed blev negligeret, folk blev bedt om at holde mund, der blev lavet øjne, der var uformelle ledere, og der var folk, der passede sig selv for ikke at få noget i klemme. Mange overlevelsesstrategier blev brugt, siger Susanne Rasmussen.

Systematisk udrensning

Michael Christensen kan ikke lade være med at kommentere Susannes lidt forsigtige udlægning:

– Der skete en systematisk udrensning af socialpædagoger. Der var en fuldstændig mangel på forståelse for deres faglighed, idet de sådan en efter en og langsomt var blevet ansat på arbejdspladsen, der var sundhedsfagligt domineret.

Og jeg kom så til som pædagoguddannet leder, sååeee… der blev kigget lidt.

– Jeg troede, at jeg var tilbage på min gamle arbejdsplads. Folk rullede med øjnene, gav hinanden fuck-fingeren, græd på vej hjem fra arbejde, smækkede med dørene og forlod personalemøderne. Der var opstået flere små selvbestaltede kongedømmer i et vakuum uden ordentlig ledelse.

– Nå, men jeg fik heldigvis brede skuldre via min ledelsesmæssige opdragelse på Kofoedsminde, så jeg gik hjem til min første weekend og  tænkte: ‘Det var lige godt satans. Hvad nu, hvis… Det må være muligt at skabe trivsel, glæde og udvikling såvel for de ansatte som for borgerne. Og ud fra det kom så visionen om at blive Danmarks bedste arbejdsplads.

– Det forpligter at være en ordentlig leder. Så jeg kiggede rundt, og der stod Susanne så som en dygtig tillidsrepræsentant. Vi gav hinanden håndslag, og MED-udvalget gik med på ideen. Lige efter kommunesammenlægningen skulle vi have de to væresteder i Maribo og Nakskov og så de 10 døgnboliger i Horslunde til at fungere – og til at fungere sammen.

– I Nakskov skulle værestedet Teglgården også rumme bostøtten, og det var lidt svært i begyndelsen, for de ville ikke udlevere nøgler til bostøtterne. Jeg tog mig til hovedet og måtte banke i bordet til sidst, for det var gået fuldstændigt i hårdknude, fortæller Michael Christensen, og Susanne Rasmussen bryder ind med en bemærkning om, at der blev klaget over Michael til øverste chef.

Socialpsykiatrien Lolland 86 fastansatte fordelt fiftyfifty på socialpædagoger og sundhedsfagligt personale sørger for støtte og omsorg til 500-600 borgere i Socialpsykiatrien Lolland. Inklusive vikarer går omkring 100 mennesker ud og ind ad de mange døre. Der er tre væresteder: Kirsebærhuset i Maribo, Teglgården i Nakskov og Skomagerens Hus i Rødby. Der er § 107 og § 108 døgnboliger: 10 i Horslunde, otte i Maribo og fem i Rødby. Der er Ungdomskollegiet i Nakskov med plads til fem unge med aspergers syndrom. Socialpsykiatrien Lolland rummer også den almindelige § 85 bostøtte, hvor 30 ansatte servicerer 300 borgere. Endelig er der integration af flygtninge, hvor Lolland Kommunes årlige kvote er ni familier.

 

Brugte det mentale gule kort

Over fire omgange i løbet af tre et halvt år blev væresteder, bostøtter, døgnboliger, integration og ungdomskollegium samlet i Socialpsykiatrien Lolland med én leder. Og i starten var der da folk, der rejste. Men de sidste to et halvt år har der været ro på den front.

Helt i begyndelsen blev der afviklet et stort møde i samarbejde med HR-afdelingen i Lolland Kommune, og der var temadage om værdier, hvorefter en styregruppe beskrev de fine ord i et kompendium. Udsagnene i et værdigrundlag kan findes alle vegne, men hvad betyder det for eksempel ‘at opføre sig anstændigt’? Det kan godt være svært at beskrive, men det skal gøres, for at en sådan værdi bliver håndterbar og kan omsættes til konkret handling, mener Michael Christensen. Men derudover lægger han rigtig meget vægt på, at det er et fælles projekt i dagligdagen at ændre et elendigt arbejdsmiljø med mobning og chikane til en stemning, der minder om eufori.

– Mobning og chikane kommer fra folk med ryggen mod muren. Og når rammerne er snævre, så bides man. Det anarkistiske skal afløses af indflydelse og medansvar, og så ligger det jo lige til højrebenet at indføre selvforvaltning med meget få regler, men masser af åbenhed og tillid. Jeg kan lave rammen med selvstyring og selvforvaltende team, men vi er sammen om at udfylde den. Det er kravet, siger lederen.

Sideløbende med den organisatoriske opbygning blev der altså arbejdet intenst med arbejdsmiljøet:

– Det handler om at tale højt om det. Hvad kan vi være bekendt og ikke bekendt overfor hinanden? Hvad er ganske almindelig pli? Teamkoordi natorerne og alle andre havde i den fase god hjælp af det mentale gule kort, som vi indførte. Vi kunne sige til hinanden, at det eller det vil vi ikke finde os i, det bruger vi simpelthen ikke her på stedet. Bare det at sidde på en stol og se sur ud er nok til at påvirke omgivelserne i negativ retning. Man får det, man giver. Men altså: Ejerskabet til pænt sprog og ordentlig opførsel bredte sig lige så stille som ringe i vandet.

Skal være råd til uddannelse

– Det koster ikke en krone at opføre sig anstændigt. Det handler om at ændre det mentale spillerum, og det foregår inde i hovedet på os. Lederen skal virkelig opføre sig ordentligt og vide, at magt er evnen til at påvirke sine omgivelser. Det er egentlig så enkelt, men nemt at gøre kompliceret. Og så har det heldigvis ikke noget med økonomi at gøre. Men vi har da brugt penge på at ændre og indrette. Teglgården i Nakskov var en gammel, nedslidt ejendom, der løbende er blevet opgraderet. Harmoniske omgivelser understøtter den menneskelige harmoni, siger Michael Christensen og tilføjer:

– Vi har kongerøde gulvtæpper i personalerummene.

– Ja, og fornuftige hæve-/sænkeskriveborde, supplerer Susanne Rasmussen. Og så har vi sat massivt ind med uddannelse. Det skal der være råd til. 17 procent af hele staben har været på diplom- eller akademiuddannelse. Og bare her i foråret har halvdelen af os faktisk været på kurser. Det passer godt med vores mål om at blive Danmarks bedste arbejdsplads, siger tillidsrepræsentanten, der netop selv har fuldført den samlede diplomuddannelse i specialpædagogik – over tre år og i sin fritid.

Susanne Rasmussen er helt klar på, at uddannelse, frihed og ansvar giver større effektivitet. Hun synes, hun har fleksible og ærekære kolleger, der hele tiden øver sig i at gøre arbejdet bedre. Og hun giver glad og gerne sin leder ret i, at Socialpsykiatrien Lolland er en af kommunens bedste arbejdspladser i dag. Der kan falde en enkelt bisætning på et personalemøde, og de årlige trivselsundersøgelser bringer kun småting til torvs.

– Tænk at kunne fløjte, når man kører på arbejde, men også når man kører hjem. Vi skal have det sjovt. Humor og selvironi er vigtige bestanddele i hverdagen, siger Michael Christensen

Til formålet har han samlet ni-ti medarbejdere fra de forskellige faggrupper og fysiske arbejdspladser i Fagligt Forum, også kaldet 2F. Deres opgave er – lidt som hofnarren i gamle dage – at være en regelløs, småanarkistisk uropatrulje, der driller, punkterer selvhøjtideligheden og udfordrer kolleger og ledelse på vejen mod det store mål: At blive Danmarks bedste arbejdsplads. 

Diskuter dilemmaet på facebook: Din kollega siger, at hun bliver mobbet Din kollega er sygemeldt med mobning som begrundelse. Du har ikke selv tænkt, at hun blev mobbet, men det er da rigtigt, at nogle af kollegaerne har sagt, at hun er for meget. Hvad bør du gøre?  Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook